Status søndag 27. september 2020 CORONAUDBRUD I KLUBBEN

dato

Nyheden er fra Lillerød Badminton Klub

Der er rapporteret om to nye tilfælde af Covid 19 siden vores sidste briefing for en lille uge siden. Det er i begge tilfælde hos LB Ladies. 


Situationen i SSU (Senior elite) er fuldstændig under kontrol, efter at alle spillere og trænere med en enkelt undtagelse har været testet 2-3 gange med negative resultater. Den ene smittede er isoleret hjemme og i bedring. Vi har derfor meddelt Badminton Danmark, at vi er klar til kampe i 3. holdrunde lørdag 3. oktober. 


De fire udsatte kampe fra 19. september, der alle er udekampe, er under forberedelse med nye kamptidspunkter. 


I USU (Ungdom) var der to smittede spillere, der blev isoleret. Den ene spiller har været uden symptomer i 48 timer og opfylder 7-dagesreglen. Den anden spiller er i bedring, men har fortsat symptomer og er sygemeldt hjemme i isolation. 


Blandt LB Ladies er der konstateret tre smittede spillere. Alle er isoleret hjemme, mens godt 20 er blevet testet med negativt resultat. Onsdagstræningen er fortsat suspenderet – foreløbigt indtil 7. oktober.


Vi har ikke hørt om smittede i VETU hos + 40 spillerne og blandt tirsdagsmotionisterne. 


Generalforsamlingen, der var berammet til afholdelse 21. september, er udsat til tirsdag 20. oktober. 


Med det voksende smittetryk i Allerød kommune, er det ekstremt vigtigt at holde øje med eventuelle symptomer, og vi skal endnu engang understrege vigtigheden af, at alle medlemmer nøje følger de offentlige anvisninger og lade sig teste, hvis man har været i kontakt med smittede. 


Testen kan tidligst foretages 4 dage efter kontakt med smittet og skal hvis negativ, gentages efter to dage for at øge sikkerheden for, at første testresultat er korrekt. Kun hvis begge resultater er negative, kan man genoptage træningen. Bliver man testet positiv, skal man straks melde det sin udvalgsformand. 


I tilfælde af symptomer skal man blive hjemme og først møde til træning tidligst 48 timer efter symptom ophør. Efter 7 dage i kontakt med smittet og hvis ingen symptomer, må børn under 12 år genoptage træningen. 


Husk brug af mundbind i cafeen, når du ikke sidder ned. 


Bestyrelsen vil løbende koordinere og agere i forhold til de offentlige vejledninger. 


Med venlig hilsen 


Bestyrelsen 

Lillerød Badmintonklub



Kilde: Lillerød Badminton Klub