Socialrådgivere/socialformidlere inden for misbrug og psykiatri

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Vores dygtige kollega tager på nye eventyr i udlandet, derfor søger vi en ny kollega. 
Er du god til at koordinere, og kan du tilrettelægge en sammenhængende indsats for borgere med særlige behov? Vi søger en socialrådgiver eller socialformidler til  misbrugsområdet.

Stillingen er på 37 timer pr. uge med tiltrædelse 1. maj 2024 eller snarest derefter. 

Om os
Stillingen er forankret i Borgerservice. Kerneopgaverne i Borgerservice spænder over alt fra udstedelse af pas og kørekort, udbetaling af ydelser med mere til indsatser inden for social- og beskæftigelsesområdet og bliver varetaget af ca. 100 medarbejdere placeret på rådhuset. 

Målgruppen er både børn og voksne. Derudover er der til Borgerservice tilknyttet en udførende virksomhed med indsatser til børn, unge og voksne, som ligger eksternt fra rådhuset.

Allerød Kommune har et helhedssyn på borgernes aktuelle livssituation og sikrer sammenhængende indsatser med afsæt i egne ønsker og syn på både ressourcer og barrierer for at mestre eget liv med det mål at støtte bedst muligt i netop at mestre hverdagslivet med familie, uddannelse, job og fritid. 

Vi har et særligt fokus på udvikling af tilgangen ”én familie/borger – én indgang”. Det betyder, at alle familier/borgere med komplekse problemstillinger har en koordinator, som sørger for at samle alle planer og indsatser på tværs af den kommunale forvaltning i én plan, som bliver udarbejdet sammen med familien/borgeren. Vi arbejder løbende på at udvikle og tilpasse metoder og tilgange, så vi kontinuerligt leverer den bedst mulige service til vores borgere. 

Det team, du vil blive ansat i, består af 10 engagerede og fagligt dygtige medarbejdere og er en del af Borgerservice i Allerød Kommune. Teamet dækker myndighedsopgaver fra 16 år og op på beskæftigelses- og socialområdet. 

Om stillingen 
Du er dygtig til at koordinere på tværs af faggrupper, forvaltninger, andre myndigheder og samarbejdspartnere, sikre flow i udviklingsprocesser og trives i at sætte dig for bordenden og være koordinator i sagen. Du er skarp på uddannelse og beskæftigelse og har øje for, at der på vejen der til kan være behov for andre indsatser efter fx Serviceloven for at skabe en målrettet sammenhængende og helhedsorienteret indsats.

Vi søger dig, der har en særlig interesse i at arbejde med borgere med misbrug og/eller psykiske udfordringer. Brænder du for at arbejde med borgere i alderen fra 16 år, som har særlige behov, fx støtte, rådgivning, døgnbehandling, botilbud, uddannelses- og beskæftigelsesrettede indsatser, er det måske lige dig, vi søger.

Om dig
Vi søger dig, der

  • Er uddannet socialrådgiver, socialformidler eller har tilsvarende relevant uddannelse
  • Har god erfaring med rådgivning og sagsbehandling 
  • Har erfaring med jobcenterindsatser for unge og kendskab til relevant lovgivning på området
  • Har lyst til at arbejde tværfagligt og være myndighedssagsbehandler på både Servicelov og Lov om en aktiv beskæftigelsesindsats
  • Er god til at koordinere på tværs af afdelinger, andre myndigheder, eksterne samarbejdspartnere med mere og samtidigt kan lede et dynamisk teamarbejde omkring den enkelte borger
  • Kan bevare overblikket, så der bliver skabt sammenhængende og koordinerede forløb med optimal timing mellem tilbuddene
  • Vægter dialogen med borgerne og de pårørende højt og kan håndtere pressede situationer og konflikter
  • Er engageret og struktureret og synes, det er sjovt at gå på arbejde
  • Har en god skriftlighed
  • Har kendskab til it på brugerniveau. vi arbejder blandt andet i Fasit og Acadre.


Derfor skal du vælge os
Allerød Kommune er en arbejdsplads med en høj social kapital. Vi vægter tværfagligt samarbejde, kompetence- og jobudvikling og ikke mindst medindflydelse på egen hverdag højt. Det vigtigste for os er vores kerneopgave – at skabe værdi for borgeren. Her kan du læse Allerød Kommunes leder- og medarbejdergrundlag.
 

Vi tilbyder dig

  • En stilling i en dynamisk og hurtigarbejdende organisation, med stort fokus på, hvordan vi gør det bedst muligt for borgerne 
  • Gode, engagerede og kompetente kollegaer
  • Et afvekslende og udfordrende arbejde, hvor ikke to dage er ens
  • En stilling med høj grad af selvstændighed og indflydelse og gode samarbejdsrelationer
  • En storrumsarbejdsplads på et nyere rådhus
  • Fast supervision.

Løn- og ansættelsesvilkår vil blive fastsat efter gældende overenskomst med HK eller Dansk Socialrådgiverforening.

Er du interesseret?

Du er velkommen til at kontakte teamleder Lucy Gausbo på 21 15 80 61 eller socialchef Gitte Overgaard på 22 72 82 21, hvis du ønsker at videre mere om stillingerne.

Du uploader din ansøgning sammen med dit CV og uddannelsesbevis via linket i annoncen senest den 3. april 2024
 
Vi forventer at holde ansættelsessamtaler løbende og indhenter referencer og straffeoplysninger på alle forud for endelig ansættelse.

Vi glæder os til at modtage din ansøgning.  
 

Allerød Kommune ligger i hjertet af Nordsjælland i en smuk og varieret natur. Kommunen har tæt på 26.000 indbyggere og byder på et aktivt forenings- og erhvervsliv og gode idræts- og fritidsmuligheder.

Der er gode transportmuligheder både til og fra kommunen. Der går S-tog hvert 10. minut fra Allerød Station.

Kommunen har ca. 2.000 medarbejdere, der arbejder ud fra et fælles værdisæt om åbenhed, respekt og troværdighed. Dialog og samarbejde er nøgleord, der kendetegner god ledelse i Allerød Kommune.

Organisationen baserer sig på flade strukturer, stor selvbestemmelse og gode udviklingsmuligheder.

Allerød Kommune er en røgfri arbejdsplads med røgfri arbejdstid.

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Allerød Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: fuldtid

-Arbejdsgiver:

Allerød Kommune, Bjarkesvej 2, 3450 Allerød

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 01-05-2024; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6013345

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet