BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Kan du sætte den pædagogiske retning, og har du en tillidsskabende og inddragende ledelsesstil? Vil du være med til at lede og videreudvikle et velfungerende botilbud for borgere med fysiske og psykiske funktionsnedsættelser, og skabe de bedste forhold for borgerne og medarbejderne? Så har vi en ledig stilling som daglig leder...
Stillingen er uden højeste tjenestetid og med tiltrædelse pr. 1. maj 2024.
Om Social Rehabilitering
Social Rehabilitering er en virksomhed, der består af fire botilbud, et støtteteam samt et klubtilbud. Tilbuddene ligger på forskellige matrikler i Allerød Kommune. Ledelsesteamet består af en botilbudsleder og tre daglige ledere.
Skovbo er oprettet efter ABL §105 med SEL §85 støtte og målgruppen er borgere med Downs syndrom, autisme, senhjerneskade og nedsat kognitiv og fysisk funktionsevne. Der er 12 borgere bosat på Skovbo og der er ansat 17 medarbejdere.
Om stillingen
Allerød Kommune er en arbejdsplads med en høj social kapital. Vi vægter tværfagligt samarbejde, kompetence- og jobudvikling og ikke mindst medindflydelse på egen hverdag højt. Det vigtigste for os er vores kerneopgave - at skabe værdi for borgerne.
Her kan du læse Allerød Kommunes leder- og medarbejdergrundlag.
Ledelsen indgår i et fagligt samarbejde med kollegerne i Allerød Kommune for at sikre løsningen af kerneopgaven, så borgerne oplever sammenhæng i deres støtte. Derudover arbejder ledelsen tæt sammen med Med-udvalget og Trio.
Vi arbejder ud fra Low Arousal, som er en teoretisk og metodisk tilgang til vores socialpædagogiske praksis.
Her kan du se os fortælle lidt om stillingen og os:
Om dig
Du skal være god til at sætte retning og rammer, have tillid og give plads til at den engagerede medarbejdergruppe løser opgaverne. Det kræver en motiverende gennemslagskraft, hvor du formår at være synlig i din ledelse både internt og eksternt, og at du trives med at bevæge dig frem og tilbage mellem det strategiske niveau og praksis, for at kunne justere efter behov.
Du skal motiveres af nye udfordringer, kunne bevare overblikket og arbejde struktureret i en spændende og travl pædagogisk hverdag.
Derudover vægter vi, at du:
- har relevant socialpædagogisk baggrund og en bred faglig viden fra praksis med målgruppen
- har pædagogisk ledelseserfaring fra et botilbud – gerne også erfaring med administrative opgaver, økonomi og drift
- er handlekraftig, refleksiv og udviklingsorienteret
- ved, hvem du er som leder, og hvad du vil med det
- er en god og ordentlig samarbejdspartner både internt og eksternt
- har fokus på kvalitet og dokumentation i det pædagogiske arbejde
- arbejder professionelt og nysgerrigt med alle opgaver
- trives med at arbejde i en kultur med fokus på videndeling, samarbejde og dialog
- prioriterer medarbejderindflydelse og et godt psykisk/fysisk arbejdsmiljø, så vi får alle med
- er god til at give og modtage feedback
- er nytænkende og kan have mange bolde i luften, griber de fleste og spiller dem videre sammen med os
- formår ledelsesmæssigt at manøvrere på en arbejdsplads, hvor der eksisterer en høj grad af ansvar og medbestemmelse i hele personalegruppen
- har kendskab til arbejde med vagtplan, overenskomstmæssigt, i et resurse, økonomisk og strategisk perspektiv
- har erfaring med omsorg, fravær og fastholdelsessamtaler.
Vi tilbyder dig:
- En virksomhed, som fortsat er i spændende udvikling
- Indflydelse på en dynamisk videreudvikling af Social Rehabilitering, hvor ambitionerne er høj faglighed og et godt arbejdsmiljø
- Et professionelt pædagogisk miljø, hvor der er plads til grin og skæve vinkler
- Et fagligt arbejdsmiljø præget af tillid og et stærkt engagement
- En arbejdsplads med en høj grad af ansvar og medbestemmelse
- Mulighed for faglig og personlig udvikling
- Supervision.
Løn- og ansættelsesvilkår vil blive fastsat efter gældende overenskomst og forhåndsaftale.
Er du interesseret?
Du er velkommen til at kontakte botilbudsleder Johan Banach på 29 33 67 43 for at høre nærmere om stillingen. Herunder eventuelt kigge forbi til en kop kaffe.
Du uploader din ansøgning sammen med dit CV og uddannelsesbevis via linket i annoncen senest torsdag den 22. februar 2024.
Vi forventer at afholde to ansættelsessamtalerunder - 1. samtale i uge 9 og 2. samtale i uge 11. Der vil blive lavet en MPA-test mellem 1. og 2. samtale for de ansøgere, som udvælges til 2. samtalerunde.
Vi indhenter referencer og straffeoplysninger på alle kommende medarbejdere.
Vi glæder os til at modtage din ansøgning.
Allerød Kommune ligger i hjertet af Nordsjælland i en smuk og varieret natur. Kommunen har tæt på 26.000 indbyggere og byder på et aktivt forenings- og erhvervsliv og gode idræts- og fritidsmuligheder.
Der er gode transportmuligheder både til og fra kommunen. Der går S-tog hvert 10. minut fra Allerød Station.
Kommunen har ca. 2.000 medarbejdere, der arbejder ud fra et fælles værdisæt om åbenhed, respekt og troværdighed. Dialog og samarbejde er nøgleord, der kendetegner god ledelse i Allerød Kommune.
Organisationen baserer sig på flade strukturer, stor selvbestemmelse og gode udviklingsmuligheder.
Allerød Kommune er en røgfri arbejdsplads med røgfri arbejdstid.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Allerød Kommune
-Virksomheden tilbyder:
-Arbejdsgiver:
Allerød Kommune, Violvej 9, 3450 Allerød
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 22-02-2024; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5991068