BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Vi søger en ny pædagogmedhjælper til Ravnsholtklyngen i Allerød Kommune i den ene af vores tre stuer.
Stillingen er på 37 timer med ansættelse 1. april 2024 eller snarest muligt.
Fuglehuset er en selvstændig afdeling i Ravnsholtklyngen der består af tre stuer.
I Fuglehuset har vi det sjovt. Vi hopper i vandpytter, laver forårsblomster og synger sange fra sangkufferten. Hvis vi da altså ikke er på tur med vores ladcykel i byen eller er gået en tur i skoven for at samle grene til vores kvashegn. Vi forventer derfor, at du har lyst til- og brænder for den gode relation til det lille barn.
Om stillingen
Du vil blive tilknyttet en af vores stuer, hvor du vil indgå som en del af et team. Et team der planlægger aktiviteter sammen og reflekterer løbende over den daglige praksis.
Vi har barnet i fokus – det betyder bl.a. at vi følger børnenes spor – en del af Allerød kommunes Børne- og læringssyn.
I Allerød Kommune arbejder vi ud fra vores Børne- og Ungepolitik ”Leg, læring og trivsel” med dertilhørende underliggende Børne- og læringssyn
Vores 13 faglige fyrtårne guider os til at bruge specifikke dele af pædagogikken i praksis, hvorefter vi deler erfaring (god som dårlig) på tværs af stuerne. Der er altså rig mulighed for både at lære nyt og lære fra sig.
Om os
Vi er en vuggestue bestående af 3 stuer (11 børn og 3 medarbejdere pr stue). Vi er en del af et større fællesskab i Ravnsholtklyngen (2 vuggestuer og 3 børnehaver), men vi har vores eget separate hus og legeplads hvor vi går på opdagelse sammen. Vi er en DGI certificeret vuggestue og har dermed et stort fokus på at sætte kroppen i spil, sammen med børnene igennem leg og bevægelse. Vi placeret op ad Ravnsholtskoven, hvor vi prioriterer at lave nogle gode ture til.
Om dig
- Du har let til smil og nyder at være i børnehøjde
- Du har ja-hatten på og følger nysgerrigt i børnenes spor
- Du er god til at samarbejde med andre og bringer gerne egne erfaringer og ideer til bordet
- Du har forståelse for den pædagogiske praksis eller er ivrig efter at lære mere.
Derfor skal du vælge os
Vil du gerne kombinere leg og læring? Så er vi det rette sted for dig. Her har du mulighed for at præge dit arbejdsliv, sadle om eller bruge det som videre springbræt til uddannelse. Det som vi vægter højest er, at du vil og ønsker at arbejde med børn og være en del af vores hyggelige hus. Vi har en fast on-boarding plan som sikrer at du kommer godt ind i huset, og de arbejdsopgaver der hører med.
Fokus her er på at sikre udvikling og refleksioner på tværs af huset. Det er med til at forme vores lille hyggelige hus, baseret på de gode erfaringer vi gør os undervejs. At give børn en god start på livet er det allervigtigste for os.
Vil du være en del af vores pædagogiske team?
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte pædagogisk leder af Fuglehuset, Kristina Bondesen på 20 57 70 59.Skal du uploader din ansøgning sammen med dit CV og uddannelsesbevis via linket i annoncen senest 7. marts 2024.
Løn- og ansættelsesvilkår vil blive fastsat efter gældende overenskomst.
Vi holder ansættelsessamtaler løbende og indhenter referencer og straffeoplysninger forud for endelig ansættelse.
Vi glæder os til at modtage din ansøgning!
Allerød Kommune er en arbejdsplads med høj social kapital. Vi vægter tværfagligt samarbejde, kompetence- og jobudvikling og ikke mindst medindflydelse på egen hverdag højt. Det vigtigste for os er vores kerneopgave - at skabe værdi for borgerne.
Her kan du læse Allerød Kommunes leder- og medarbejdergrundlag.
Allerød Kommune ligger i hjertet af Nordsjælland i en smuk og varieret natur. Kommunen har tæt på 26.000 indbyggere og byder på et aktivt forenings- og erhvervsliv og gode idræts- og fritidsmuligheder.
Der er gode transportmuligheder både til og fra kommunen. Der går S-tog hvert 10. minut fra Allerød Station.
Kommunen har ca. 2.000 medarbejdere, der arbejder ud fra et fælles værdisæt om åbenhed, respekt og troværdighed. Dialog og samarbejde er nøgleord, der kendetegner god ledelse i Allerød Kommune.
Organisationen baserer sig på flade strukturer, stor selvbestemmelse og gode udviklingsmuligheder.
Allerød Kommune er en røgfri arbejdsplads med røgfri arbejdstid.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Allerød Kommune
-Virksomheden tilbyder:
-Arbejdsgiver:
Allerød Kommune, Søparken 1b, 3450 Allerød
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 07-03-2024; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6000832