Vi søger en fantastisk social- og sundhedsassistent til plejecenter

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Vi søger en social- og sundhedsassistent til dagvagt på Plejecenter Skovvang, somatisk afdeling.
Vores afdeling består af 20 beboere der lige præcis mangler dig!

Om Stillingen
Stillingen er på 35-37 timer ugentligt med weekendvagt hver 3. weekend, med start 1. juni 2024 eller efter aftale

Hvem er vi?
Plejecenter Skovvang er et af Allerød Kommunes i alt 4 plejecentre, og danner rammen for 100 plejeboliger fordelt på 7 afdelinger. Demensafdelingen er opdelt i 4 huse med 10 beboere i hver.
Somatisk afdeling har 60 boliger fordelt på tre afdelinger. Vi en tværfaglig personalegruppe bestående af sygeplejersker, social- og sundhedsassistenter, social- og sundhedshjælpere, aktivitetsmedarbejdere, to ergoterapeuter, socialpædagoger samt elever og studerende, som hører til i vores studieunit. Vi brænder for vores arbejde og fokuserer på, at det vi gør, skaber værdi for vores beboere. Vi værdsætter et godt samarbejde med hinanden, vores beboere og deres pårørende.

Løn- og ansættelsesvilkår vil blive fastsat efter gældende overenskomst 

Hvad forventer vi?

  • At du har erfaring fra ældresektoren og/eller arbejdet med den ældre borger
  • At du naturligt ser dig selv indgå i helhedsplejen med udgangspunkt i rehabilitering
  • At du har erfaring med håndtering af medicin
  • At du besidder en høj faglighed, hvor du kontinuerligt ajourfører din faglige viden
  • At du er empatisk og omsorgsfuld i dit arbejde med beboerne og deres pårørende
  • At du både kan være en del af et team og trives med selvstændigt arbejde
  • At du er bevidst om egne kompetencer og evner at sige til og fra
  • At du er kyndig med IT – vi anvender omsorgssystemet CURA
  • At du bidrager positivt til et godt arbejdsmiljø via dialog, åbenhed, respekt og troværdighed.

Hvad kan vi tilbyde?

  • Individuel introduktion og obligatoriske kurser
  • En arbejdsplads med en hyggelig og varm tone samt rum til godt humør
  • Vi har, med udgangspunkt i et årshjul, løbende kompetenceudvikling og undervisning fra læger og sygeplejersker mindst en gang om måneden
  • Fagligt stærke og omsorgsfulde kolleger samt nærværende ledelse
  • En gang om måneden, mødes alle kollegaer og siger god weekend til hinanden
  • Daglige triage møder
  • Personalemøder og fællesmøder for hele Skovvang
  • Mulighed for rokering mellem demensafdelingen og somatisk afdeling.

Allerød Kommune er en arbejdsplads med høj social kapital. Vi vægter tværfagligt samarbejde, kompetence- og jobudvikling og ikke mindst medindflydelse på egen hverdag højt. Det vigtigste for os er vores kerneopgave - at skabe værdi for borgerne.

Her kan du læse Allerød Kommunes leder- og medarbejdergrundlag.

Lyder stillingen som noget for dig?
Så er du velkommen til at kontakte virksomhedsleder Sanne Frovst på 61 13 51 31 eller souschef Stina Møller på 23 65 17 92 for at høre nærmere om stillingen. 

Du uploader din ansøgning sammen med dit CV og uddannelsesbevis via linket i annoncen senest 24. april 2024.

Vi forventer at holde ansættelsessamtaler løbende og indhenter referencer og straffeoplysninger forud for endelig ansættelse.

Vi glæder os til at modtage din ansøgning.


Allerød Kommune ligger i hjertet af Nordsjælland i en smuk og varieret natur. Kommunen har tæt på 26.000 indbyggere og byder på et aktivt forenings- og erhvervsliv og gode idræts- og fritidsmuligheder.

Der er gode transportmuligheder både til og fra kommunen. Der går S-tog hvert 10. minut fra Allerød Station.

Kommunen har ca. 2.000 medarbejdere, der arbejder ud fra et fælles værdisæt om åbenhed, respekt og troværdighed. Dialog og samarbejde er nøgleord, der kendetegner god ledelse i Allerød Kommune.

Organisationen baserer sig på flade strukturer, stor selvbestemmelse og gode udviklingsmuligheder.

Allerød Kommune er en røgfri arbejdsplads med røgfri arbejdstid.

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Allerød Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: fuldtid

-Arbejdsgiver:

Allerød Kommune, Bjarkesvej 2, 3450 Allerød

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 24-04-2024; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6025015

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet