BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Brænder du for at skabe trygge og motiverende læringsmiljøer? Og vil du være en del af et fællesskab, hvor vi er sammen om at lave god skole? Så er det dig, vi søger! Lillevang Skole skal have besat tre lærerstillinger hurtigst muligt og senest pr. 1.10.24.
Om stillingerne
Er du nyuddannet eller ved at være færdiguddannet, så er der her gode muligheder for at blive en del af et stærkt fællesskab. Vi har mentorordning for nyuddannede i det første skoleår.
Til vores yngste elever på 1.-5. årgang søger vi:
To lærere, der kan undervise i følgende fag:
- Dansk, musik og idræt på 4. årgang
- Matematik, natur/teknologi, engelsk og kulturfag på 4. årgang
- Madkundskab på 5. årgang
Alt efter kompetencer kan stillingerne kombineres på flere måder og med co-teaching og andre fag og opgaver. I vil blive forankret på vores 4. årgang og være i tæt samarbejde om klasselæreropgaven i den ene klasse. Stillingerne er fastansættelser på fuld til med ansættelse senest 1.10.2024.
En barselsvikar, der kan undervise i følgende fag:
- Billedkunst og idræt
- Tysk på 5. årgang
- Dansk som andetsprog (DSA)
Stillingen er en midlertidig ansættelse fra 1.10.24-30.6.25 med mulighed for forlængelse. Stillingen er på 80 % med mulighed for fuld tid. Du vil blive forankret på vores 5. årgang.
Om dig
Vi søger lærere som:
- Har stærke relationskompetencer
- Kan samarbejde med kolleger om at skabe deltagelsesmuligheder for alle elever, fagligt og socialt og er optaget af at skabe varieret undervisning, der motiverer til læring
- Kan indgå i teamsamarbejde og har evnen til at planlægge, gennemføre og efterbehandle undervisning i samarbejde med kolleger
- Vægter elevinddragelse og et tæt forældresamarbejde højt
- Er pædagogisk og didaktisk nysgerrig og vil udforske og udfordre egen og kollegers praksis
- Kan undervise med positivitet, høj faglighed og godt humør i en travl hverdag
- Har ambitioner på børnenes og sit fags vegne og ønsker at bidrage til skolens og elevernes udvikling
Om os
Lillevang Skole er en distriktsskole med to afdelinger, 0.-5. klasserne på afd. Skovvang og 6.-9. klasserne på afd. Lillerød. Derudover har vi specialklasser, modtageklasser og centerklasser på begge matrikler. Skolen rummer ca. 700 elever på det almene område og ca. 60 elever i de forskellige gruppeordninger. Skolen ligger ti minutters gang fra S-toget, tæt på naturen og grønne områder. På Lillevang Skole går faglighed, trivsel og fællesskab hånd i hånd. Det er i fællesskabet, at vi inspireres og udvikles. Vi ruster eleverne fagligt til fremtiden og til at indgå positivt i de fællesskaber, den byder på. Lærere og pædagoger er organiseret i årgangsteam, som samarbejder om årgangens klasser, undervisning, pædagogiske aktiviteter og udvikling af praksis. Vi er optagede at skabe deltagelsesmuligheder for alle børn, bl.a. gennem co-teaching og gennem udvikling af inspirerende fysiske læringsmiljøer. Vi har i dette skoleår indviet makerspace på begge matrikler. I skolens hverdag vægter vi den demokratiske dannelse og ønsker at bidrage til en forbedring af klodens fremtid - det betyder blandt andet, at vi arbejder strategisk med FN’s verdensmål og børnekonventionen som en del af skolens hverdag. Lillevang Skoles afdelinger er begge certificeret som UNICEF Rettighedsskole.
Lillevang Skole vægter det kollegiale samarbejde og samvær højt. Vi er en mangfoldig arbejdsplads, og vi vil gerne afspejle det omkringliggende samfund. Vi opfordrer derfor alle interesserede uanset alder, køn, religion eller etnisk oprindelse til at søge stillingen. Se mere om skolen her: https://lillevangskole.aula.dk/
Allerød Kommune er en arbejdsplads med en høj social kapital. Vi vægter tværfagligt samarbejde, kompetence- og jobudvikling og ikke mindst medindflydelse på egen hverdag højt. Det vigtigste for os er vores kerneopgave - at skabe værdi for borgeren. Vi arbejder ud fra kommunens fælles børne- og læringssyn – det kan du læse om her: Det fælles børne- og læringssyn
Er du interesseret?
Du er velkommen til at kontakte os og høre om stillingerne. Daglig leder på afd. Skovvang: Anna Sandell, tlf. 61 12 58 65 eller Afdelingsleder for 2.-5. årgang: Pernille Zacho, tlf. 24 81 74 90. Du sender din ansøgning og dit uddannelsesbevis digitalt via linket i annoncen senest søndag den 18.8.2024. I ansøgningsperioden vil der løbende blive indkaldt til samtaler. Vi indhenter referencer og Rejsemontør, industriRejsemontør, industrifeoplysninger på alle kommende medarbejdere.
Løn og ansættelsesforhold i henhold til gældende overenskomst.
Vi glæder os til at modtage din ansøgning.
Kommunen har ca. 2.000 medarbejdere, der arbejder ud fra et fælles Leder- og Medarbejdergrundlag, hvor værdier som dialog, samarbejde, respekt og faglighed er hjørnesten. Her kan du læse Allerød Kommunes Leder- og Medarbejdergrundlag.
Organisationen baserer sig på flade strukturer, stor medindflydelse og gode udviklingsmuligheder. Allerød Kommune er en røgfri arbejdsplads med røgfri arbejdstid.
Vi tror på, at mangfoldighed hos vores medarbejdere styrker vores organisation og løsningen af den fælles kerneopgave. Vi opfordrer derfor alle interesserede ansøgere til at søge stillingen uanset køn, kønsidentitet, alder, handicap, etnisk baggrund eller seksuel orientering.
Allerød Kommune ligger i hjertet af Nordsjælland i en smuk og varieret natur. Kommunen har tæt på 26.000 indbyggere og byder på et aktivt forenings- og erhvervsliv med gode idræts- og fritidsmuligheder. Der er flere gode transportmuligheder både til og fra kommunen, og der går S-tog hvert 10. minut fra Allerød Station.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Allerød Kommune
-Virksomheden tilbyder:
-Arbejdsgiver:
Allerød Kommune, Poppelvej 1 A, 3450 Allerød
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 18-08-2024; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6089216