BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Ønsker du at arbejde i et børnehus som har en fagligt stærk personalegruppe, som vægter faglig udvikling og medindflydelse på egen hverdag højt? Så søger vi medhjælpere til Børnehuset Blommehaven enten vuggestue eller børnehave pr. 1. oktober 2024 eller hurtigst muligt derefter. Stillingen er som udgangspunkt på fuldtid, men vi er åbne for andre ønsker. Arbejdstiden ligger i tidsrummet 6.45-16.45 samt ca. et aftenmøde pr. måned
Om stillingen
Børnehuset Blommehaven i Allerød Kommune er en integreret 0 - 6 års institution med afdelingerne Viktoria og Engblommen. Husene ligger ved siden af hinanden og vi deler legeplads. Vi er normeret til 48 børnehavebørn og 23 vuggestuebørn i hvert hus.
Vi arbejder ud fra den nye styrkede pædagogiske læreplan og tager udgangspunkt i børnenes perspektiv, når vi planlægger vores pædagogiske aktiviteter. Vi arbejder med læringsmiljøer hele dagen, og har fokus på børnenes deltagelsesmuligheder for at sikre den kvalitet der skaber trivsel, læring, udvikling og dannelse hos børnene.
Vi er en fagligt stærk personalegruppe, som vægter faglig udvikling og medindflydelse på egen hverdag højt. Vi er et hus med et godt psykisk arbejdsmiljø, hvor der er god stemning, en åben og ærlig kommunikation samt en nærværende og respektfuld tilgang til hinanden. AMR og ledelsen arbejder løbende med trivsel for alle. Vi holder sparringsmøder og sætter løbende tid af til pædagogisk planlægning i hverdagen. På personalemøder er et fast punkt at arbejde med udvikling af vores læringsmiljøer.
Vi har et fantastisk udeliv: stor legeplads med mange muligheder, gode el-ladcykler som vi bruger til længere ture samt ”Koglen” som er vores udeværksted på legepladsen.
Om dig
Dine personlige egenskaber og erfaringsflader:
- Er nærværende og kan arbejde i børnehøjde på gulvet
- Gerne tidligere erfaring som medhjælper eller andet arbejde med børn
- Du er god til at samarbejde og parat til at bruge egne kompetencer på tværs af grupper
Vi forventer, at du:
- Med et positivt menneskesyn er medansvarlig for at løse de pædagogiske opgaver i Børnehuset Blommehaven
- Er energisk, nysgerrig, åben og imødekommende over for børnene
- Er parat til at indgå i en travl hverdag og kan bevare overblikket
- Har mod til at reflektere over egen såvel som fælles praksis med henblik på udvikling
- I samarbejde med kollegaer og den pædagogiske leder tilegner dig viden om børns udvikling.
- I samarbejde med kollegaer kan strukturere hverdagen
Derfor skal du vælge os
- Vi er to huse der arbejder med både det nære i basisgrupper og med det brede på tværs af grupperne under hensyntagen til børnenes alder og udviklingstrin.
- Vi arbejder som teams i både vuggestue og børnehave.
- Vi bruger hverdagssparring som afsat for pædagogisk udvikling.
- Den pædagogiske leder har base i begge huse og er tilgængelig for sparring og drøftelse i hverdagen og deltager i møder/samtaler, der hvor vi sammen vurderer, det er hensigtsmæssigt.
- Vi har en meget engageret forældregruppe, som er rigtig god til at påskønne vores arbejde i hverdagen.
Du kan søge flere oplysninger om os på vores hjemmeside lillevangklyngen.aula.dk
I Allerød Kommune arbejder vi ud fra vores Børne- og Ungepolitik ”Leg, læring og trivsel” med dertilhørende underliggende Børne- og læringssyn.
Allerød Kommune er en arbejdsplads med høj social kapital. Vi vægter tværfagligt samarbejde, kompetence- og jobudvikling og ikke mindst medindflydelse på egen hverdag højt. Det vigtigste for os er vores kerneopgave - at skabe værdi for borgerne.
Løn- og ansættelsesvilkår vil blive fastsat efter gældende overenskomst.
Er du interesseret?
Du er velkommen til at kontakte pædagogisk leder Mette Scherling Fris tlf. 21 74 48 84 for at høre nærmere om stillingerne i Blommehaven Du uploader din ansøgning sammen med dit CV via linket i annoncen senest 30. september 2024. Vi forventer at holde ansættelsessamtaler løbende og indhenter referencer og straffeoplysninger forud for endelig ansættelse.
Vi glæder os til at modtage din ansøgning.
Kommunen har ca. 2.000 medarbejdere, der arbejder ud fra et fælles Leder- og Medarbejdergrundlag, hvor værdier som dialog, samarbejde, respekt og faglighed er hjørnesten. Her kan du læse Allerød Kommunes Leder- og Medarbejdergrundlag.
Organisationen baserer sig på flade strukturer, stor medindflydelse og gode udviklingsmuligheder. Allerød Kommune er en røgfri arbejdsplads med røgfri arbejdstid.
Vi tror på, at mangfoldighed hos vores medarbejdere styrker vores organisation og løsningen af den fælles kerneopgave. Vi opfordrer derfor alle interesserede ansøgere til at søge stillingen uanset køn, kønsidentitet, alder, handicap, etnisk baggrund eller seksuel orientering.
Allerød Kommune ligger i hjertet af Nordsjælland i en smuk og varieret natur. Kommunen har tæt på 26.000 indbyggere og byder på et aktivt forenings- og erhvervsliv med gode idræts- og fritidsmuligheder. Der er flere gode transportmuligheder både til og fra kommunen, og der går S-tog hvert 10. minut fra Allerød Station.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Allerød Kommune
-Virksomheden tilbyder:
-Arbejdsgiver:
Allerød Kommune, Blommevej 2, 3450 Allerød
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 30-09-2024; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6113286