BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Blovstrød skole i Allerød Kommune vokser nedefra og vores indskoling er nu fuldt 3-sporet. Derfor søger vi en dygtig og engageret pædagogmedhjælper. Stillingen indeholder både timer i SFO Oasen og i skoledelen. Stillingen er med tiltrædelse 01-08-24. Stillingen er på 32 timer pr. uge.
Om os
Blovstrød er en by i vækst. Den store boligudbygning i Blovstrød betyder, at skolen og SFO vokser. Skolen er 2-3 sporet med ca. 455 dejlige børn og unge, hvoraf 240 børn går i SFO. Vi har en engageret forældregruppe, der bakker op om skolen og et lokalsamfund, der ser skolen som et meget vigtigt aktiv for byen.
Derfor står vi og mangler lige præcis dig, som kan se dig selv ind i en hverdag på en skole og SFO som:
- Er i rivende udvikling og vokser nedefra
- Har et godt kollegialt miljø både i skole og SFO
- Har gode udeområder som bruges aktivt
- Arbejder med udeskole som fast del af skolens hverdag
- Har fokus på faglighed
- Har god mulighed for faglig sparring og personlig udvikling
- Vægter og prioriterer tværprofessionelt samarbejde
- Har fokus på kerneopgaven
I Allerød Kommune arbejder alle med udgangspunkt i et fælles børne- og læringssyn som er baseret på, at børn og unge skal udvikle sig til hele mennesker, hvor faglige, personlige og sociale kompetencer er lige vigtige - vi tager udgangspunkt i børn og unges ressourcer.
Vi tror på, at alle tre kompetencer er afgørende for et velfungerende og berigende liv med trivsel og aktiv deltagelse i de fællesskaber, børn og unge indgår i.
Du kan læse mere om Allerød Kommunes børne- og læringssyn her og børne- og ungepolitikken her Derudover arbejder vi i Blovstrød med ”Blovstrød børne- og lærings by”, hvor Blovstrød Børnehus, klubben og skolen arbejder tæt sammen om de børn og unge, der bor i Blovstrød.
Allerød Kommune er en arbejdsplads med en høj social kapital. Vi vægter tværfagligt samarbejde, kompetence- og jobudvikling og ikke mindst medindflydelse på egen hverdag højt. Det vigtigste for os er vores kerneopgave - at skabe værdi for borgerne. Du kan læse Allerød Kommunes leder- og medarbejdergrundlag her
Om dig:
Vi forventer at du:
- kan planlægge og udføre aktiviteter i SFO - både i samarbejde med kollegaer og selvstændigt - samt inddrage børnene i planlægningen af motiverende læringsmiljøer
- kan møde børnene i øjenhøjde, herunder arbejde ud fra en anerkendende tilgang
- har erfaring med udendørsliv og bevægelse
- kan arbejde i og med inkluderende fælleskaber
- ser vigtigheden i et godt og tæt forældresamarbejde
- kan indgå i et tæt og forpligtende teamsamarbejde på tværs af SFO og skole.
- medvirker til at sikre høj trivsel for alle børn, så de oplever tryghed og det at være en del af fælleskabet
- er mødestabil
Vi kan i øvrigt tilbyde:
- en SFO, hvor samarbejde, trivsel og faglighed er kerneværdier
- en SFO, hvor vi vægter relationsarbejdet ved at være anerkendende, nærværende og nysgerrige.
- en SFO, hvor der er mulighed for fri leg, ro og fordybelse, og frivillige aktiviteter, der med udgangspunkt i børnenes input rammesættes af de voksne
- en SFO, der brænder for at arbejde med inkluderende fællesskaber
- et velfungerende samarbejde mellem skole og SFO og et godt kollegialt fællesskab, hvor teamsamarbejdet vægtes højt
- en skole og SFO, der er velfungerende med et godt og positivt arbejdsmiljø og med fagligt dygtige og meget engagerede og hjælpsomme kollegaer
- en SFO, hvor vores aktiviteter er velovervejede. Vi har ikke telefoner i SFO´en, da vi vægter, at børnene skal bruge deres hoved, krop og hænder
Er du interesseret?
Hvis du har spørgsmål vedr. stillingen, så er du meget velkommen til at kontakte Afd. Leder for SFO og 0. kl. Kenneth Stormly tlf. 24 37 11 78 eller Skoleleder Anna Recinella på Tlf. 21 17 05 78. Vi ser frem til at modtage din ansøgning. Du søger stillingen digitalt via linket i annoncen senest d. 12. juni 2024. Andre relevante bilag uploader du separat med din ansøgning.
Vi afholder samtaler løbende. Løn- og ansættelsesvilkår vil blive fastsat efter gældende overenskomst.
Vi indhenter referencer inden tilbud om ansættelse. Forud for endelig ansættelse vil der blive indhentet straffeoplysninger og børneattest.
Vi glæder os til at modtage din ansøgning.
Allerød Kommune ligger i hjertet af Nordsjælland i en smuk og varieret natur. Kommunen har tæt på 26.000 indbyggere og byder på et aktivt forenings- og erhvervsliv og gode idræts- og fritidsmuligheder.
Der er gode transportmuligheder både til og fra kommunen. Der går S-tog hvert 10. minut fra Allerød Station.
Kommunen har ca. 2.000 medarbejdere, der arbejder ud fra et fælles værdisæt om åbenhed, respekt og troværdighed. Dialog og samarbejde er nøgleord, der kendetegner god ledelse i Allerød Kommune.
Organisationen baserer sig på flade strukturer, stor selvbestemmelse og gode udviklingsmuligheder.
Allerød Kommune er en røgfri arbejdsplads med røgfri arbejdstid.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Allerød Kommune
-Virksomheden tilbyder:
(32-32 timer ugentligt)
-Arbejdsgiver:
Allerød Kommune, Kærvej 10, 3450 Allerød
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 12-06-2024; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6057169