Overlæge ved Afdeling for Rygkirurgi, Led- og Bindevævssygdomme

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Vi søger dig, som overlæge i reumatologi ved Afdeling for Led- og Bindevævssygdomme, RLB fra den 1. september 2023 eller efter aftale.

Arbejdssted er RLB’s funktion på Hillerød med tilknytning til Rigshospitalet, Glostrup.

Hvad kan vi tilbyde?
Vi tilbyder en overlægestilling halvtid (50%). Du får mulighed for at bidrage til en fortsat udvikling af RLB’s patientforløb for patienter med behandlingskrævende systemiske inflammatoriske sygdomme i vores behandlingsambulatorium på Hillerød. Du vil desuden ca. 1 dag hver 14. dage ved fremmøde på RH:Glostrup kunne bidrage til andre opgaver, som understøtter speciallægegruppens kompetenceudvikling yderligere samt faciliterer hurtig implementering af ny evidensbaseret viden.

Så har du lyst til at beskæftige dig med de reumatologiske kerneydelser og sammen med en dygtig aktivt medspillende speciallægegruppe skabe udvikling af reumatologien og håndteringen af patienter med primært behandlingskrævende inflammatoriske sygdomme, har vi ønsket, viljen og mulighederne for at understøtte dette.

Som en del af vores lægegruppe, kan vi tilbyde dig

  • Et multifacetteret lærings- samt dynamisk, innovativt arbejdsmiljø, hvor vi ikke er bange for at afprøve nye ideer og afsøge nye muligheder.
  • At fokus er på patientforløb, uddannelse, udvikling og forskningsaktiviteter.
  • At der arbejdes konkret med værdiskabelse for patienter og pårørende.
  • At der er muligheder for spændende og afvekslende opgaver med tværsektoriel kontaktflade.
  • Et stort, kompetent og engageret kollegafællesskab, som også sikres gennem Teamsmøder etc.
  • Et arbejdsmiljø med stor ligeværdighed på tværs af fagligheder.
  • En åben dør politik, hvor det er en forventning, at man uanset kompetenceniveau altid søger og yder råd og sparring.
  • Mulighed for fortsat at udvikle sig målrettet indenfor de 7 lægeroller.
  • Et grundigt introduktionsprogram over flere dage.
Som vores nye overlægekollega vil du skulle udvise

  • Interesse for, erfaring med og evne til at få følgeskab i et tværfagligt arbejde med fysioterapeuter, sygeplejersker, reumatologer og patienter.
  • Interesse og evne for at arbejde med intensive inflammatoriske patientforløb i en selvstændig kontekst.
  • Interesse for og kompetence i anvendelse af ultralydsdiagnostik på højt niveau i forbindelse med behandlingskontrollen af de inflammatoriske patientforløb og indgå i samarbejde med klinikkens øvrige UL-team.
  • Dokumenteret forskningsaktivitet, som kan understøtte at patientporteføljen knyttet til Hillerødfunktionen kan inddrages i relevante forskningsprojekter.
Du indgår i afdelingens almindelige kliniske drift med funktion primært på afdelingens satelitfunktion på Hillerød, herunder beredskabsvagt (telefonbagvagt) ca. 1-2 gange månedligt.

Der henvises i øvrigt til basis stillingsbeskrivelse for overlæger (kan rekvireres).

Hvem er vi?
Klinikkens organisation og arbejdsopgaver:
RLBs funktion på Rigshospitalet, Glostrup og Hillerød består af et stort inflammatorisk behandlingsambulatorium på Glostrup og Hillerød, en stor UL-funktion, en udredningsenhed, et tværfagligt rygambulatorium samt 2 senge på det rygkirurgiske sengeafsnit.
Funktionen varetager også den lægelige funktion på SANO Skælskør samt konferencer omkring grønlandske patienter.
De forskellige patientforløb inddrager læger, plejepersonale, fysioterapi, ergoterapi og andre tværgående afdelinger/professioner i tæt samarbejde med primærsektoren.

Såvel forskningsmæssigt som klinisk er der fokus på RA, spondylartritis, uveitis, storkarsvasculitis, polymyalgia reumatiica, artritis urica og billeddiagnostik i relation hertil foruden håndteringen af akutte rygproblemer og rygforløbsprogrammer.
Udredningsenheden varetager udredning af alle patienter fra RegionH med mistanke om Sjögren syndrom i tæt samarbejde med Afdelingen for kæbekirurgi på RH og lungemedicinerne.
Vi har et tæt samarbejde med øjenafdelingen omkring patienter med uveitis, hvor vi deler patientforløb.
Som en nyere opgave varetager klinikken i stigende grad ikke alene udredning men også behandling og kontrol af patienter med bindevævssygdomme.
Desuden foregår der en betydelig forskning. Aktuelt er der tilknyttet 4 professorer, og et større antal post doc og PhD-studerende indenfor såvel det læge- som sygeplejefaglige område.
Afdelingen er hjemsted for Danbio og Dansk Reuma Biobank og vi har derfor stort fokus på implementering og løbende udvikling af disse værktøjer.
På Rigshospitalet, Glostrup og Hillerød foregår der studenterundervisning ved medicinstudiet på Københavns Universitet på flere semestre og der er 12-18 uddannelsesstillinger indenfor reumatologien.
Klinikken rummer derfor helt unikke muligheder for at arbejde med læring og vidensdeling.

Vi forventer i relation til din ansættelse:

  • At du er punktlig og flittig
  • At du optræder som rollemodel
  • At du er opsøgende.
  • At du hele tiden søger at dygtiggøre dig
  • At du lærer at forstå den komplekse organisation, som du er ansat i.
  • At du bidrager betydeligt til den fælles vidensdeling
  • At du udviser stor evne og vilje til IPLS
Kvalifikationer
Stillingen ønskes besat med overlæge, der er speciallæge i intern medicin:reumatologi med bred reumatologisk baggrund og dokumenteret erfaring med præ- og postgraduat uddannelse af læger samt udvikling af den lærende arbejdsplads samt dokumenteret kompetencer indenfor reumatologisk ultralyd på højt niveau.

Arbejdsforhold
Overlægen skal tage initiativ til udvikling og forskning inden for afdelingens interesseområder og deltage aktivt i uddannelsen af de yngre læger.

Vagtforpligtelse
Der er en døgndækkende beredskabsvagt (telefonbagvagt) samt stuegangsfunktion på lørdage.

Yderligere oplysninger om stillingen kan fås ved kontakt til funktionsansvarlig overlæge Jens J. Lykkegaard (4012 4026) eller e-mail: jens.joergen.lykkegaard@regionh.dk

Løn- og ansættelsesvilkår
Ansættelsesvilkår og aflønning sker i henhold til den mellem Danske Regioner og Foreningen af Yngre Læger indgåede overenskomst.

Glostrup Hospital og Hillerød Hospital er røgfrit. Rygning tillades ikke på hospitalernes område.

Ansøgning
Bedømmelse vil ske på baggrund af ansøgerens oplysninger om egne kompetencer inden for hvert af de 7 kompetenceområder. Ansøgere bør i ansøgningen forholde sig til de 7 kompetenceområder og i videst muligt omfang dokumentere kvalifikationerne indenfor disse kompetencer.

Ansøgning stiles til Afdelingsledelsen, Afdelings for Rygkirurgi, Led- og Bindevævssygdomme, Rigshospitalet, Valdemar Hansensvej 13, Rødopgang, 9. sal, VRR29, 2600 Glostrup.

Ansøgningen skal være hospitalet i hænde senest d. 28. maj 2023

Der forventes samtaler i uge 23 under forudsætning af, at udtalelse fra bedømmelsesudvalget foreligger.

Autoriseret sundhedspersonale med patientkontakt, der ikke har en dansk uddannelse, skal ved ansættelse i Region Hovedstaden have bestået en danskprøve (Danskuddannelse 3, som svarer til 9. klasses afgangseksamen) eller som minimum kunne bestå prøven senest 1 år efter ansættelsen, eller have opnået tilsvarende sprogkompetencer i dansk på anden vis. Danskprøven skal bestås med samme karakterkrav, som Sundhedsstyrelsen kræver af sundhedspersonale fra lande uden for EU, for at de kan få dansk autorisation.

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Allerød Kommune

-Virksomheden tilbyder:

-Arbejdsgiver:

Rigshospitalet, Blegdamsvej 9, 2100 København Ø

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 28-05-2023; - ansøgningsfristen er overskredet

Ved skriftlig henvendelse: https://candidate.hr-manager.net/ApplicationInit.aspx?cid=342&ProjectId=249535&DepartmentId=17976&MediaId=4710&SkipAdvertisement=true

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5833213

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet