Sygeplejerske til dagvagt på hyggeligt plejecenter i Allerød

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Plejecenter Engholm i Allerød er et hyggeligt og varmt plejecenter, som søger en sygeplejerske med en stærk faglig profil i en dagvagtsstilling på 37 timer ugentligt med fri hver weekend med enkelte dagvagter på helligdage. Hvis andet timetal ønskes kan dette aftales. Sygeplejegruppen dækker dagvagten mellem kl. 07.00-15.00, hvor dine mødetider aftales individuelt med udgangspunkt i dine og driftens behov. Tiltrædelse 1. december eller efter aftale.

 

Om dig

Vi forventer, at du kan dette og en del mere: 

  • Gerne erfaring fra primærsektoren eller i arbejdet med den ældre borger og dennes pårørende.
  • Har lysten og en faglig kunnen til at påtage dig det sygeplejefaglige ansvar for beboerne, som vil omfatte akutte og kroniske somatiske tilstande, psykiatriske problemstillinger, sociale forhold og andre sider af livet, der kan være udfordret.  
  • Har kompetencer til at udøve sygeplejefaglig ledelse i din gruppe, hvor du med udgangspunkt i dagligdagen fordeler ressourcer og sikrer fagligheden.
  • Har en professionel, positiv og anerkendende tilgang til vores beboere, deres pårørende og dine kolleger.
  • Er fortrolig med IT og dermed i stand til at sikre en kvalificeret og sammenhængende dokumentation for omsorgsjournalerne. Vi bruger omsorgssystemet CURA.

 

Om os
Engholm er et af Allerød Kommunes i alt 5 plejecentre og danner rammen for 45 somatiske plejeboliger, der er opdelt i 3 grupper med 15 boliger i hver. Vi kan tilbyde dette og meget mere: 

  • En arbejdsplads hvor alt, hvad vi gør, tilstræbes at være med beboeren i centrum. Et sted hvor du har handlefrihed under ansvar.
  • Sygeplejefaglig ansvarlig for en gruppe af beboerne, hvor du i tæt samarbejde med dine kolleger skal sikre, at vores beboere og deres pårørende oplever, at Engholm er et sted med en åben og imødekommende ånd, hvor det er trygt og rart at bo.
  • Et tværfagligt team af omsorgsfulde og medansvarlige kolleger med forskellig faglig baggrund, som hver især brænder for deres arbejde. 
  • En forholdsvis ny sygeplejegruppe, hvor du og dine sygeplejerskekolleger i et tæt samarbejde med ledelsen og udviklingssygeplejersken på tværs af centret, kontinuerligt tilstræber at vores beboere tilbydes den bedst kvalificeret omsorg og sygepleje.
  • En arbejdsplads med humor og god energi med et fælles fokus på eget ansvar for det gode arbejdsmiljø.
  • Ugentlig stuegang med vores plejehjemslæger.

 

Er du interesseret?
Du er velkommen til at kontakte plejecenterleder Jannie L. Jensen på 23 29 29 98, hvis du ønsker at høre nærmere om stillingen og hvad det vil sige, at være sygeplejerske hos os. Du er også mere end velkommen til at komme forbi til et uforpligtende besøg.

Du søger stillingen elektronisk via linket i annoncen senest d. 15. oktober 2024. Uddannelsesbevis, dokumentation og andre relevante bilag uploader du separat sammen med din ansøgning. Ansættelsessamtaler afholdes løbende. Vi indhenter referencer og straffeoplysninger inden endelig ansættelse.

Vi glæder os til at modtage din ansøgning.

 

Allerød Kommune er en arbejdsplads med høj social kapital. Vi vægter tværfagligt samarbejde, kompetence- og jobudvikling og ikke mindst medindflydelse på egen hverdag højt. Det vigtigste for os er vores kerneopgave - at skabe værdi for borgerne.

Kommunen har ca. 2.000 medarbejdere, der arbejder ud fra et fælles Leder- og Medarbejdergrundlag, hvor værdier som dialog, samarbejde, respekt og faglighed er hjørnesten. Her kan du læse Allerød Kommunes Leder- og Medarbejdergrundlag.

Organisationen baserer sig på flade strukturer, stor medindflydelse og gode udviklingsmuligheder. Allerød Kommune er en røgfri arbejdsplads med røgfri arbejdstid. 

Vi tror på, at mangfoldighed hos vores medarbejdere styrker vores organisation og løsningen af den fælles kerneopgave. Vi opfordrer derfor alle interesserede ansøgere til at søge stillingen uanset køn, kønsidentitet, alder, handicap, etnisk baggrund eller seksuel orientering.

Allerød Kommune ligger i hjertet af Nordsjælland i en smuk og varieret natur. Kommunen har tæt på 26.000 indbyggere og byder på et aktivt forenings- og erhvervsliv med gode idræts- og fritidsmuligheder. Der er flere gode transportmuligheder både til og fra kommunen, og der går S-tog hvert 10. minut fra Allerød Station.

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Allerød Kommune

-Virksomheden tilbyder:

-Arbejdsgiver:

Allerød Kommune, Rådhusparken, 58, 3450 Allerød

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 15-10-2024; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6119835

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet