Projektleder til Kommunale Ejendomme

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Har du forstand på projektledelse af større renoveringer og nybyg og er du f.eks. bygningskonstruktør, ingeniør eller arkitekt, så er du måske den medarbejder vi mangler i Allerød Ejendomme. Stillingen er på fuld tid og med forventet opstart fra 1. april 2024 eller tidligere.

Om stillingen
Dine hovedarbejdsopgaver vil omfatte projektledelse, herunder planlægningsprocessen, brugerinddragelse, udbud, tilsyn og overdragelse til brugerne. Blandt andet venter et større daginstitutionsprojekter på dig. 

Derudover vil der være drifts- og vedligeholdelsesopgaver – herunder bygningssyn og udarbejdelse af vedligeholdelsesplaner, såfremt vi i en periode får mindre anlægsopgaver. 

Vores bygninger bruges af børn og voksne en stor del af døgnet, derfor sker renoveringer og vedligeholdelse i dialog med vores brugere både de interne og borgerne. Det er derfor vigtigt, at du har fokus på både at minimere generne for brugerne under udførslen og sikre, at der er en klar dialog og forventningsafstemning i forhold til arbejdet og resultatet.

Om dig
Du skal være struktureret og god til at planlægge dine egne opgaver og projekter, samtidig med at du skal have lyst til, og kunne se fordelene ved, at arbejde i et team. Du skal være en god igangsætter og en god afslutter, da vi prioriterer en løsningsorienteret tilgang til opgaverne højt. Du skal kunne trives i et omskifteligt miljø, med mange interessenter og kunne holde fokus på resultater og implementering af nye procedurer m.v.

Du har erfaring og kompetencer inden for:

  • byggetekniske spørgsmål 
  • større ny opførelser, anlægsopgaver, bygningsvedligeholdelse, til- og ombygninger, energi-renoveringer samt styring af Facility Management kontrakter
  • tilbudsindhentning og projektstyring
  • brug af IT-værktøjer, herunder Microsoft Office, Access og Autocad, revit.

Vi lægger desuden vægt på, at du:

  • har relevant joberfaring – herunder erfaring med anlægsarbejde i en større bygningsportefølje
  • er i stand til at arbejde selvstændigt og være initiativrig, fleksibel og kreativ
  • har gode forhandlingskompetencer
  • har en veludviklet organisatorisk forståelse og dømmekraft
  • er en god formidler, der kan udtrykke sig klart både på skrift og i tale

Om os
Ejendomsadministration varetager bygningsvedligeholdelse og renovering af samlet ca. 100 daginstitutioner, skoler-, kontor- og driftsbygninger fordelt i hele Allerød kommune.

Du kommer til at indgå i Allerød Kommunes ejendomsadministration som fungerer teambaseret. Der er meget forskelligartede opgaver i et fagligt, engageret og udviklende team.

Allerød Kommune er en arbejdsplads med høj social kapital. Vi vægter tværfagligt samarbejde, kompetence- og jobudvikling og ikke mindst medindflydelse på egen hverdag højt. Det vigtigste for os er vores kerneopgave - at skabe værdi for borgerne. 

Her kan du læse Allerød Kommunes leder- og medarbejdergrundlag.

Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til overenskomst. 

Er du interesseret?
Du er velkommen til at kontakte ejendomschef Allerød Ejendomme Dan Smed på 48 12 62 69 eller teknisk chef Hans Dyrby Kloch på 48 12 62 74 for yderligere oplysninger om stillingen. 

Du uploader din ansøgning sammen med dit CV og uddannelsesbevis via linket i annoncen senest den 26. februar 2024. 

Vi forventer at holde ansættelsessamtaler løbende og indhenter referencer og straffeoplysninger forud for endelig ansættelse.

Vi glæder os til at modtage din ansøgning.



Allerød Kommune ligger i hjertet af Nordsjælland i en smuk og varieret natur. Kommunen har tæt på 26.000 indbyggere og byder på et aktivt forenings- og erhvervsliv og gode idræts- og fritidsmuligheder.

Der er gode transportmuligheder både til og fra kommunen. Der går S-tog hvert 10. minut fra Allerød Station.

Kommunen har ca. 2.000 medarbejdere, der arbejder ud fra et fælles værdisæt om åbenhed, respekt og troværdighed. Dialog og samarbejde er nøgleord, der kendetegner god ledelse i Allerød Kommune.

Organisationen baserer sig på flade strukturer, stor selvbestemmelse og gode udviklingsmuligheder.

Allerød Kommune er en røgfri arbejdsplads med røgfri arbejdstid.

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Allerød Kommune

-Virksomheden tilbyder:

-Arbejdsgiver:

Allerød Kommune, Bjarkesvej, 2, 3450 Allerød

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 26-02-2024; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5993943

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet