Skab trygge og motiverende læringsmiljøer som en del af vores fællesskab

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Brænder du for at skabe trygge og motiverende læringsmiljøer? Og vil du være en del af et fællesskab, hvor vi er sammen om at lave god skole? Så er det dig, vi søger! Lillevang Skole skal have besat to lærerstillinger pr 01.8.2024 eller hurtigst muligt derefter

Er du nyuddannet eller ved at være færdiguddannet, så er der her gode muligheder for at blive en del af et stærkt fællesskab. Vi har mentorordning for nyuddannede i det første skoleår.

 

Vi søger

Til vores ældste elever på 6.-9. årgang søger vi en lærer, der kan undervise i følgende fag:

  • Dansk - og klasselærer på 6. årgang
  • Tysk på flere årgange (også 5. årgang)

Alt efter kompetencer kan stillingerne kombineres med co-teaching og andre fag og opgaver i både almen- og specialklasser. Du vil blive forankret på vores 6. årgang,
Stillingen er en fastansættelse på fuld tid  med ansættelse pr. 1.8.2024.

Til vores yngste elever på 1.-5. årgang, søger vi en lærer der kan undervise i følgende fag og områder:

  • Dansk-, musik- og klasselærer med interesse for at integrere de praktisk-musiske fag i tematisk undervisning. Du vil blive forankret på vores 2. årgang. Stillingen er en fastansættelse på 80% og med ansættelse pr. 1.8.2024.


Om dig

  • Du har stærke relationskompetencer
  • Du kan samarbejde med kolleger om at skabe deltagelsesmuligheder for alle elever, fagligt og socialt 
  • Du er optaget af at skabe varieret undervisning, der motiverer til læring
  • Du kan indgå i teamsamarbejde og har evnen til at planlægge, gennemføre og efterbehandle undervisning i samarbejde med kolleger
  • Du vægter elevinddragelse og et tæt forældresamarbejde højt
  • Du er pædagogisk og didaktisk nysgerrig og vil udforske og udfordre egen og kollegers praksis
  • Du kan undervise med positivitet, høj faglighed og godt humør i en travl hverdag 
  • Du har ambitioner på børnenes og sit fags vegne og ønsker at bidrage til skolens og elevernes udvikling

 

Om os
Lillevang Skole er en distriktsskole med to afdelinger, 0.-5. klasserne på afd. Skovvang og 6.-9. klasserne på afd. Lillerød. Derudover har vi specialklasser, modtageklasser og centerklasser på begge matrikler.  Skolen rummer ca. 700 elever på det almene område og ca. 60 elever i de forskellige gruppeordninger. Skolen ligger ti minutters gang fra S-toget, tæt på naturen og grønne områder. 

På Lillevang Skole går faglighed, trivsel og fællesskab hånd i hånd. Det er i fællesskabet, at vi inspireres og udvikles. Vi ruster eleverne fagligt til fremtiden og til at indgå positivt i de fællesskaber, den byder på. Lærere og pædagoger er organiseret i årgangsteam, som samarbejder om årgangens klasser, undervisning, pædagogiske aktiviteter og udvikling af praksis.

Vi er optagede at skabe deltagelsesmuligheder for alle børn, bl.a. gennem co-teaching og gennem udvikling af inspirerende fysiske læringsmiljøer. Vi har i dette skoleår indviet makerspace på begge matrikler.

I skolens hverdag vægter vi den demokratiske dannelse og ønsker at bidrage til en forbedring af klodens fremtid - det betyder blandt andet, at vi arbejder strategisk med FN’s verdensmål og børnekonventionen som en del af skolens hverdag. Lillevang Skoles afdelinger er begge certificeret som UNICEF Rettighedsskole.

Lillevang Skole vægter det kollegiale samarbejde og samvær højt. Vi er en mangfoldig arbejdsplads, og vi vil gerne afspejle det omkringliggende samfund. Vi opfordrer derfor alle interesserede uanset alder, køn, religion eller etnisk oprindelse til at søge stillingen. 

Allerød Kommune er en arbejdsplads med en høj social kapital. Vi vægter tværfagligt samarbejde, kompetence- og jobudvikling og ikke mindst medindflydelse på egen hverdag højt. Det vigtigste for os er vores kerneopgave - at skabe værdi for borgeren. Vi arbejder ud fra kommunens fælles børne- og læringssyn – det kan du læse om her: Det fælles børne- og læringssyn

 

Er du interesseret?
Du er velkommen til at kontakte os og høre om stillingerne. For yderligere oplysninger kan du kontakte:
Daglig leder 6.-9. årgang på afd. Lillerød: Rikke Lund Dragsted på 21 53 06 37
Daglige leder 0.-5. årgang på afd. Skovvang: Anna Sandell på. 61 12 58 65

Se mere om skolen her: https://lillevangskole.aula.dk/

Du sender din ansøgning og dit uddannelsesbevis digitalt via linket i annoncen senest søndag den 23. juni 2024.  Løn og ansættelsesforhold i henhold til gældende overenskomst. Vi indhenter referencer og straffeoplysninger på alle kommende medarbejdere. I ansøgningsperioden vil der løbende blive indkaldt til samtaler. 

Vi glæder os til at modtage din ansøgning.


Allerød Kommune ligger i hjertet af Nordsjælland i en smuk og varieret natur. Kommunen har tæt på 26.000 indbyggere og byder på et aktivt forenings- og erhvervsliv og gode idræts- og fritidsmuligheder.
Der er gode transportmuligheder både til og fra kommunen. Der går S-tog hvert 10. minut fra Allerød Station.
Kommunen har ca. 2.000 medarbejdere, der arbejder ud fra et fælles værdisæt om åbenhed, respekt og troværdighed. Dialog og samarbejde er nøgleord, der kendetegner god ledelse i Allerød Kommune.
Organisationen baserer sig på flade strukturer, stor selvbestemmelse og gode udviklingsmuligheder.
Allerød Kommune er en røgfri arbejdsplads med røgfri arbejdstid.

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Allerød Kommune

-Virksomheden tilbyder:

-Arbejdsgiver:

Allerød Kommune, Poppelvej 1 A, 3450 Allerød

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 23-06-2024; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6063158

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet