BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Sundhedsplejen i Allerød Kommune søger en sundhedsplejerske på 32 - 34 timer om ugen i en fast stilling. Stillingen er til besættelse 1. oktober 2024 eller snarest derefter. Stillingen omfatter en kombineret ordning med både spæd-, småbørns- og skolearbejde.
Om stillingen
Vi har et godt basis-serviceniveau med barselsbesøg og 4-5 besøg til alle familier. Vi arbejder med ADBB, PUF og AIMS for at fremme den tidlige opsporing, samt screening for efterfødselsdepression til forældrene. Vi tilbyder tidlig indsats gravide og førstegangsfødende graviditetsbesøg og har et godt formaliseret samarbejde med Borgerservice børn og familie. På skolerne har vi fokus både på ind- og udskolingsundersøgelser og sundhedsscreening, samtaler og sundhedspædagogiske aktiviteter på de andre klassetrin.
- Vi supplerer vores basis-sundhedspleje med forskellige aktiviteter, såsom Mødre grupper, Fædre hold, Skilsmissegrupper, tilbud til familier med overvægtigt barn, COS-P og Åben Rådgivning.
- Vi deltager sammen med logopæder, psykologer og de konsultative pædagoger i daginstitutionerne og på skolernes ressourceteammøder som medreflekterende samarbejdspartnere med henblik på at kvalificere drøftelserne.
- Vi har fokus på tidlig indsats, både monofagligt og tværfagligt.
Om dig
- Du er uddannet sundhedsplejerske og har ind- og udskolingskursus eller uddannet til sundhedsplejerske efter 1. januar 2012
- Du trives i et udviklingsorienteret og dynamisk miljø og har stærke samarbejdsevner såvel mono- som tværfagligt
- Du har en anerkendende og professionel tilgang til arbejdet
- Du er selvstændig, omstillingsparat, god til samarbejde, kvalitetsbevidst og positiv
Du får en grundig introduktion til kommunen, vores aktiviteter og vores elektroniske journal NOVAX.
Om os
Sundhedsplejen er en del af det tværfaglige kompetencecenter i afdelingen Skole og Dagtilbud i Forvaltningen, som ud over sundhedsplejersker består af logopæder, psykologer, konsultative pædagoger, fysioterapeuter, konsulenter samt ledelse og administration.
Vi arbejder ud fra et Fælles Børne- og Læringssyn på hele 0 – 18 års området. Det er baseret på, at børn og unge skal udvikle sig til hele mennesker, hvor både faglige, personlige og sociale kompetencer er lige vigtige. Forældrene er de vigtigste aktører i deres børns liv, og vi inddrager derfor altid forældrene i samarbejdet med deres børn. Vi arbejder målrettet med tidlig indsats og inklusion. Du kan læse det Fælles børne- og læringssyn her.
Vi er et team på 9 sundhedsplejersker og 1 teamleder, som tilbyder dig –
- Et spændende arbejde i en erfaren og aktiv medarbejdergruppe, hvor vi hjælper hinanden og værdsætter forskellighed
- En spændende arbejdsplads med yderst engagerede kollegaer, som løser mange forskellige arbejdsopgaver og dagligt står over for udfordringer, som kræver indblik og stort ansvar
- Kollegial sparring
- Mulighed for indflydelse, faglig udvikling og indflydelse på egne arbejdsopgaver
- Som selvtilrettelæggende sundhedsplejerske et selvstændigt job med høj grad af frihed under ansvar
Er du interesseret?
Du kan få mere at vide om stillingen hos teamleder i sundhedsplejen Janni Andersen på 20 66 48 35. Du søger stillingen elektronisk via linket i annoncen senest søndag d. 25. august 2024. Uddannelsesbevis og andre relevante dokumenter uploader du med din ansøgning. Samtaler forventer vi at afholde torsdag den 29. august 2024. Løn- og ansættelsesvilkår fastsættes efter gældende overenskomst og forhåndsaftale.
Allerød Kommune indhenter referencer og børne- og straffeattest ved ansættelse.
Vi glæder os til at modtage din ansøgning.
Allerød Kommune er en arbejdsplads med høj social kapital. Vi vægter tværfagligt samarbejde, kompetence- og jobudvikling og ikke mindst medindflydelse på egen hverdag højt. Det vigtigste for os er vores kerneopgave - at skabe værdi for borgerne.
Kommunen har ca. 2.000 medarbejdere, der arbejder ud fra et fælles Leder- og Medarbejdergrundlag, hvor værdier som dialog, samarbejde, respekt og faglighed er hjørnesten. Her kan du læse Allerød Kommunes Leder- og Medarbejdergrundlag.
Organisationen baserer sig på flade strukturer, stor medindflydelse og gode udviklingsmuligheder. Allerød Kommune er en røgfri arbejdsplads med røgfri arbejdstid.
Vi tror på, at mangfoldighed hos vores medarbejdere styrker vores organisation og løsningen af den fælles kerneopgave. Vi opfordrer derfor alle interesserede ansøgere til at søge stillingen uanset køn, kønsidentitet, alder, handicap, etnisk baggrund eller seksuel orientering.
Allerød Kommune ligger i hjertet af Nordsjælland i en smuk og varieret natur. Kommunen har tæt på 26.000 indbyggere og byder på et aktivt forenings- og erhvervsliv med gode idræts- og fritidsmuligheder. Der er flere gode transportmuligheder både til og fra kommunen, og der går S-tog hvert 10. minut fra Allerød Station.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Allerød Kommune
-Virksomheden tilbyder:
-Arbejdsgiver:
Allerød Kommune, Bjarkesvej, 2, 3450 Allerød
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 25-08-2024; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6091865