"Søges: Erfaren psykolog og familieterapeut til forebyggende arbejde med børn og familier"

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Vi søger én erfaren psykolog og én erfaren familieterapeut, med kompetencer og engagementet til at støtte børn og familier. Stillingerne er på 37 timer pr. uge med tiltrædelse snarest muligt eller senest 1. august 2024.

Vi er i gang med en spændende udvikling af både lovbundne og åbne tilbud til kommunens børn og familier, så hvis du brænder for at arbejde forebyggende, kreativt og dynamisk…

Om os
Familieindsatsen består af en tværfaglig gruppe på 14 medarbejdere og en daglig leder. Familieindsatsen er en del af Social Rehabilitering under Borgerservice. Vi udfører både bevilgede og åbne forebyggende tilbud til børn og familier. Tilbuddene foregår i Det Åbne Hus i lyse og indbydende lokaler beliggende centralt i Allerød. 

Tilbuddene omfatter udviklende og støttende familieindsatser, som; samtaler med børn, unge og forældre, kontaktpersoner til børn og unge, råd- og vejledningsforløb til forældre, specialpædagogiske forløb, undervisning, gruppeforløb til børn og forældre, samt psykoedukative forløb m.m. Vi har en spændende udvikling i gang, med fokus på forebyggende tilbud og STIME-indsats. Vi arbejder med afsæt i forskellige metoder afhængigt af hvilken opgaver vi løser. Familieindsatsen varetager desuden kommunens Åbne Rådgivning sammen med bl.a. sundhedsplejersker og medarbejdere fra voksenområdet.  

Allerød Kommune er en arbejdsplads med en høj social kapital. Vi vægter tværfagligt samarbejde, kompetence- og jobudvikling, og ikke mindst medindflydelse på egen hverdag højt. Det vigtigste for os er vores kerneopgave - at skabe værdi for borgeren. 
Du kan læse Allerød Kommunes leder- og medarbejdergrundlag her.

Om stillingerne
Vi tager afsæt i forskellige faglige perspektiver; metaperspektivet, det narrative, psykodynamisk, korttids terapeutiske tilgange/systemisk i forhold til børn, unge og forældre. Vi inddrager som udgangspunkt altid de relevante voksne, da det er disse der skal følge den unge over tid, hvor vi som professionelle følger barnet kortvarigt. Opgaven er derfor at styrke netværkets kapacitet til at støtte og styrke den unge. Vi har et helhedsorienteret blik på børn og deres familier og arbejder ved behov derfor i alle barnets kontekster - det omhandler fx skole, daginstitution, fritidsaktiviteter og de netværk, børn er en del af. Vi har fokus på at styrke børn i deres fællesskaber og vi inddrager børn/unge i arbejdet med deres familie. 

I viften af opgaver vores nye kollegaer skal løse, kan bl.a. nævnes; 

  • råd- og vejledningsforløb til familier med gravide, spædbørn og op til barnets 3. år.
  • familiestøtte og –behandling til hele familien.
  • Forløb med familier i konflikt efter skilsmisse.
  • Korte forebyggende indsatser- evt. som en del af vores Åbne Anonyme Rådgivnings tilbud.

Er dette dine interesserer og er du kvalificeret – så bliv en del af et solidt team i Det Åbne Hus hvor du kommer til at indgå i et tæt samarbejde omkring indsatser med fælles grænseflader.Vi arbejder ud fra forskellige metodiske tilgange fx PMTO, PREP, Løsningsfokuseret m.m. Og vi står på en bred platform af viden og erfaring i forhold til børn, unge og familier.   

Om dig
Din baggrund er idealt en grunduddannelse og erfaring som psykolog og/eller familieterapeut, og du har yderligere efteruddannelse, der kvalificerer til selvstændigt arbejde med familieindsatser med komplekse problemstillinger.  
Du har gode kommunikative evner, og fokus på godt samarbejde med myndighed om børn, unge og familier. Du har talent for metodisk at strukturere eget arbejde, med kvalitet og fremdrift i forløbene. Faglig udvikling og innovation motiverer dig, og du er klar til at tænke tilpasning af indsatser i takt med samfundets behov. Du er holdspiller og kommer gerne med kreative faglige input, samt en solid viden om børns udvikling, tilknytning og familiedynamikker. Du er modig og tør stå sammen med/gå på nysgerrig opdagelse med familier der er udfordret og søgende efter hjælp til at ændre deres vilkår og mønstre.


Derfor skal du vælge os
Familieindsatsen står for rådgivning og støtte med ressourcemobiliserende formål af høj kvalitet. Vi vil sikre, at hjælpen bliver fordelt afgrænset og præcist, hvor den er påkrævet og giver god effekt. Vi arbejder på baggrund af et fælles børne- og læringssyn og er i øjeblikket i gang med en revidering af vores børne- ungepolitik, den gældende kan læses her
Familieområdet er under udvikling, med forventning om tilpasning af indsatser og service i feltet, som matcher det øgede antal børn og familier som har brug for hjælp. 
 

Er du interesseret?
Du er velkommen til at kontakte leder Line Albech på 21 12 75 73 for at høre nærmere om stillingen. Vi indhenter referencer og børneattest forud for endelig ansættelse.
Du uploader din ansøgning via linket i annoncen senest 16. juni 2024 sammen med dit CV og uddannelsesbevis. 
Vi forventer at holde ansættelsessamtaler den 20.06.24.

Løn- og ansættelsesvilkår vil blive fastsat efter gældende overenskomst. Arbejdstiden er fleksibel og du skal have mulighed for at ligge noget af din arbejdstid i ydretimer, til fx hjemmebesøg eller gruppetilbud.

Vi glæder os til at modtage din ansøgning.


Allerød Kommune ligger i hjertet af Nordsjælland i en smuk og varieret natur. Kommunen har tæt på 26.000 indbyggere og byder på et aktivt forenings- og erhvervsliv og gode idræts- og fritidsmuligheder.
Der er gode transportmuligheder både til og fra kommunen. Der går S-tog hvert 10. minut fra Allerød Station.
Kommunen har ca. 2.000 medarbejdere, der arbejder ud fra et fælles værdisæt om åbenhed, respekt og troværdighed. Dialog og samarbejde er nøgleord, der kendetegner god ledelse i Allerød Kommune.
Organisationen baserer sig på flade strukturer, stor selvbestemmelse og gode udviklingsmuligheder.
Allerød Kommune er en røgfri arbejdsplads med røgfri arbejdstid.

 

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Allerød Kommune

-Virksomheden tilbyder:

-Arbejdsgiver:

Allerød Kommune, Bjarkesvej 2, 3450 Allerød

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 16-06-2024; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6059481

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet