BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Vi søger en konsultationssygeplejersker med stor faglighed og et godt humør til vores team.
Hvem er vi:
Vi er en hyggelig lægepraksis med to faste læger, en laborant og en sygeplejerske to dage om ugen. Vi vægter faglighed, trivsel, nærhed og fleksibilitet højt. Vi har ca. 2500 tilknyttede patienter, og har netop gennemgået et generationsskifte. Praksis er beliggende ca. 7 min gang eller 3 min på cykel fra Allerød station. Ligeledes er der fine parkeringsmuligheder ved praksis.
Hvem er du:
Du skal kunne arbejde selvstændigt, men ligeledes have lyst til at være en del af et team. Du er imødekommende, stabil, udviser personligt engagement og ønsker at bidrage til den gode stemning i praksis. Du er struktureret, fleksibel og omstillingsparat. Det er en fordel med erfaring som konsultationssygeplejerske i almen praksis eller fra et medicinsk ambulatorium.
Arbejdsopgaver:
Du vil, som sygeplejerske i vores praksis, få en vekslende hverdag med mange forskellige arbejdsopgaver. Kronikerkontroller (Hjertesygdom, diabetes, KOL, osteoporose, myksødem), sårpleje, cervixcytologi, børneundersøgelse, LFU, halspodning,blodprøvetagning, urinundersøgelse, CRP, akutte infektioner alt efter kompetencer, livsstil og overvægt, sygebesøg, telefonvisitation, receptfornyelse, kvalitetskontrol og håndtering af indbakke (epikriser, e-mails, blodprøver mm.). Du vil også skulle deltage i praktiske opgaver som fx bestilling af varer mm.
Praktisk:
Timetal: 28-32 timer/uge med mulighed for en ugentlig fridag
Løn: efter overenskomst med DSR
Ansættelse: 1/1-24 eller snarest muligt
Ansøgningsfrist: 5/11-23
Ansættelsessamtaler: Løbende samtaler
Ansøgning med CV sendes til e-mail: mplmh@mail.dk
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Allerød Kommune
-Virksomheden tilbyder:
-Arbejdsgiver:
Lægerne Frederiksborgvej 42 v/ Anita Poulsen og Marianne Petersen, Frederiksborgvej, 3450 Allerød
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 15-11-2023; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5933657