Fredag den 7. juni slår danskejet Imerco dørene op på M.D. Madsensvej i Allerød – med den erfarne butikschef Mette Jørgensen i spidsen. Her kan borgerne i Allerød se frem til et brag af en åbningsfest og en flot ny butik, som byder på alt inden for både bolig og køkken.
En ny Imerco åbner inden længe på M.D. Madsensvej 15. Den nye butik slår dørene op for første gang fredag den 7. juni, og inviterer alle byens borgere til en storslået åbningsfest. For at fejre denne særlige begivenhed, vil butikken have udvidet åbningstid helt frem til kl. 20 denne dag.
"Vi glæder os utroligt meget til at byde velkommen til alle de skønne borgere i Allerød allerede fra kl. 8. Vi har mærket en stor interesse fra de lokale borgere, som har fulgt med i butikkens opbygning – og set frem til åbningen med spænding. De kan nu endelig opleve vores nye butik, og vi glæder os til at servicere dem i vores nye fine omgivelser,” udtaler den nye butikschef Mette Jørgensen.
De lokale kan se frem til en åbningsfest, der er fyldt med spændende aktiviteter, fantastiske tilbud og god stemning. De første 100 kunder vil modtage en eksklusiv goodiebag, og der vil være mange gode tilbud.
Butikschefen er allerede kendt blandt byens borgere
Den 43-årige butikschef Mette Jørgensen er ikke ny i rollen som leder, da hun før var førstedame i den tidligere Kop & Kande, der lå i de samme lokaler, hvor den nye Imerco nu slår dørene op. Derfor er det heller ikke første gang, at Mette møder borgerne i Allerød.¨
“Jeg kender jo allerede mange af de fantastiske borgere i Allerød, og de kender også mig. Jeg har i 14,5 år arbejdet i den Kop & Kande, hvis lokaler Imerco nu har overtaget. Så jeg føler mig allerede som en del af det lokale samfund, hvilket bare er så skønt,” fortæller Mette.
Mette har været i branchen i 24 år og kommer derfor også med en masse erfaring. Hun ser frem til at stå i spidsen for den nye Imerco i Allerød i rollen som butikschef.