BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Skovvang børnehus søger to pædagogmedhjælpere i fast stilling på 37 timer pr. 1. september.
Drømmer du om at arbejde med fokus på et aktivt ude-liv, et krea-miljø, et fagligt stærkt fællesskab med interesserede kollegaer og fleksibel vagtplanlægning? Så drømmer vi om at du vil være med til at udvikle bæredygtige læringsmiljøer, sammen med os.
Skovvang ligger i udkanten af skoven, tæt på en sø. Begge er udemiljøer som vi prioriterer ofte at tage på små og store ture i. Generelt er vi og børnene glade for at være meget ude. Dertil har vi også en dejlig, stor legeplads med forskellige zoner, som vi har udviklet til at understøtte vores aktive udeliv.
Vi er en integreret institution med både vuggestue og børnehave og stillingerne er i børnehaven.
Arbejdstiden ligger i tidsrummet 6.45-17, med et aftenmøde pr. måned. Stillingerne er som udgangspunkt på fuldtid, men vi er åbne for andre ønsker. Det betyder noget for os, at jobbet også passer til dit privatliv.
Om os
Skovvang Børnehus er en integreret 0 - 6 års institution, normeret til 52 børnehavebørn og 32 vuggestuebørn. Vi er en del af Lillevangklyngen.
Vi er et sammenhængende hus med gode rum både i vuggestue- og i børnehaveafdelingen. I Skovvang arbejder vi i teams, både med det nære i stamgrupper og med det brede på tværs af grupper, under hensyntagen til børnenes alder og udviklingstrin. Det er blandt andet denne organisering der gør, at vi kan arbejde så fleksibelt som vi gør.
Vi arbejder ud fra den styrkede pædagogiske læreplan og tager udgangspunkt i børnenes perspektiv, når vi planlægger vores pædagogiske aktiviteter. Vi arbejder med læringsmiljøer hele dagen og har fokus på børnenes deltagelsesmuligheder for at sikre den kvalitet der skaber trivsel, læring, udvikling og dannelse hos børnene. Vi holder sparringsmøder og sætter løbende tid af til pædagogisk planlægning i hverdagen. På personalemøder er et fast punkt, at arbejde med opkvalificering af læringsmiljøer.
Vi dyrker et aktivt udeliv, tilpasset årstiderne, hvor vi fx laver mad efter sæson sammen med børnene, på vores overdækkede bålplads, med fx hyld, nødder, bær mm. som vi har sanket i de nærliggende skove og omgivelser. Desuden har vi har to el ladcykler, som vi bruger til ture med de mindste børn.
Vi er en fagligt stærk personalegruppe, som vægter faglig udvikling og medindflydelse på egen hverdag højt. Hos os er der god stemning, åben og ærlig kommunikation samt en nærværende og respektfuld tilgang til hinanden.
Dine kommende kollegaer bliver en god blanding af personale, der har været i huset i mange år, mens andre er kommet til inden for de seneste par på. Fordelingen af pædagoger og medhjælpere er ligelig og personalegruppen består af 19 pædagogisk personaler, to køkkenpersoner og en pædagogisk leder.
Om dig
Det betyder ikke så meget for os, om du er grøn på arbejdsmarkedet eller har et langt arbejdsliv bag dig, da vi pt. har en harmonisk teamsammensætning, der efterlader plads til begge typer af erfaring. Det der til gengæld er rigtig vigtigt for os, at vi kan sikre os at du passer godt ind og bliver glad for at være i Skovvang.
At du:
- Brænder for at skabe kvalitet og sammenhæng i børns hverdag
- Har stærke relationskompetencer og er autentisk i mødet med kollegaer, børn, forældre og ledelse
- Bidrager positivt til at løse kerneopgaven, og mod på at udvikle dig fagligt og personligt
- Er god til at samarbejde og parat til at bruge egne kompetencer på tværs af grupper
- Trives i at arbejde systematisk og metodisk med opfølgning og evaluering samt være vedholdende på en positiv og anerkendende måde
- Er god til at samarbejde og parat til at bruge egne kompetencer på tværs af grupper
- Kan bevare roen i en travl hverdag med mange bolde i luften og høje forventninger.
I Allerød Kommune arbejder vi ud fra vores Børne- og Ungepolitik ”Leg, læring og trivsel” med dertilhørende underliggende børne- og læringssyn.
Derfor skal du vælge os
- Du får en høj grad af indflydelse på din egen arbejdstid
- Du får rig adgang til faglig sparring og udvikling, både med kolleger og pædagogisk leder, på tværs i klyngen og med andre tværfaglige samarbejdspartnere
- Vi vægter kompetenceudvikling højt og prioriterer deltagelse i løbende fælles udvikling af dagtilbudspædagogikken. Pt. fokuseres der på sprogpædagogik, og vi giver mulighed for at søge om diplom – eksempelvis som praktikvejleder
- Du får et godt samarbejde med en engageret forældregruppe, som fx bidrager på en årlig arbejdsdag, bakker op om vores tematikker og generelt påskønner os i det daglige
- Men måske vigtigst, så bliver du en del af en velfungerende personalegruppe, som griner sammen og støtter hinanden.
Allerød Kommune er en arbejdsplads med høj social kapital. Vi vægter tværfagligt samarbejde, kompetence- og jobudvikling og ikke mindst medindflydelse på egen hverdag højt. Det vigtigste for os er vores kerneopgave - at skabe værdi for borgerne.
Her kan du evt. læse Allerød Kommunes leder- og medarbejdergrundlag.
Løn- og ansættelsesvilkår vil blive fastsat efter gældende overenskomst for pædagoger.
Er du interesseret?
Du er velkommen til at kontakte pædagogisk leder Tinie Jahn på telefon 20 42 03 64 for at høre nærmere om stillingerne og hvordan vi kan skabe et godt match til dig og dine ønsker til dit næste job.
Du upload din ansøgning sammen med dit CV via linket i annoncen senest 31. august 2024.
Vi forventer at holde ansættelsessamtaler i uge 36 og indhenter referencer og straffeoplysninger forud for endelig ansættelse.
Vi glæder os til at modtage din ansøgning.
Allerød Kommune ligger i hjertet af Nordsjælland i en smuk og varieret natur. Kommunen har tæt på 26.000 indbyggere og byder på et aktivt forenings- og erhvervsliv med gode idræts- og fritidsmuligheder.
Der er flere gode transportmuligheder både til og fra kommunen, og der går S-tog hvert 10. minut fra Allerød Station.
Kommunen har ca. 2.000 medarbejdere, der arbejder ud fra et fælles værdisæt om åbenhed, respekt og troværdighed. Dialog og samarbejde er nøgleord, der kendetegner god ledelse i Allerød Kommune.
Organisationen baserer sig på flade strukturer, stor selvbestemmelse og gode udviklingsmuligheder.
Allerød Kommune er en røgfri arbejdsplads med tanke og fokus på hinanden og naturen.
Kommunen har ca. 2.000 medarbejdere, der arbejder ud fra et fælles Leder- og Medarbejdergrundlag, hvor værdier som dialog, samarbejde, respekt og faglighed er hjørnesten. Her kan du læse Allerød Kommunes Leder- og Medarbejdergrundlag.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Allerød Kommune
-Virksomheden tilbyder:
-Arbejdsgiver:
Allerød Kommune, Ørnevang 19, 3450 Allerød
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 31-08-2024; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6100133