Omsorgsfulde og legestærke pædagogmedhjælpere søges til Lillerød Børnehus

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Lillerød børnehus søger engagerede pædagogmedhjælpere og pædagogiske assistenter til flere af vores huse.

Vi kan tilbyde:

  • Høj faglighed og fokus på sparring
  • Et dejligt og varmt arbejdsmiljø
  • Humor
  • Fokus på at dine kompetencer kommer i spil samt kompetenceudvikling
  • Mulighed for at tage ejerskab sammen med dine kollegaer
  • Muligheden for at være i et nært miljø og samtidig en del af noget større
  • En dejlig placering midt i Lillerød by tæt på skoven.
  • Allerød Kommune prioriterer dagtilbud, og vi skal ikke spare i 2024. Tværtimod tilføres ekstra normeringsmidler, så vi er ved at skrue en smule op.                  

Her kan du læse Allerød Kommunes leder- og medarbejdergrundlag.

Her kan du se os fortælle lidt om Engholmklyngen:


 

Brænder du for at give børn omsorg og gode oplevelser? Tør du lege med insekter og danse i regnvejr?

Ovenstående er det vigtigste, men det er også et plus hvis du har erfaring og/eller en uddannelse som pædagogisk assistent – og endnu mere et plus hvis du ønsker på sigt at læse til pædagog. Det sidste kan vi nok hjælpe dig med.

Allerød Kommune er en arbejdsplads med høj social kapital. Vi vægter tværfagligt samarbejde, kompetence- og jobudvikling og ikke mindst medindflydelse på egen hverdag højt. Det vigtigste for os er vores kerneopgave - at skabe værdi for borgerne.

Lyder som noget for dig?
Så kontakt gerne klyngeleder Thomas Mikkelsen på 51 59 35 90 for en uforpligtende snak , som forhåbentlig giver lyst til at sende din ansøgning. Du er også velkommen til at søge allerede nu – nederst på siden! 

Vi arbejder ud fra Allerød Kommunes Børne- og Ungepolitik ”Leg, læring og trivsel” med dertilhørende underliggende børne- og læringssyn.

Løn- og ansættelsesvilkår vil blive fastsat efter gældende overenskomst for pædagogiske assistenter samt pædagogmedhjælpere.

Stillingerne er som udgangspunkt fuldtid, men vi er åbne for andre ønsker. Arbejdstiden ligger ml. 6.55-17.00 på hverdage dog 6.50-16.30 på fredage. 

Der vil hen over året kunne forekomme weekenddage, hvor man forventes at deltage i kurser eller personaledage, samt månedlige aftenmøder efter kl. 17.00.
Ansættelserne er som udgangspunkt i en fast afdeling i Lillerød Børnehus, men du bliver ansat i hele klyngen. 

Du uploader din ansøgning sammen med dit CV og uddannelsesbevis via linket i annoncen senest 14.april 2024.

Vi forventer at afholde ansættelsessamtaler løbende i hele perioden og indhenter referencer og straffeoplysninger forud for endelig ansættelse.

Vi glæder os til at modtage din ansøgning.


 

Allerød Kommune ligger i hjertet af Nordsjælland i en smuk og varieret natur. Kommunen har tæt på 26.000 indbyggere og byder på et aktivt forenings- og erhvervsliv og gode idræts- og fritidsmuligheder.

Der er gode transportmuligheder både til og fra kommunen. Der går S-tog hvert 10. minut fra Allerød Station.

Kommunen har ca. 2.000 medarbejdere, der arbejder ud fra et fælles værdisæt om åbenhed, respekt og troværdighed. Dialog og samarbejde er nøgleord, der kendetegner god ledelse i Allerød Kommune.

Organisationen baserer sig på flade strukturer, stor selvbestemmelse og gode udviklingsmuligheder.

Allerød Kommune er en røgfri arbejdsplads med røgfri arbejdstid.

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Allerød Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: fuldtid

-Arbejdsgiver:

Allerød Kommune, Kollerødvej 8, 3450 Allerød

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 14-04-2024; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6019888

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet