BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Vi har brug for dig, som brænder for at skabe og arbejde med det gode inkluderende børnefællesskab!
Stillingen er på 33 - 37 timer og ønskes besat pr. 1.8.2023 eller snarest derefter.
Hvem er vi:
· Vi er 3 børnehavegrupper med en normering på 18 børn pr stue og 3 vuggestuegrupper med en normering på 9 børn.
· Vi har en stor legeplads og bruger den hver dag hele året.
· Vi bor i gåafstand til det lokale kulturhus, bibliotek og naturen.
· Børnehuset er nemt at komme til med både cykel og offentlig transport, og kommer du i bil, er der nem adgang fra motorvejen.
· Vi har en børnegruppe som kommer fra meget forskellige baggrunde, og derfor er det vigtigt for os, at få skabt en struktur i huset, så alle børn føler sig set.
Vi kan tilbyde: Indflydelse og udvikling
Vi er et hus, som er i fuld udvikling og vi har brug for lige netop dig, som har lyst og mod til at bringe dig selv og dine kompetencer i spil, og på den måde være med til at sætte dit præg på husets pædagogiske udvikling.
Vi arbejder med, sprogtrappevurdering og sprogvurdering 3- 6 år samt trivselsvurdering af alle børn. På den måde sikre vi os, at alle børn bliver set og mødt ud fra deres individuelle behov.
Vi vægter et tæt forældresamarbejde højt, for at skabe de bedste forudsætninger for børnene. Derfor har vi blandt andet hjemmebesøg ved institutionsstart samt ekstra guidning og vejledninger til familierne som en del af vores hverdag.
Vi lægger stor vægt på relations dannelse, og vi forventer dermed, at du evner at skabe kontakt og spejle barnet med kropssprog og gestik. I vores pædagogiske praksis er det vigtigt med et solidt fagligt fundament, en evne til at tænke inkluderende og ikke mindst, at arbejde anerkendende og i øjenhøjde med både børn og familier ud fra en forståelse af, at vi alle gør det bedste, vi kan.
Da mange af vores børn taler flere sprog, bestræber vi os på at arbejde fokuseret med sprogarbejdet. Derfor har huset en sprogpædagog ansat til at arbejde og støtte personalet med netop dette.
Vi ønsker af dig:
· At du kan arbejde anerkendende og i øjenhøjde med børn og familier,
· At du er uddannet pædagog.
· At du er klar på at arbejde i et hus i udvikling, og du vil bidrage med dine idéer og kompetencer.
· At du har lyst til at have et tæt tværfagligt samarbejde, så alle børn får de bedste forudsætninger.
· At du kan arbejde med mange forskellige kulturer og sociale virkeligheder.
· At du brænder for at gøre en forskel for alle børn, uanset udfordringer.
· At du kan reflektere over egen praksis og derudfra udvikle dine faglige kompetencer.
Du er ikke alene
Sparring og faglig udvikling er vigtig for os, og udover den daglige sparring med kollegaer og leder, har vi tæt samarbejde med PPR, og du vil komme til at indgå i møder med disse omkring børnenes udvikling og trivsel. Vi er en mangfoldig og alsidig personalegruppe med forskellige kompetencer og erfaringer, som er åbne over for nye pædagogiske idéer og tiltag. Vi bestræber os på at bringe hinandens kompetencer i spil, så alle synes det er sjovt og inspirerende at gå på arbejde. Derudover får du en leder som vægter udvikling, sparring og åben dialog højt.
Du får stuemøde hver uge, afdelingsmøde og personalemøde en gang om måneden og en times forberedelsestid om ugen.
Ansøgningsfrist er søndag den 25. juni 2023. Vi holder samtaler løbende.
Vi håber du har lyst til at vide mere om det spændende arbejde det er, at være en del af Birkhøj. Du er meget velkommen til at ringe på telefon: 72164298 eller komme forbi for at blive klogere på stillingen.
Adressen er Birkhøjterrasserne 2A, 3520 Farum.
De bedste hilsner, dagtilbudsleder Christina Krüger Ryding.
Løn og ansættelsesvilkår er i forhold til gældende regler og overenskomst. Der vil blive indhentet straffe- og børneattester samt taget reference.
Vi glæder os til at høre fra dig ?
Praktisk
Der indhentes referencer fra tidligere ansættelsesforhold, hvis du kommer i betragtning til stillingen.
I Furesø Kommune sker løn og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst og ud fra principperne i Ny Løn.
Job i Furesø? Kom og vær med!
I Furesø skaber vi løsninger sammen. Med kolleger på tværs af organisationen. Med brugere og borgere – ja med alle, vi er kommune for.
Fællesskaberne er vores svar på de udfordringer, vores velfærdssamfund står foran i de kommende år, hvor flere får brug for velfærdsydelser og over længere tid. Og hvor nye ideer derfor skal forny den service, vi yder.
Derfor giver vi plads til mødet mellem fagene og mellem mennesker, for det er her, innovationen opstår. Vi koordinerer med hinanden på tværs af titler og fagligheder, og vi holder godt styr på den daglige drift for at skabe sammenhæng for vores borgere. Vores hverdag har fokus på nærvær fremfor fravær på en sund arbejdsplads med røgfri arbejdstid. Så kom og vær med. Vi har også plads til dig.
Denne jobannonce blev oprindeligt opslået på https://www.ofir.dk/
(Den originale annonce kan ses på: https://www.ofir.dk/showojob?ofirid=d9c0b77e)
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Allerød Kommune
-Virksomheden tilbyder:
-Arbejdsgiver:
Børnehuset Birkhøj, Paltholmterrasserne, 3520 Farum
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 20-06-2023; - ansøgningsfristen er overskredet
Ved skriftlig henvendelse: https://www.ofir.dk/resultat/Jobannonce.aspx?ofirId=d9c0b77e&action=sendApplicationUrl&utm_source=job.jobnet.dk&utm_medium=referral
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5835388