BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Har du lyst til at kombinere din håndværksmæssige baggrund, med glæden ved at arbejde på ældreområdet? Er du optaget af at yde den bedste service for borgere og medarbejdere?
Så er du måske vores nye kollega!
Om jobbet
Vores kollega igennem mange år har fået nyt job, og derfor søger vi en dygtig servicemedarbejder til Frydenholm pleje – demenscenter og dagcentre.
Vi søger dig, der kan igangsætte og koordinere opgaver i samarbejde med boligselskabet, kommunen samt beboere, pårørende og medarbejdere, samtidig med at du selv indgår i opgaveløsningen på daglig basis.
Opgaverne vil være meget alsidige i en blanding af faste opgaver og ad-hoc opgaver, samt koordinering med håndværkere og andre samarbejdspartnere. Du vil få det overordnede ansvar for vedligeholdelse af Frydenholms bygninger, økonomistyring af området, kaldeanlæg samt optimering af brandsikkerhed, herunder løbende brandinstruktion af alle medarbejdere.
Du skal desuden sammen med din nærmeste kollega være medansvarlig for diverse løbende viceværtopgaver, boligsyn, sortering af skrald, reparationer af hjælpemidler, forefaldende driftsopgaver samt vedligehold af bygningernes stand, udenoms arealer, tekniske anlæg, maskiner, mv.
Vi er et godt match hvis du
- Har en relevant håndværksuddannelse, gerne med pædagogisk indsigt og erfaring fra lignende stilling
- Er pligtopfyldende og ansvarlig, med gode problemløsningsevner
- Har en anerkendende tilgang til dialog med både kollegaer, borgere, pårørende og andre samarbejdspartnere
- Sætter en ære i at levere et godt stykke arbejde, og altid følger dine opgaver til dørs
- Arbejder opsøgende og selvstændigt, samtidig med at du er en god teamplayer
- Kan overskue mange forskelligartede opgaver, og prioritere i egne og fælles driftsopgaver
- Medvirker til økonomisk ansvarlighed for eget fagområde
- Har gode kommunikationsevner i både skrift og tale
- Har kørekort, teknisk flair og kan benytte ITtil e-mail, rekvisitioner, vedligehold af tekniske systemer m.m.
Lidt om os
Vi består samlet af plejecenter Frydenholm med 59 plejeboliger, bofællesskabet Æblehaven med 24 skærmede boliger til borgere med demens samt Dagcenter Frydenholm og Dagcenter Skovvang, som er tilbud til hjemmeboende, også borgere med demens. Vores afdelinger er fordelt på fire bygninger i samme område, men med forskellig alder, stand og ejerforhold.
Fagligt lægger vi vægt på at sikre meningsfulde aktiviteter og samvær i hverdagen, gennem tæt tværfagligt samarbejde og afprøvning af nye tiltag ud fra borgernes behov og ønsker. Derudover arbejder vi med fokus på tæt pårørendesamarbejde og gode overgange på tværs. Vi er beliggende på Kongevejen i Holte, i naturskønne omgivelser og med gode forbindelser til offentlig transport.
Se mere på vores hjemmeside: https://www.rudersdal.dk/plejecenter-frydenholm
Som medarbejder hos os, skal du kunne se dig selv i Rudersdal Kommunes strategi om at ”vi lykkes kun i fællesskab”, som bygger på 5 stærke værdier:
#1 – Vi har et stærkt borgerblik
#2 – Vi har fælles mål og ansvar
#3 – Vi arbejder sammen på tværs
#4 – Vi bygger vores organisation på tillid
#5 – Vi er ambitiøse og har mod på at prøve noget nyt
Ansættelsesvilkår
Opstart pr. 1. oktober 2023. Du vil referere til souschefen som din daglige leder, i tæt samarbejde med centerchefen.
Stillingen er på 35-37 timer pr. uge i dagtimerne. Der kan forekomme akut opstået arbejde udenfor normal arbejdstid via vores vagttelefon, som aflønnes med tillæg.
Løn forhandles efter gældende overenskomst, og ansættelse i Rudersdal kommune er betinget af tilfredsstillende straffeattest.
Ansøgning, samtale og kontakt
Du søger jobbet ved at klikke på knappen "Søg stilling" nedenfor. Ansøgningsfrist 17.8.23
Samtaler: Vi forventer at afholde ansættelsessamtaler d. 23.08.23
Ønsker du at vide mere? Send en mail til os på frydenholm@rudersdal.dk hvis du har nogle spørgsmål, eller ønsker at få tilsendt funktionsbeskrivelsen for stillingen, inden du søger.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Allerød Kommune
-Virksomheden tilbyder:
-Arbejdsgiver:
Rudersdal Kommune, Øverødvej 2, 2840 Holte
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 17-08-2023; - ansøgningsfristen er overskredet
Ved skriftlig henvendelse: https://www.rudersdal.dk/job?hr=show-job/157269&linkref=125042&locale=da_DK
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5881884