Firkløveret søger pædagogmedhjælpere med tiltrædelse snarest muligt

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Da vi skal sende nogle dygtige medhjælpere videre til henholdsvis pension og studieretning søger vi nu en medhjælper til børnehaven og en til vuggestuen.pr. 1. maj eller hurtigst muligt før eller efter.

Stillingen er som udgangspunkt fuldtid, men vi er åbne for andre ønsker.

Firkløveret hører under Engholmklyngen og består af 4 mindre enheder på violvej og en børnehave med skovprofil ved Ravnsholt skoven. Sammen er vi en stor institution hvor vi sætter en ære i at kunne mærke det nære i det store. 

Grønt Kløver favner tre børnegrupper, to grupper for de 3-4 årig og en storegruppe med de kommende skolebørn. 

Rødt kløver favner to vuggestuegrupper med alderen 0-3 år

Gult kløver favner tre vuggestuegrupper med alderen 0-3 år

Blåt kløver favner 2 børnehavegrupper med alderen 2,10 - 6 år og har her aldersopdelte grupper på tværs

Skovkløveret favner en børnegruppe med alderen 2,10 – 6 år. børnehave med skovprofil ved Ravnsholt.

Fælles for alle enheder i Firkløveret er at vi skaber forudsigelighed og tryghed for børn og voksne og vi prioriterer faglighed og samarbejde højt. Vores tilgang til børnene udspringer af legen og nærværet i hverdagen. 

Du vil blive en del af en personalegruppe der holder fast i det der virker, samtidig med at vi går til opgaverne med en åbenhed for nye ideer og muligheder.

Vi håber du vil sende en ansøgning men du er også velkommen til at ringe med det samme til pædagogisk leder Line Lindquist Olsen på tlf.: 24814504 og høre mere.

Hos os får du:

  • Kollegaer der trives og tager et fælles ansvar for at løse kerneopgaven.
  • En god kombination af humor og faglighed
  • At videns deling prioriteres højt
  • En struktureret ramme der sikrer trivsel for alle i huset, dette både børn, kollegaer, forældre og ledelse
  • At legen prioriteres højt 
  • Plads til børnenes tempo frem for tidsstyring
  • Vi værner om børnenes leg og minimerer afbrydelser.

Vi vil rigtig gerne høre mere om dig og så har vi naturlig vis nogle forventninger til dig som ny kollega:

  • Du brænder for at skabe kvalitet og sammenhæng i børns hverdag
  • Du er autentisk i mødet med kollegaer, børn, forældre og ledelse
  • Du vægter teamsamarbejde højt, ved at være fleksibel, nysgerrig, lydhør og løsningsorienteret.
  • Du bidrager positivt til at løse kerneopgaven, med dine refleksioner og inputs.
  • Du trives i at følge børnenes spor
  • Du er robust i en hverdag med høje forventninger og mange bolde i luften.
  • Du er loyal over for det aftalte
  • Du kan give udtryk for de ting du undrer dig over, på en nysgerrig og konstruktiv måde

Vi glæder os til at høre fra dig og her under kommer så lige et videolink om os samt det formelle:

Her kan du se os fortælle lidt om Engholmklyngen:

Vi arbejder ud fra Allerød Kommunes Børne- og Ungepolitik ”Leg, læring og trivsel” med dertilhørende underliggende børne- og læringssyn.

Arbejdstiden ligger ml. 6.55-17.00 på hverdage dog 6.50-16.30 på fredage. Der vil hen over året kunne forekomme weekenddage, hvor man forventes at deltage i kurser eller personaledage, samt månedlige aftenmøder efter kl. 17.00.

Ansættelserne er som udgangspunkt i Firkløveret, men du bliver ansat i hele Klyngen.

Løn- og ansættelsesvilkår vil blive fastsat efter gældende overenskomst for pædagoger. Allerød Kommune er en arbejdsplads med høj social kapital. Vi vægter tværfagligt samarbejde, kompetence- og jobudvikling og ikke mindst medindflydelse på egen hverdag højt. Det vigtigste for os er vores kerneopgave - at skabe værdi for borgerne.

Her kan du læse Allerød Kommunes leder- og medarbejdergrundlag.

Du uploader din ansøgning sammen med dit CV og uddannelsesbevis via linket i annoncen senest 2. april 2024. 

Vi afholder ansættelsessamtaler løbende i hele perioden og indhenter referencer og straffeoplysninger forud for endelig ansættelse. 

Vi glæder os til at modtage din ansøgning.

 

Allerød Kommune ligger i hjertet af Nordsjælland i en smuk og varieret natur. Kommunen har tæt på 26.000 indbyggere og byder på et aktivt forenings- og erhvervsliv og gode idræts- og fritidsmuligheder.

Der er gode transportmuligheder både til og fra kommunen. Der går S-tog hvert 10. minut fra Allerød Station.

Kommunen har ca. 2.000 medarbejdere, der arbejder ud fra et fælles værdisæt om åbenhed, respekt og troværdighed. Dialog og samarbejde er nøgleord, der kendetegner god ledelse i Allerød Kommune.

Organisationen baserer sig på flade strukturer, stor selvbestemmelse og gode udviklingsmuligheder.

Allerød Kommune er en røgfri arbejdsplads med røgfri arbejdstid.

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Allerød Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: fuldtid

-Arbejdsgiver:

Allerød Kommune, Violvej 1-7, 3450 Allerød

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 02-04-2024; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6015288

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet