Forløbskoordinator til borgerrettede forebyggelse

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

I Allerød er visionen at skabe det gode liv for borgerne - hele livet. Brænder du for borgerrettede forebyggelse, tværgående samarbejde og har du din sundhedspædagogiske værktøjskasse i orden, så skal du søge denne spændende stilling. 

Stillingen er på 32 timer pr. 1. juni 2024 eller efter aftale. Du er selvtilrettelæggende og referere til souschef i Ældre og Sundhed

Om stillingen
Vi søger en koordinator med ansvar for vores forløbsprogrammerne til borgere med kronisk sygdom. Den nye kvalitetsstandard for ”Forebyggelsestilbud til borgere med kronisk sygdom” danner grundlag for dit arbejde.

I Allerød tager vi udgangspunkt i borgerens perspektiv, samlede livssituation og muligheder, Det skal være nemt for borgerne at træffe sunde valg og det skal være muligt at være herre i eget liv længst muligt.  Forløbsprogrammer er med til at understøtte disse værdier.

Opgaverne vil bl.a. være

  • Planlægge og koordinere forebyggelsestilbud for borgere med kronisk sygdom
  • Planlægge og afholde patientforløbskurser 
  • Varetage den afklarende samtale med borgerne
  • Vejledning i forhold til nikotinafvænning 
  • Forebyggende samtaler om alkohol
  • Deltage i kvalitetsudviklingen af forløbene Dokumentation af forebyggelsestilbuddene i omsorgssystemet 
  • Samarbejde både internt og eksternt i organisationen samt med almen praksis, regionen og private leverandører
  • Deltage i netværk med forløbskoordinatorerne i Nordklyngen
  • Tæt samarbejde med kostkonsulent og fysioterapeuter i Allerød kommune i forhold forløbsprogrammerne.

Om dig
Du er uddannet sygeplejerske med sundhedspædagogisk erfaring, og brænder for dit fag– og vores borgere. 

Vi lægger vægt på, at du har følgende kvalifikationer

  • Erfaring med arbejdet som forløbskoordinator
  • Bred viden om sundhedsfremme og forebyggelse generelt
  • Har solid viden om sundhedspædagogiske metoder og stor erfaring fra praksis med undervisning på hold og individuelle samtaler
  • Er innovativ i opgaveløsningen og har erfaring i implementering af nye metoder herunder brugen af velfærdsteknologiske løsninger
  • Har gode kommunikative evner og har en respektfuld og tillidsskabende samtaleform
  • Serviceminded og imødekommende overfor borgerne og deres behov
  • Er udadvendt og netværksdannende 
  • God formidler skriftlig som mundtlig- herunder også gode IT kundskaber. 

Om os
Ældre og Sundhed består af 30 erfarne kolleger, der arbejder med sundhed på forskellige områder. Som arbejdsplads er vi en dynamisk tværfaglig gruppe med forskellige faglige baggrunde. Vi lægger vægt på høj faglighed, trivsel og humor og vi går ikke af vejen for et godt grin i hverdagen. Vi har et godt arbejdsklima, hvor der er mulighed for faglig og personlig udvikling.

Derfor skal du vælge os

  • Du får mulighed for at arbejde med forebyggelsestilbud til borgere med kroniske sygdom, samt udvikle og sætte dit præg på disse  forløb
  • Du får en arbejdsplads med fokus på innovation, brug af velfærdsteknologi og udvikling
  • Du får en hverdag med samarbejde på tværs af hele Ældre og Sundhed og andre private leverandører
  • Du får en afvekslende hverdag med meget forskelligartede opgaver.

Løn- og ansættelsesvilkår vil blive fastsat efter gældende overenskomst for sygeplejersker.

Allerød Kommune er en arbejdsplads med høj social kapital. Vi vægter tværfagligt samarbejde, kompetence- og jobudvikling og ikke mindst medindflydelse på egen hverdag højt. Det vigtigste for os er vores kerneopgave - at skabe værdi for borgerne.

Her kan du læse Allerød Kommunes leder- og medarbejdergrundlag.

Vi forventer at holde ansættelsessamtaler 17. april 2024. og indhenter referencer og straffeoplysninger på alle kommende medarbejdere.

Er du interesseret?
Du er velkommen til at kontakte souschef Jutta Haahr på 20 29 64 16 for at høre nærmere om stillingen.

Du uploader din ansøgning sammen med dit CV og dit uddannelsesbevis via linket i annoncen senest 11 april 2024. 

Vi glæder os til at modtage din ansøgning

 

Allerød Kommune ligger i hjertet af Nordsjælland i en smuk og varieret natur. Kommunen har tæt på 26.000 indbyggere og byder på et aktivt forenings- og erhvervsliv og gode idræts- og fritidsmuligheder.

Der er gode transportmuligheder både til og fra kommunen. Der går S-tog hvert 10. minut fra Allerød Station.

Kommunen har ca. 2.000 medarbejdere, der arbejder ud fra et fælles værdisæt om åbenhed, respekt og troværdighed. Dialog og samarbejde er nøgleord, der kendetegner god ledelse i Allerød Kommune.

Organisationen baserer sig på flade strukturer, stor selvbestemmelse og gode udviklingsmuligheder.

Allerød Kommune er en røgfri arbejdsplads med røgfri arbejdstid.

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Allerød Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: deltid (32-32 timer ugentligt)

-Arbejdsgiver:

Allerød Kommune, Bjarkesvej 2, 3450 Allerød

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 11-04-2024; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6015337

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet