Udviklingskonsulent til Skole og Dagtilbud i Allerød Kommune

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Vil du være en del af den spændende udvikling af skoler og dagtilbud i Allerød Kommune?

Vi søger en udviklingskonsulent til vores Skole- og Dagtilbudsafdeling. Vi stræber efter tiltrædelse den 1. juni 2024.

Vores afdeling er kendetegnet ved et rigtig godt samarbejdsmiljø, med høj faglighed og godt humør.  Vi forestiller os, at du allerede har erfaring fra området og meget gerne fra en lignende forvaltning. Din arbejdsplads vil være Allerød Rådhus, hvor din kerneopgave vil være i Skole og Dagtilbud, men også med opgaver, der peger ud i organisationen og ind i det tværfaglige samarbejde.

I Allerød Kommune arbejder vi med afsæt i byrådets vision for det gode børne- og ungeliv, hvor de stærke fællesskaber og naturen er i fokus. Børne- og Ungepolitikken sætter en tydelig retning med leg, læring og trivsel for alle børn.

Om stillingen
I stillingen løser du arbejdsopgaver i tæt samarbejde med dine kolleger, som også arbejder med udvikling af skole- og dagtilbudsområdet. I vil både skulle løse opgaver sammen og individuelt, og du vil altid kunne hente sparring og viden hos de øvrige medarbejdere i afdelingen. Det er vores forventning, at du bidrager til videreudviklingen af børne- og ungeområdet med afsæt i nyeste forskning. 

Vi står over for udviklingsarbejde i forhold til stærke læringsmiljøer, der giver øgede deltagelsesmuligheder for alle børn; dette gælder både for de store og de små. Dine opgaver vil være mangeartede og spænde fra politisk betjeningen med udfærdigelse af sagsfremstillinger, over dataindsamling og relevante opfølgningsopgaver til egentlig projektstyring af større udviklingsområder.

Du vil referere til souschefen for afdelingen, som du forventes at arbejde tæt sammen med i forhold til forvaltningens understøttelse og udvikling af hele området. 

Om dig

  • Du har relevant videregående uddannelse
  • Du har relevant erfaring og gerne fra en kommunal forvaltning
  • Du har erfaring med politisk betjening og forstår at agere i en politisk styret organisation
  • Du trives i en foranderlig hverdag med mange spændende opgaver
  • Du motiveres af faglig udvikling med fokus på børn og unge - og kan inspirere dine samarbejdspartnere
  • Du er rigtig god til at samarbejde med alle både internt og eksternt om vores fælles opgave dvs. med et konstant fokus på, at det er børn og unge, det handler om

Om os
Skole- og Dagtilbudsafdelingen består af ca. 12 medarbejdere med en bred opgaveportefølje, der hver dag løser opgaver for især skoler og dagtilbud. Vores afdeling består ligeledes af Tværfagligt Kompetencecenter, som har egen ledelse. 

Til området hører 5 skoler og 1 specialskole, samt 5 daginstitutionsklynger. Dertil kommer klubber og ungdomsskolen.

I Allerød Kommune arbejder vi ud fra vores Børne- og Ungepolitik ”Leg, læring og trivsel” med tilhørende Børne- og læringssyn.

Allerød Kommune er en arbejdsplads med høj social kapital. Vi vægter tværfagligt samarbejde, kompetence- og jobudvikling og ikke mindst medindflydelse på egen hverdag højt. Det vigtigste for os er vores kerneopgave - at skabe værdi for borgerne. 

Her kan du læse Allerød Kommunes leder- og medarbejdergrundlag.

Løn- og ansættelsesvilkår vil blive fastsat efter gældende overenskomst.

Er du interesseret?
Du er velkommen til at kontakte Skole- og Dagtilbudschef, Dorthe Baun på 20 32 50 37 for at høre nærmere om stillingen. 

Du uploader din ansøgning sammen med dit CV og uddannelsesbevis via linket i annoncen senest den 24. april 2024.

Vi forventer at holde ansættelsessamtaler den 29. april og indhenter referencer og straffeoplysninger forud for endelig ansættelse. 

Vi glæder os til at modtage din ansøgning.

 

Allerød Kommune ligger i hjertet af Nordsjælland i en smuk og varieret natur. Kommunen har tæt på 26.000 indbyggere og byder på et aktivt forenings- og erhvervsliv med gode idræts- og fritidsmuligheder.

Der er flere gode transportmuligheder både til og fra kommunen, og der går S-tog hvert 10. minut fra Allerød Station.

Kommunen har ca. 2.000 medarbejdere, der arbejder ud fra et fælles værdisæt om åbenhed, respekt og troværdighed. Dialog og samarbejde er nøgleord, der kendetegner god ledelse i Allerød Kommune.

Organisationen baserer sig på flade strukturer, stor selvbestemmelse og gode udviklingsmuligheder.

Allerød Kommune er en røgfri arbejdsplads med tanke og fokus på hinanden og naturen.

 

 

 

 

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Allerød Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: fuldtid

-Arbejdsgiver:

Allerød Kommune, Bjarkesvej 2, 3450 Allerød

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 24-04-2024; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6024739

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet