Opkrævning af kontingent 2020-2021

dato

Nyheden er fra Lillerød Badminton Klub

Kære LB'er

 

Alle kontingent-opkrævninger vil fra og med denne nye sæson, dvs. fra sommeren 2020, blive opkrævet via Holdsport.dk. LB bruger i forvejen Holdsport til at administrere både ungdoms- og senior-hold. Som du kan se, er vores hjemmeside (www.badminton-lb.dk) også integreret med Holdsport, hvilket betyder, at vi bl.a. kan vise opdaterede hold-tider på hjemmesiden.

 

Vi vil nu også bruge Holdsport til at holde styr på, hvem der spiller på alle øvrige træninger inkl. veteraner, motionister, banespillere, LB Ladies og pensionister. Og derudover vil vi altså også opkræve kontingenter via samme system. Dét betyder, at du vil modtage en e-mail fra LB's version af Holdsport, hvor dine opkrævninger står beskrevet (f.eks. medlemskontingent og spillekontingent). De beskrevne opkrævninger er baseret på informationer vi har fra sidste sæson og evt. opdateringer vi kender til.

 

For at blive tilmeldt den nye sæson, skal du følge e-mailens instrukser og foretage betaling. Du kan vælge at betale med betalingskort eller MobilePay (MobilePay dog kun med Holdsport-app'en). Det vil derfor ikke længere være muligt at betale via Betalingsservice (PBS). Så hvis dit kontingent har været opkrævet via Betalingsservice skal du altså nu aktivt ind og betale denne ene første gang (på grund af vores omlægning). Holdsport kan, hvis du ønsker det, huske dine kortoplysninger, så du kun skal taste dem denne ene gang. Hvis du foretrækker, kan du også blot lave en bank-overførsel til LB's konto i Handelsbanken, reg.nr. 6301, kontonr. 0002035367. Husk at skrive medlemsnummer på og overhold venligst fristen beskrevet i e-mailen.

 

Har du spørgsmål til dit kontingent, skal du skrive til: medlem@badminton-lb.dk.

 

Venlig hilsen

Lillerød Badmintonklub (LB)

Kilde: Lillerød Badminton Klub