Han har udgivet mere end 35 soloalbum og har opnået musikalsk anerkendelse verden over. Hans musik er brugt ved koncerter og events i både Europa, Asien og USA. Gennem mere end 40 år er hans musik nået ud til et større publikum, end de fleste tør drømme om, og han er ophavsmand til en hel musikalsk genre.
Klaus Schønning er blevet sammenlignet med verdensstjerner som Jean-Michel Jarre og Kitaro, og han er den melodiske synthesizer-musiks fader. Og alligevel er han forblevet helt sin egen. Klaus Schønning har alle årene holdt fast i sin egen unikke sound og i selv at indspille sin musik i sit hjemmestudie. Den nu 66-årige musiker har være aktiv på den internationale musikscene i mere end 40 år, og i den anledning udgiver han den 27. maj sin selvbiografi En musikrejse i medklang & modklang.
Med sit album ’Lydglimt’ i 1979 satte Klaus Schønning en ny standard for elektronisk musik i Danmark. Mens andre udgav ’Disco Tango’ og ’Køb Bananer’, udgav Klaus Schønning sin første selvproducerede LP i en genre, som var helt ny. Synthesizer-musikkens første danske værk udkom, og med sin udgivelse gik Klaus Schønning stik imod den lyd, der tegnede tiden. For Klaus Schønning selv var ’Lydglimt’ en milepæl, der har formet hans karriere. Klaus Schønning har altid villet musikken, og da hans venner i skolen ville være brand- mænd og astronauter, ville han spille musik.
”Jeg har altid elsket den frihed, min musik har givet mig. Min soloproces og muligheden for at skabe mit helt eget udtryk har været vigtigere for mig end at tjene en masse penge. Jeg har som udgangspunkt ikke søgt de store pladeselskaber og har i stedet arbejdet med min musik på min helt egen måde,” fortæller Klaus Schønning, der har bevaret sin integritet gennem alle sine år i musikbranchen.
Musikalske lydglimt gennem seks årtier
Klaus Schønnings selvbiografi En musikrejse i medklang & modklang er en uhøjtidelig og humoristisk skildring af hans oplevelser med og i musikken gennem seks årtier – fra 70’erne, hvor Klaus Schønning som en af de allerførste bygger et hjemmestudie med en 4-kanals båndoptager, til sine optrædener på Plænen i Tivoli og musikevents i Berlin og Tokyo og slutteligt, hvordan den amerikanske DJ Lord Finesse takker ham for musikken til et musikevent i New York.
En lyd, der stadig holder
Og både Klaus Schønnings lyd og ikke mindst LP’en ’Lydglimt’ holder den dag i dag. Flere pladeselskaber har de seneste år villet genudgive ’Lydglimt’ på vinyl, og LP’en bliver efterspurgt af musiknørder og DJ’s fra både ind- og udland. DJ’s som Raske Penge og Lord Finesse griber tilbage til Klaus Schønnings originale lyd i en anerkendelse af, at ingen andre kan det, Klaus Schønning kan.
En musikrejse i medklang & modklang – Klaus Schønning, en selvbiografi kan købes hos alle landets boghandlere og netboghandlere fra d. 27. maj 2021 .
Besøg Klaus Schønnings hjemmeside her.
Har i spørgsmål kan Lars Wiskum fra MusicVenture kontaktes på lw@musicventure.dk eller 40151062.