Psykolog til Tværfagligt Kompetencecenter

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Tværfagligt Kompetencecenter i Allerød Kommune, Skole og Dagtilbud søger psykolog til et barselsvikariat. 

Stillingen er på 30-37 timer pr uge. fra 1. juni 2024.

Er du ved at færdiggøre dit speciale, hører vi også gerne fra dig.

Tror du på inklusion som vejen frem mod større trivsel og udvikling for børn? Har du lyst til at medvirke til at udvikle alsidige læringsmiljøer i kommunens skoler, dagtilbud og specialtilbud? Har du lyst til at arbejde med rådgivning af og sparring med børn og unge, deres forældre samt de voksne i deres nære miljøer i et tæt tværfagligt samarbejde? Brænder du for arbejdet med at skabe inkluderende fællesskaber? Trives du godt i arbejdet med udviklingsopgaver? Så er dette job lige noget for dig.

Allerød Kommune arbejder ambitiøst og målrettet for tværfaglige løsninger omkring børnene og deres familier og har samlet betjeningen af skole- og dagtilbudsområdet i et Tværfagligt Kompetencecenter. Sammen med kolleger i Kompetencecentret og samarbejdspartnere på skoler og dagtilbud skal du arbejde for at bidrage til, at Allerød Kommunes Fælles Børne- og Læringssyn lever i praksis. Dette gør vi målrettet gennem tværfaglige og tidlige indsatser for at sikre de bedst mulige læringsmiljøer og udviklingsbetingelser for børnene. Du kan læse mere om Det fælles børne- og læringssyn.

I Kompetencecentret arbejder vi sammen med skoler og dagtilbud målrettet og vedholdende med inklusion og tidlig indsats. Vi tager afsæt i den løsningsfokuserede tilgang og arbejder ressourceorienteret med fokus på opgaven i et tæt tværfagligt samarbejde. 

Psykologteamet er en del af kompetencecentret, som ud over psykologer består af: logopæder, konsultative pædagoger, sundhedsplejersker, fysioterapeuter samt ledelse og administration. 

Psykologteamet består af en teamleder og otte psykologer. Du vil blive en del af psykologteamet samt en del af et tværfagligt team for dit område.

Vi beskæftiger os primært med

  • Rådgivning, sparring og procesfacilitering i forhold til skoler og institutioner 
  • Understøttelse af skoler og institutioners kapacitetsopbygning omkring inkluderende praksis
  • Rådgivning og vejledning af børn, unge og deres familier
  • Udviklingsarbejde og konsultative forløb
  • Pædagogisk psykologiske vurderinger
  • Supervision.

Vi tilbyder:

  • En værdibaseret organisation, hvor der er rum til udvikling og nye tanker
  • Faglige udfordringer og udviklingsmuligheder. Psykologerne gennemfører aktuelt specialiseringsmodulerne i pædagogisk psykologi sammen med andre kommuner
  • Intern og ekstern supervision
  • Et godt kollegialt arbejdsmiljø med både relativt nyuddannede og meget erfarne psykologer med fælles base på rådhuset samt kontor på skolerne
  • Et spændende, udfordrende og alsidigt job, varierende mellem selvstændig tilrettelæggelse og tæt samarbejde med andre faggrupper
  • Dygtige og engagerede kolleger med høje faglige ambitioner og en uhøjtidelig tilgang til opgaverne
  • Praksisnær opgavevaretagelse med tilstedeværelse i institutioner og skoler.

Vi søger en kollega som:

  • er cand. psych. eller cand. pæd. psych 
  • har interesse for skole- og dagtilbudsområdet 
  • har ønske om at medvirke til de forandringsprocesser, der er i gang omkring PPR’s rolle
  • har erfaring med og lyst til fortsat at arbejde med udviklingsopgaver og sparring i praksisfeltet 
  • har indsigt i og interesse for det tværfaglige samarbejde
  • er åben og imødekommende med et ressourceorienteret menneskesyn
  • er kreativ, visionær, fleksibel og udviklingsorienteret
  • har et organisatorisk blik og kan navigere, tålmodigt og vedholdende med forandringsprocesser over tid 
  • har en god portion humoristisk sans.

Allerød Kommune er en arbejdsplads med høj social kapital. Vi vægter tværfagligt samarbejde, kompetence- og jobudvikling og ikke mindst medindflydelse på egen hverdag højt. Det vigtigste for os er vores kerneopgave - at skabe værdi for borgerne.

Her kan du læse Allerød Kommunes leder- og medarbejdergrundlag.

Er du interesseret?
Du er velkommen til at kontakte Teamleder for psykologerne Mette Wolf Pedersen på 24 97 08 18 eller Chef for Tværfagligt Kompetencecenter Malene Elise Pedersen på 20 32 53 77.

Løn- og ansættelsesvilkår vil blive fastsat efter gældende overenskomst, herunder principperne for Ny Løn.

Du uploader din ansøgning sammen med dit CV og dit uddannelsesbevis via linket i annoncen senest fredag 12. april 2024.

Vi forventer at holde ansættelsessamtaler fredag 19. april 2024. Vi indhenter referencer og straffeoplysninger forud for endelig ansættelse. 

Vi glæder os til at modtage din ansøgning. 
 

I Allerød Kommune arbejder vi ud fra vores Børne- og Ungepolitik ”Leg, læring og trivsel” med dertilhørende underliggende børne- og læringssyn.

Allerød Kommune er en arbejdsplads med høj social kapital. Vi vægter tværfagligt samarbejde, kompetence- og jobudvikling og ikke mindst medindflydelse på egen hverdag højt. Det vigtigste for os er vores kerneopgave - at skabe værdi for borgerne.

Her kan du læse Allerød Kommunes leder- og medarbejdergrundlag.


Allerød Kommune ligger i hjertet af Nordsjælland i en smuk og varieret natur. Kommunen har tæt på 26.000 indbyggere og byder på et aktivt forenings- og erhvervsliv og gode idræts- og fritidsmuligheder.

Der er gode transportmuligheder både til og fra kommunen. Der går S-tog hvert 10. minut fra Allerød Station.

Kommunen har ca. 2.000 medarbejdere, der arbejder ud fra et fælles værdisæt om åbenhed, respekt og troværdighed. Dialog og samarbejde er nøgleord, der kendetegner god ledelse i Allerød Kommune.

Organisationen baserer sig på flade strukturer, stor selvbestemmelse og gode udviklingsmuligheder.

Allerød Kommune er en røgfri arbejdsplads med røgfri arbejdstid.

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Allerød Kommune

-Virksomheden tilbyder:

-Arbejdsgiver:

Allerød Kommune, Bjarkesvej 2, 3450 Allerød

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 12-04-2024; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6019755

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet