Pædagogiske leder til Lillevangklyngen

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Går du med en ”Leder i maven” og mangler lige det sidste puf er dette en unik mulighed.

Vi søger en pædagogiske leder, da Lillevangklyngen står over for et generationsskifte. En af vores pædagogiske ledere igennem mange år har valgt at gå på efterløn. 

Stillingen er til besættelse i forbindelse med sommerferien 2024 eller efter aftale. 

Om Lillevangklyngen
Lillevangklyngen ligger i Lillerød og består af tre institutioner (fire huse) Skovvang børnehus, Ørnevang børnehus, og børnehuset Blommehaven (Engblommen og Viktoria) samt dagplejen. 

De fire huse afspejler den diversitet, der er i dette geografiske område af Lillerød – vi har både familier fra boligbyggeriet omkring Ørne- Uglevang og mange familier fra de omkringliggende villakvarterer. 
Alle huse er kendetegnet ved gode indendørs rammer og legepladser med god plads til børnene. 

Den ledige stilling er i Skovvang børnehuse. Se hjemmesiden for oplysninger om de enkelte huse. https://lillevangklyngen.aula.dk/ 

Ved opstart 1. juni 2024 har vi en helt unik mulighed i forbindelse med denne Pædagogiske Lederstilling. Der er mulighed for sidemands oplæring i en måned, hvor den nuværende pædagogiske Leder kan sætte dig godt ind i de forskellige arbejdsgange. Du behøver derfor ikke nødvendigvis at have ledelseserfaring.
Vi har et velfungerende ledelsesteam, men mange års erfaring. Vi bruger vores kompetencer på tværs af husene, så du vil aldrig stå alene.

Om stillingen
Stillingen er en lederstilling uden højeste ugentlig arbejdstid, hvor du selv har ansvaret for at planlægge din arbejdstid, herunder at indgå i driften, når der er brug for det. Der er ikke faste børnetimer i stillingen, og vi giver gerne mulighed for fleksibilitet, når ledelsesopgaven tillader det. 

Stillingen som pædagogisk leder indebærer at du sammen med klyngeleder, vores andre pædagogiske ledere samt alle medarbejdere kan være med til at skabe den bedste trivsel, læring, udvikling og dannelse for alle børn.

Om dig

  • Du brænder for at skabelsen af gode læringsmiljøer for leg, læring, trivsel og dannelse for børn i 0-6 års alderen
  • Du tager ansvar for den pædagogiske og faglige udvikling og medvirker som inspirator og igangsætter af pædagogisk udvikling i klyngen - herunder udarbejdelse af den pædagogiske læreplan
  • Du er nærværende, lyttende og har mentaliseringsevne
  • Du kan give faglig sparring i den pædagogiske hverdag til såvel medarbejdere som forældre
  • Du brænder for at understøtte udviklingen af læringsmiljøer 
  • Du er en ambitiøs facilitator som skaber et positivt fokus på det pædagogiske virke
  • Du er en proaktiv og ”modig” medspiller
  • Du indgår konstruktivt i klyngens samlede ledelsesteam, samt i et tæt sammenarbejde med klyngeleder
  • Du har lyst og vilje til at skabe et godt arbejdsmiljø både i det nære og i det større.

Måske har du også

  • Erfaring med ledelse eller koordinerende opgaver fra andre institutioner på dagtilbudsområdet
  • En diplomuddannelse i ledelse eller tilsvarende - eller et ønske om at tage den
  • Administrativt og/eller økonomisk flair og sans for IT.

Om os

  • Vi vægter tillidsfuld dialog og tværfagligt samarbejde, kompetence- og jobudvikling og ikke mindst medindflydelse på egen hverdag højt
  • Det vigtigste for os er vores kerneopgave – at skabe trivsel, læring, udvikling og dannelse for alle børn
  • Vi har engagerede og dygtige medarbejdere, som i praksis understøtter kerneopgaven
  • Vi har en engageret forældregruppe og en velfungerende bestyrelse. 

I Allerød Kommune arbejder vi ud fra vores Børne- og Ungepolitik ”Leg, læring og trivsel” med dertilhørende underliggende Børne- og læringssyn 

Derfor skal du vælge os

  • Du bliver en del af et velfungerede ledelsesteam, bestående af klyngeleder og fire pædagogiske ledere
  • Vi afholder ledelsesmøder hver anden uge og prioriterer derudover at afholde én til to ledelsesdage ude af huset, hvor vi har faglig udvikling i fokus 
  • Vi bruger hinandens kompetencer på tværs, både i forhold til faglig sparring og driftsopgaver
  • Vi arbejder ud fra Allerød Kommunes børne- og læringssyn – det vil sige ud fra et ressourcesyn og positive forventninger med anerkendende kommunikation i forhold til børn, forældre og kolleger
  • Som pædagogisk leder varetager du den daglige ledelse, hvor medarbejderne forventer, at du træder ind i jobbet med en nysgerrighed på deres praksis, og at du vil engagere dig og udøve nærværende ledelse, hvor du har en finger på pulsen og viden om praksis. 

Allerød Kommune er en arbejdsplads med høj social kapital. Vi vægter tværfagligt samarbejde, kompetence- og jobudvikling og ikke mindst medindflydelse på egen hverdag højt. Det vigtigste for os er vores kerneopgave - at skabe værdi for borgerne. 

Her kan du læse Allerød Kommunes leder- og medarbejdergrundlag.

Løn- og ansættelsesvilkår vil blive fastsat efter gældende overenskomst.

Er du interesseret?
Du er velkommen til at kontakte klyngeleder Conni Daugbjerg 40 27 22 40 for at høre nærmere om stillingerne. 

Du uploader din ansøgning sammen med dit CV og uddannelsesbevis via linket i annoncen senest 7. april 2024.

Vi forventer at holde ansættelsessamtaler løbende og indhenter referencer og straffeoplysninger forud for endelig ansættelse.

Vi glæder os til at modtage din ansøgning.

 

Allerød Kommune ligger i hjertet af Nordsjælland i en smuk og varieret natur. Kommunen har tæt på 26.000 indbyggere og byder på et aktivt forenings- og erhvervsliv med gode idræts- og fritidsmuligheder.

Der er flere gode transportmuligheder både til og fra kommunen, og der går S-tog hvert 10. minut fra Allerød Station.

Kommunen har ca. 2.000 medarbejdere, der arbejder ud fra et fælles værdisæt om åbenhed, respekt og troværdighed. Dialog og samarbejde er nøgleord, der kendetegner god ledelse i Allerød Kommune.

Organisationen baserer sig på flade strukturer, stor selvbestemmelse og gode udviklingsmuligheder.

Allerød Kommune er en røgfri arbejdsplads med tanke og fokus på hinanden og naturen.

 

 

 

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Allerød Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: fuldtid

-Arbejdsgiver:

Allerød Kommune, Blommevej 2, 3450 Allerød

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 07-04-2024; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6015237

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet