Nattevagt til hjemmeplejen i Allerød Kommune

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Hjemmeplejen i Allerød søger en sygeplejerske eller social-og sundhedsassistent til nattevagt med tiltrædelse 1. april 2024 eller snarest muligt. 

Stillingen er på 30 timer om ugen med arbejde hver 2. weekend. Arbejdstiden er kl. 23.15 – kl. 7.30

Om stillingen
Nattevagten har også akutfunktion i både hjemmeplejen og alle plejeboligerne. Der er også en natsygeplejerske på De Midlertidige Pladser, hvor man kan søge sparring og mødes med om natten.

Du vil blive en del af et stabilt og erfarent natteam, bestående af sygeplejersker og social- og sundhedsassistenter. Vi tilbyder et godt arbejdsmiljø i en afvekslende og udfordrende hverdag, med mulighed for sparring og deltagelse i fagmøder med sygeplejekollegaer på tværs af døgnet.

Vi lægger vægt på:

  • tidlig opsporing og er pionerer inden for triagering af borgerne
  • en rehabiliterende tankegang med brug af borgers egne ressourcer
  • løbende kompetenceudvikling af alle sygeplejersker/SSA
  • et godt arbejdsmiljø, som vi alle er ansvarlige for
  • patientsikkerhed og kvalitetssikring af arbejdsgange
  • individuel, faglig og personlig udvikling.

Løn- og ansættelsesvilkår vil blive fastsat efter gældende overenskomst. Kørekort er en nødvendighed.

Om dig
Vi søger en sygeplejerske/SSA, der:

  • har mindst et par års relevant erfaring
  • kan påtage sig det kliniske lederskab
  • ser dokumentation som en del af kerneopgaven
  • kan medvirke til den fortsatte faglige udvikling
  • er motiveret for et tæt tværfagligt samarbejde
  • har en positiv indstilling
  • vil medvirke til et fortsat godt arbejdsmiljø.

Derfor skal du vælge os
Vi lægger stor vægt på ordentlighed, et højt fagligt niveau og forståelse for hinandens forskelligheder og kompetencer.

Allerød Kommune er en arbejdsplads med høj social kapital. Vi vægter tværfagligt samarbejde, kompetence- og jobudvikling og ikke mindst medindflydelse på egen hverdag højt. Det vigtigste for os er vores kerneopgave - at skabe værdi for borgerne. 

Her kan du læse Allerød Kommunes leder- og medarbejdergrundlag.

Er du interesseret?
Du er velkommen til at kontakte sygeplejefaglig leder Trine Christensen på 29 64 53 20, hvis du ønsker at vide mere om stillingen. Du kan også gå ind på Hjemmeplejens hjemmeside.

Du uploader din ansøgning sammen med dit CV og uddannelsesbevis via linket i annoncen senest den 4. marts 2024. 

Vi forventer at holde ansættelsessamtaler løbende og indhenter referencer og straffeoplysninger forud for endelig ansættelse.

Vi glæder os til at modtage din ansøgning.



Allerød Kommune ligger i hjertet af Nordsjælland i en smuk og varieret natur. Kommunen har tæt på 26.000 indbyggere og byder på et aktivt forenings- og erhvervsliv og gode idræts- og fritidsmuligheder.

Der er gode transportmuligheder både til og fra kommunen. Der går S-tog hvert 10. minut fra Allerød Station.

Kommunen har ca. 2.000 medarbejdere, der arbejder ud fra et fælles værdisæt om åbenhed, respekt og troværdighed. Dialog og samarbejde er nøgleord, der kendetegner god ledelse i Allerød Kommune.

Organisationen baserer sig på flade strukturer, stor selvbestemmelse og gode udviklingsmuligheder.

Allerød Kommune er en røgfri arbejdsplads med røgfri arbejdstid.

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Allerød Kommune

-Virksomheden tilbyder:

(30-30 timer ugentligt)

-Arbejdsgiver:

Allerød Kommune, Rådhusparken, 58, 3450 Allerød

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 04-03-2024; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5992206

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet