Salgskonsulent med fokus på kundeservice og samarbejde hos SkanCode

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Kan du godt lide at forbedre og gøre ting smartere? Tror du på, at dialog og samarbejde er vejen til den bedste løsning? Så er det her lige et job for dig.

Du skal kunne sætte dig i kundens sted, analysere opgaven og sammensætte de produkter, der giver kunden den bedste løsning. Du skal have evnen til at skabe gode relationer med kunderne og altid være klar til at hjælpe, hvis de står med en udfordring.

I hverdagen kommer du til at tale meget i telefon, lave tilbud, holde online møder og tage på kundebesøg. Hele vejen har du en tæt dialog med kollegaer og leverandører, som vi betragter som en del af vores team. Vi deltager typisk på messe 1 til 2 gange årligt og her vil du helt naturligt have en central rolle.  

Forventninger:
Vi søger en salgskonsulent, der kan balancere købmandsskab med kundeservice. Om du er nyuddannet eller har grå stænk i toppen er underordnet – det er din indlevelse, dit engagement og din faglige dygtighed, der er det vigtigste. Du skal have lyst til at arbejde i en mindre virksomhed, hvor vi tager initiativ og støtter hinanden på tværs af ansvarsområder.

Vi tilbyder:
Du vil få en vigtig rolle og du vil få stor medindflydelse på, hvordan salgsarbejdet planlægges. Du bliver en del af en arbejdsplads med humør og plads til gode ideer. Hverdagen er præget af samarbejde, men også stor selvstændighed og fleksibilitet. Du vil få løn og vilkår, der modsvarer dine kvalifikationer.  Som udgangspunkt vil du få en fast månedsløn, men samtidig mulighed for en resultatbonus.

Kort om SkanCode
Vi sælger IT løsninger, der rummer både hardware og software. Omgangstonen med kunder, kollegaer og leverandører er uformel og vi arbejder med en forbedringskultur, hvor udviklingen bygger på medarbejdernes gode ideer og input. Du kan få et indtryk af SkanCode i vores profilvideo: klik her

Send din ansøgning samt CV til job@skancode.dk. Ansøgningsfrist er 5/8-2024, opstart senest 1/10.

Har du spørgsmål er du velkommen til at ringe eller skrive til Jens Peder: 72220211 / jp@skancode.dk.

Vi glæder os til at modtage din ansøgning.

 

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Allerød Kommune

-Virksomheden tilbyder:

-Arbejdsgiver:

SkanCode A/S, Hejrevang, 3450 Allerød

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 05-08-2024; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6076856

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet