BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Til Garmins reverse logistics team i Allerød søger vi dig, som har en god teknisk forståelse og som har lyst til at have en arbejdsdag fyldt med tekniske udfordringer og reparationer af produkter hos den mest anerkendte navigationsproducent i verden!
Om Garmin:
Bygget til at holde. Disse fire ord beskriver vores produkter, vores virksomhed og vores kultur, og som verdensledende producent af navigationsudstyr er Garmin dedikeret til udviklingen af suveræne produkter til bil, luftfart, marine samt outdoor- og sportsaktiviteter, som bliver en essentiel del af vores kunders liv.
Garmins forretningsmodel er baseret på vertikal integration: Vi designer, fremstiller, markedsfører, sælger og servicerer selv vores produkter, hvilket giver os bedre kontrol over kvalitet, service og tidsplaner. Vores brugervenlige produkter er ikke alene eftertragtede for deres overbevisende design og høje kvalitet, men også for deres nyskabende funktioner, der forbedrer tilværelsen for vores kunder.
Om afdelingen:
Returserviceafdelingen tager imod samtlige returvarer for Garmin Nordics. Det kan være et defekt løbeur, der skal repareres, en VHF radio, der skal omprogrammeres eller noget helt tredje.
Serviceafdelingen hos Garmin er blandt den absolutte elite i branchen og bærer præg af, at vi altid forsøger at gøre det bedre end vi gjorde i går.
Arbejdsopgaver:
Din primære arbejdsrolle vil være reparation af tekniske produkter. Herudover udpakning, sortering og håndtering. Udover at arbejde fysisk med produkterne vil du også deltage i administrative opgaver, kommunikation med forhandlere og kunder på mail og lignende. Du vil ikke udelukkende have siddende kontoropgaver, men en afbalanceret arbejdsdag med både praktiske, tekniske og administrative arbejdsopgaver.
Om teamet:
I højsæsonen består teamet af 8 medarbejdere. Ancienniteten i teamet er høj, mens mentaliteten er ungdommelig. Der er en del frihed under ansvar, og du vil derfor opleve at få ejerskab over egne processer.
Hos Garmin bliver du en del af en frisk kultur med en åben og positiv omgangstone, hvor høj faglighed og specialistfokus vægtes højt; der er højt til loftet, plads til personlighed, diversitet og frem for alt udvikling af det enkelte individ, således at Garmin til enhver tid, og på alle områder, fremstår som ”state-of-the-art,” for alle, internt som eksternt.
Vi brænder for det, vi laver og har et fantastisk godt samarbejde internt med kollegaer i Danmark og i udlandet.
Dette søger vi:
Vi leder efter dig, som har en god teknisk forståelse og eventuelt erfaring med lettere reparationer af elektronik. Andre tekniske erfaringer kan også veje op – f.eks. et skoleforløb indenfor elektroniske komponenter eller lignende erhvervserfaring. Derudover søger vi dig, der er nysgerrig på at lære mere.
Relevante kompetencer:
• Du er teknisk stærk og har måske erfaring med reparationer af elektronik.
• Hvis du ikke har erfaring, så er det en fordel, hvis du har en uddannelse indenfor teknik eller IT.
• Du er nysgerrig og elsker at lære nyt!
• Du skal være tryg ved diverse IT-systemer, da det bliver en stor del af din arbejdsdag.
• Du skal som minimum kunne begå dig på dansk i tale og skrift på et flydende niveau, samt kunne begå dig på engelsk.
Praktisk information:
Du ansættes som vikar igennem StudentConsulting. Der er opstart hurtigst muligt, og i første omgang vil vikariatet være indtil slut december. Der er mulighed for forlængelse eller fast kontrakt hos Garmin.
Arbejdstider: 37,5 timer pr. uge. Din arbejdstid vil være 08:00-16:15 mandag-torsdag og 08:00-15:00 om fredagen.
Hvis du har spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte rekrutteringsansvarlige, Monika Thomsen på Monika.thomsen@studentconsulting.com.
Lyder det som noget for dig? Så skynd dig at ansøge for at blive en del af det dedikerede team hos Garmin!
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Allerød Kommune
-Virksomheden tilbyder:
-Arbejdsgiver:
StudentConsulting, Frederiksborggade, 1360 København K
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 09-11-2023; - ansøgningsfristen er overskredet
Ved skriftlig henvendelse: http://www.studentconsulting.com/dk/jobs/kobenhavn/service-associate-med-teknisk-snilde-og-flair-for-it-soges-til-garmin/72552
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5909599