BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Kan du se dig selv i en rolle, hvor du med dine tekniske evner i kombination med vores teknologiske løsninger kan skabe en tryggere hverdag for vores kunder? Så er det dig, vi leder efter!
Som vores kommende sikringstekniker, bliver du en del af et godt team, hvor vi i samarbejde varetager både installations- og vedligeholdelsesopgaver. Din nye hverdag bliver fyldt med masser af ansvar, hvor du både kan arbejde med mindre kundeopgaver eller blive en del af vores længerevarende projekter.
Du kan forvente opgaver inden for:
- Installation af sikringsanlæg
- Rådgivning og instruktion hos nye og eksisterende kunder
- Servicering af kundernes sikringsanlæg
Du vil blive tilknyttet vores projektafdeling og vil som udgangspunkt have kunder på Sjælland og Øerne og skal køre ud fra egen adresse. VI har både private kunder og mindre virksomheder samt større erhvervsprojekter, og prøver at tilrettelægge dine arbejdsopgaver efter, hvad du trives bedst i.
Din profil
Det er vigtigt for os, at vores nye kollega er engageret, har gå på mod, og altid er klar på at hjælpe vores kollegaer og kunder med at finde de bedst mulige løsninger. Du kommer med en el-teknisk baggrund og kan fremvise kørekort og straffeattest.
Herudover lægger vi vægt på, at du:
- Er udadvendt og serviceminded i din kontakt med vores kunder
- Arbejder selvstændigt, struktureret og trives i en travl hverdag
- Er pålidelig og har en kvalitetsbevidst tilgang til opgaveløsning
Måske har du bestået AMU-kurserne Sikring 1+2 eller erfaring med at tilgå avancerede adgangssystemer som fx Lenel, Nedap og NOX.
Mest af alt handler det om, at du har interesse for at arbejde med sikringsløsninger, en god teknisk forståelse og lysten til at udvikle dine evner – så sørger vi for en grundig oplæring.
Vi tilbyder
Vi ønsker at give dig en spændende og udfordrende hverdag, hvor du vil blive en del af et godt arbejdsmiljø hvor fællesskab og faglighed er i højsædet. Til stillingen tilbyder vi firmabil, kompetenceudvikling og en god fast løn, som modsvarer dine kvalifikationer.
Interesseret?
Lyder dette som noget for dig og kunne du tænke dig at blive en del af vores orange familie? Vi afholder løbende samtaler, så tøv ikke med at sende os dit CV og en kort ansøgning. Hvis du har spørgsmål, er du velkommen til at kontakte Anett Egsgaard på tlf.: 24 88 50 00.
Vil du vide mere om, hvordan det er at være Sikringstekniker i Telesikring? Så se videoen her og få et indblik i hverdagen hos os: https://youtu.be/hcLrC_Ntojc
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Allerød Kommune
-Virksomheden tilbyder:
-Arbejdsgiver:
telesikring a/s, Oddesundvej, 6715 Esbjerg N
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 15-03-2024; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5977070