Nu kan kunderne i Kvickly købe sunde frostvarer fra danske Kloster-Hede der indeholder kød og grønt - men ingen E-numre
Kloster-Hede er en uafhængig dansk engrosvirksomhed der sælger bøffer, pølser, kødboller og frikadeller med højt grøntsagsindhold, og uden E-numre. Produkterne er enten 100 procent økologiske eller med 100 procent danske råvarer og sælges til detailhandlen og på restauranter.
Det særlige ved varerne fra Kloster-Hede er, at de næsten består af lige dele grøntsager og kød.
”Det skal ikke være et enten eller det med kød og grøntsager. Der er ikke brug for at føre krig mellem de to. Tværtimod kan de kombineres i produkterne på en attraktiv og sund måde,” siger Marie Thiersen, som er konceptudvikler hos Kloster-Hede.
Kunderne i Kvickly i Allerød får nu mulighed for at købe Kloster-Hedes produkter der ligger klar i frysedisken fra fredag den 9. juli.
Alle varerne fra Kloster-Hede er såkaldte hybrider, netop fordi de næsten består af lige dele kød og grøntsager. Tanken bag Kloster-Hede er, at forbrugerne kan bevare glæden ved at spise kød, uden at det går ud over sundheden og klimaet.
Kloster-Hedes egne folk udvikler selv produkterne og de tilhørende opskrifter og sikrer, at kødets velsmag forener sig med grøntsagernes friskhed og sprødhed.
”Vores varer kan simpelthen ikke steges tørre, netop fordi de indeholder grøntsager. Når man steger bøfferne, dellerne og kødbollerne er det et godt tip, at lade dem stå på svag varme lidt tid, (10-15 min.), mens man f.eks. tilbereder salat eller andet tilbehør. På den måde samler kød og grøntsager sig i bøfferne, dellerne og i kødbollerne på en god måde,” siger Marie Thiersen.
Varerne leveres på frost og kan gå direkte på panden uden optøning. Kloster-Hede sætter en ære i alene at bruge økologi eller danske råvarer af højeste kvalitet.
”Vi ved, at der kan være travlt hjemme i familierne ved spisetid. Derfor har vi udviklet produkter uden E-numre som kan tilberedes direkte fra frost, uden at det går ud over hverken smag eller kvalitet. Vi er det sunde alternativ som uden de store forberedelser sikrer et godt og velsmagende måltid,” siger Marie Thiersen
Kvickly kommer til at føre både de økologiske varer samt de varer der alene er produceret af danske råvarer.
”Vi glæder os til at betjene forbrugerne i Allerød med vores sortiment der er et sundt alternativ som også smager godt,” siger Marie Thiersen