Daglig leder søges til social rehabilitering i Allerød Kommune

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Vil du være en del af en spændende og innovativ arbejdsplads, hvor fokus er på at udvikle de bedste og mest kvalificerede tilbud til kommunens borgere? Så kan det være, at det er dig, vi søger. 

Social Rehabilitering i Allerød Kommune søger en fagligt dygtig og erfaren daglig leder til området Job og støtte med tiltrædelse 1. januar 2025. Som har mod på, at indgå i den daglige ledelse og udvikling af afdelingens drift og kvalitet.

Om os
I Social Rehabilitering beskæftiger vi os med en bred vifte af udførende indsatser på tværs af sundheds- beskæftigelses- og socialområdet, samt drift af 4 botilbud. Vi har også åbne forebyggende tilbud til alle aldersgrupper, samt et bredt udbud af familieindsatser med tilbud til børn, unge og familier. Der er i Social Rehabilitering opbygget værdifulde og tætte samarbejdsflader mellem indsatserne for voksen, unge-og børneområdet og ikke mindst med myndighed. 

Du bliver en del at et ledelsesteam der består af lederen af Social Rehabilitering, en botilbudsleder og 4 daglige ledere. Tilsammen har vi omkring 95 medarbejdere.

Specifikt i Job og støtte, henvender indsatserne sig til borgere der befinder sig i en udviklingsfase ift. job- eller uddannelsesmuligheder, samt borgere, der har brug for støtte i dagligdagen. Medarbejderne samarbejder primært med borgere der har udfordringer inden for de psykiatriske- eller psykosociale områder samt en mindre gruppe af borgere med erhvervet hjerneskade eller udviklingshæmning. Medarbejderne arbejder i teams, som er særligt fagligt kvalificerede på de specifikke områder.  

Gennemgående for vores arbejde er, at vi arbejder forebyggende og koordinerende. Borgerne skal have nem, hurtig og fleksibel adgang til hjælp, råd og vejledning, så snart behovet for hjælp opstår. Der hvor der er behov for at iværksætte tværfaglige indsatser, sikrer vi borgerne sammenhængende og helhedsorienteret hjælp. Hos os er det vigtigt kontinuerligt at udvikle og afprøve bæredygtige og tværgående løsninger i et tæt samarbejde med borgerne. 

Om stillingen
Dine væsentligste arbejdsopgaver bliver, i samarbejde med Social Rehabiliterings leder, og i tæt kollegaskab med daglig leder på børneområdet, at personalelede, driftslede og udvikle kvalitet i afdelingens tilbud, med styring efter Allerød Kommunes mål og retning. 

Dit ansvar bliver
Du vil særlig have ansvar for den nære personaleledelse i Job og Støtte og styring af indsatser som mentorstøtte og forskellige gruppetilbud mhp. træning, ressourcemobilisering og rehabilitering efter LAB, værested, støtte, opsøgende indsatser og Åben Rådgivning efter SEL. 

Om dig
Vi forventer at du:

  • Har en social-, pædagogisk- eller sundhedsfaglig uddannelse og erfaring med psykosocial rehabilitering 
  • Har ledelseserfaring og gerne ledelsesuddannelse 
  • Har lyst til at indgå i et forpligtende ledelsessamarbejde med afdelingens leder og hele den tværfaglige ledelsesgruppe i Borgerservice
  • Har en bredt funderet teoretisk viden på det pædagogiske område og særligt på det psykiatrifaglige område
  • Har gode kommunikative og relationelle kompetencer
  • Har gode skriftlige kompetencer 
  • Er stærk på metodisk udviklingsarbejde
  • Er stærk på dokumentation af effekt og kvalitet
  • Har engagement, er fleksibel og har gode samarbejdsevner 
  • Har lyst til at medvirke til at skabe værdi for borgerne i Allerød Kommune

Derfor skal du vælge os
Social Rehabilitering er en spændende og innovativ arbejdsplads, hvor fokus altid er på at udvikle de bedste og mest kvalificerede tilbud til borgere. 

Vi kan tilbyde dig: 

  • En arbejdsplads, der altid er i positiv udvikling og vægter den faglige kvalitet
  • Et spændende, ansvarsfuldt og krævende arbejde
  • En munter, engageret, tværfagligt sammensat personalegruppe
  • En arbejdsplads, hvor vi er stolte af de faglige resultater vi skaber
  • En arbejdsplads, kendetegnet ved høj trivsel og lavt sygefravær
  • Godt og tillidsbaseret samarbejde.

Allerød Kommune er en arbejdsplads med en høj social kapital. Vi vægter tværfagligt samarbejde, kompetence- og jobudvikling og ikke mindst medindflydelse på egen hverdag højt. Det vigtigste for os er vores kerneopgave - at skabe værdi for borgeren.

Stillingen er på 37 timer om ugen og vil hovedsageligt ligge i dagtimerne og på hverdage, men fleksibilitet ift. arbejdstider må påregnes. 

Løn- og ansættelsesvilkår vil blive fastsat efter gældende overenskomst.

Du er velkommen til at kontakte virksomhedsleder Anne Bergman på 20 90 12 51 for at høre nærmere om stillingen. Se evt. vores hjemmeside https://www.alleroed.dk

Vi indhenter referencer og udvidede straffeoplysninger samt børneattest på alle kommende medarbejdere.

Du sender din ansøgning digitalt via linket i annoncen senest den 6. november 2024.

Første runde af ansættelsessamtaler påregnes at finde sted i uge 46. 

Herefter vil udvalgte blive indkaldt til personlig test og tilbagemelding samt 2. samtale i uge 47.  

Uddannelsesbevis, dokumentation for tidligere erfaring og andre relevante bilag uploader du separat med din ansøgning.

Vi glæder os til at modtage din ansøgning.

 

 

Kommunen har ca. 2.000 medarbejdere, der arbejder ud fra et fælles Leder- og Medarbejdergrundlag, hvor værdier som dialog, samarbejde, respekt og faglighed er hjørnesten. Her kan du læse Allerød Kommunes Leder- og Medarbejdergrundlag.

Organisationen baserer sig på flade strukturer, stor medindflydelse og gode udviklingsmuligheder. Allerød Kommune er en røgfri arbejdsplads med røgfri arbejdstid. 

Vi tror på, at mangfoldighed hos vores medarbejdere styrker vores organisation og løsningen af den fælles kerneopgave. Vi opfordrer derfor alle interesserede ansøgere til at søge stillingen uanset køn, kønsidentitet, alder, handicap, etnisk baggrund eller seksuel orientering.

Allerød Kommune ligger i hjertet af Nordsjælland i en smuk og varieret natur. Kommunen har tæt på 26.000 indbyggere og byder på et aktivt forenings- og erhvervsliv med gode idræts- og fritidsmuligheder. 

Der er flere gode transportmuligheder både til og fra kommunen, og der går S-tog hvert 10. minut fra Allerød Station.

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Allerød Kommune

-Virksomheden tilbyder:

-Arbejdsgiver:

Allerød Kommune, Violvej 9, 3450 Allerød

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 06-11-2024; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6132984

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet