Faglig Koordinator med Psykiatrisk Erfaring søges til Botilbud Frederiksborgvej

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Botilbud Frederiksborgvej søger en Faglig koordinator med psykiatrisk erfaring. Stillingen er på 37 timer pr. uge, eller hvis andet aftales. Tiltrædelse pr. 1.9 2024 

Om os
På botilbudsområdet i Social Rehabilitering er vi i dag 50 medarbejdere, fordelt på 4 forskellige botilbud. På Frederiksborgvej er vi 5 faste medarbejdere og vi beskæftiger os med en bred vifte af pædagogisk arbejde på tværs af sundheds-, beskæftigelses- og socialområdet. Vores borgere er udfordret på det psykiatriske- og/eller psykosociale område og befinder sig i en udviklingsfase i forhold til selvstændig livsførelse samt job- eller uddannelsesmuligheder. Allerød Kommune er en arbejdsplads med en høj social kapital. Vi vægter tværfagligt samarbejde, kompetence- og jobudvikling og ikke mindst medindflydelse på egen hverdag højt. Det vigtigste for os er vores kerneopgave - at skabe værdi for borgeren.


Dine væsentligste arbejdsopgaver:
Botilbuddets målgruppe, er unge mellem 18 og 35 år, med psykiatriske problemstillinger herunder autismespektrum forstyrrelser. Der er i alt 12 pladser i botilbuddet fordelt på 8 interne og 4 eksterne pladser. Alt arbejde er fokuseret på at vejlede og støtte psykisk sårbare borgere i håndtering af sociale og personlige problemstillinger samt praktiske opgaver med henblik på at mobilisere/opbygge ressourcer og udvikle borgernes evne til at klare eget liv bedst muligt og i videst muligt omfang. 

Stillingen er pt sat sammen som 30 timers ugentligt arbejde med borgerne, og 7 timers arbejde med den faglige ramme i tilbuddet. Der er både dag- og aftenvagter, der vil være weekendvagter fredag-lørdag-søndag hver 3 weekend i et 16 ugers rul. På de ugentlige teammøder, forventes det at du er med til at udvikle den faglige ramme, herunder facilitere tilbuddets nuværende brede faglige viden på psykiatri området. Du har ikke personaleansvar! Du refererer direkte til Botilbudslederen Johan Banach, der har personaleansvaret. 

Om dig

  • Du har en social-, pædagogisk- eller sundhedsfaglig uddannelse
  • Du har udstrakt teoretisk viden og erfaring metodemæssigt, ift. jeg-støttende-, relationelle-, kognitive- og low-arousal metoder. Herunder særligt Mentaliseringsbaseret miljøterapi.
  • Du har viden, erfaring og interesse inden for psykosocial rehabilitering på autismeområdet samt gerne erfaring i arbejde med angst-, -depressions- og -psykoseproblematikker
  • Du har erfaring i at arbejde målrettet med individuelle udviklingsforløb som er metodisk funderet og fokuseret i forhold til den enkeltes nærmeste udviklingszone.
  • Du har gode kompetencer i skriftlig formulering og statusskrivning 
  • Du har lyst til at indgå i et tæt tværfagligt samarbejde 
  • Du har grundlæggende selvstændighed, er praktisk anlagt og kan varetage flere opgaver på egen hånd og samtidig kan trives som en del af et tæt samarbejdende team
  • Du er engageret, fleksibel og tålmodig
  • Kørekort vil være en fordel

 

Vi kan tilbyde dig:

  • En rigtig god arbejdsplads hvor der er vægt på trivsel og den faglige kvalitet 
  • Et spændende, ansvarsfuldt og krævende arbejde
  • En munter, engageret, tværfagligt sammensat personalegruppe
  • Dygtige kollegaer og gode muligheder for faglig sparring
  • Kvalificeret ekstern supervision 
  • En arbejdsplads hvor løbende udvikling af metoder og indsatser er en fast del af den måde vi arbejder sammen på

Løn- og ansættelsesvilkår vil blive fastsat efter gældende overenskomst.

 

Er du interesseret?
Du er velkommen til at kontakte Botilbudsleder Johan Banach 29 33 67 43 for at høre nærmere om stillingen. Vi indhenter referencer, børneattester og straffeoplysninger på alle kommende medarbejdere.
Du sender din ansøgning digitalt via linket i annoncen senest d. 12.08.2024 Uddannelsesbevis og andre relevante bilag uploader du separat med din ansøgning. Vi forventer at holde ansættelsessamtaler 14.08.2024.

Vi glæder os til at modtage din ansøgning.

 

Kommunen har ca. 2.000 medarbejdere, der arbejder ud fra et fælles Leder- og Medarbejdergrundlag, hvor værdier som dialog, samarbejde, respekt og faglighed er hjørnesten. Her kan du læse Allerød Kommunes Leder- og Medarbejdergrundlag.

Organisationen baserer sig på flade strukturer, stor medindflydelse og gode udviklingsmuligheder. Allerød Kommune er en røgfri arbejdsplads med røgfri arbejdstid. 

Vi tror på, at mangfoldighed hos vores medarbejdere styrker vores organisation og løsningen af den fælles kerneopgave. Vi opfordrer derfor alle interesserede ansøgere til at søge stillingen uanset køn, kønsidentitet, alder, handicap, etnisk baggrund eller seksuel orientering.

Allerød Kommune ligger i hjertet af Nordsjælland i en smuk og varieret natur. Kommunen har tæt på 26.000 indbyggere og byder på et aktivt forenings- og erhvervsliv med gode idræts- og fritidsmuligheder. Der er flere gode transportmuligheder både til og fra kommunen, og der går S-tog hvert 10. minut fra Allerød Station.

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Allerød Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: fuldtid

-Arbejdsgiver:

Allerød Kommune, Violvej 9, 3450 Allerød

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 12-08-2024; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6087732

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet