BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Vi søger en byggesagsbehandler til vores team i Plan- og Byg med tiltrædelse 1. december 2024.
Om os
I Allerød er der gang i udviklingen, så vi har travlt i afdelingen med planer og byggetilladelser til boliger og erhverv.
Plan og Byg løser opgaver inden for byggesagsbehandling, lokalplanlægning, BBR og meget mere. Afdelingen består af 21 engagerede medarbejdere, der har fokus på samarbejde og høj trivsel. Vi er fordelt på 4 teams, vores byggesagsteam består af 8 medarbejdere med et samlet højt erfaringsniveau.
Allerød Rådhus byder på et arbejdsmiljø i lyse storrumskontorer, hvor vi sidder sammen med resten af det tekniske område. Dagligdagen er kendetegnet ved en uhøjtidelig omgangstone, hjælpsomhed, faglige diskussioner og et højt ambitionsniveau, krydret med sociale og faglige aktiviteter i afdelingen og sammen med kolleger på rådhuset.
Vi arbejder løsningsorienteret, tværfagligt og har fokus på kompetence- og jobudvikling, bl.a. ved deltagelse i faglige netværk lokalt og på landsplan, og ikke mindst medindflydelse på egen hverdag.
Arbejdstiden ligger inden for almindelig arbejdstid og kan indrettes fleksibelt efter aftale med nærmeste leder.
Mandag og torsdag er rådhuset åbent til kl. 17.00.
Om stillingen
Vi tilbyder interessante og udfordrende arbejdsopgaver, hvor du først og fremmest skal arbejde med byggetilladelser og lokalplanforhold. Sagsbehandlingen omfatter bygningsreglementet, lokalplaner og anden lovgivning. Ofte i tværfagligt samarbejde med kolleger. Du kommer til at arbejde med byggesager ved forespørgsler og vejledning samt i forhåndsdialog, ansøgningsfasen og i afslutningsfasen. Der er rig mulighed for at arbejde selvstændigt, tage ansvar og tage del i fællesskabet - både inden for afdelingen og på tværs af fagområder og afdelinger.
Du kan læse om samarbejdet mellem kommunen og bygherren i vores bygherrevejledning ved store og komplekse sager, som du kan finde her: https://alleroed.dk/borger/flytte-bo-og-bygge/har-du-byggeplaner/bygherrevejledning.
Om dig
Du er serviceorienteret, og arbejder sammen med andre om at finde løsninger. Det er vigtigt, at du trives i samarbejde med kolleger, borgere og virksomheder samt rådgivere.
Du er god til at kommunikere, både mundtligt og skriftligt og du bidrager til at sikre en god og tæt dialog med borgere, erhvervsliv og politikere.
Du skal have et grundlæggende kendskab til byggetekniske forhold for at kunne varetage opgaverne og det vil være en fordel, hvis du har erfaring med sagsbehandling i en offentlig forvaltning eller lignende.
Du har kendskab til Byggeloven, Bygningsreglementet, Planloven og Forvaltningsloven, eller vilje og interesse til at sætte dig ind i disse områder, og kommer med en relevant baggrund og uddannelse.
Allerød Kommune er en arbejdsplads med høj social kapital. Vi vægter tværfagligt samarbejde, kompetence- og jobudvikling og ikke mindst medindflydelse på egen hverdag højt. Det vigtigste for os er vores kerneopgave - at skabe værdi for borgerne.
Løn- og ansættelsesvilkår vil blive fastsat efter gældende overenskomst med mulighed for relevante tillæg ud fra erfaring og kvalifikationer.
Er du interesseret?
Hvis du vil høre nærmere om stillingen, er du velkommen til at ringe til Plan- og Bygchef Anja Carlslund på 24 34 17 22.
Du uploade din ansøgning sammen med dit CV og dit uddannelsesbevis via linket i annoncen senest 1. oktober 2024.
Vi forventer at afholde ansættelsessamtaler 8. oktober 2024. Eventuel samtale 2 vil være 22. oktober 2024 og indhenter referencer og straffeoplysninger forud for endelig ansættelse.
Vi glæder os til at modtage din ansøgning.
Kommunen har ca. 2.000 medarbejdere, der arbejder ud fra et fælles Leder- og Medarbejdergrundlag, hvor værdier som dialog, samarbejde, respekt og faglighed er hjørnesten. Her kan du læse Allerød Kommunes Leder- og Medarbejdergrundlag.
Organisationen baserer sig på flade strukturer, stor medindflydelse og gode udviklingsmuligheder. Allerød Kommune er en røgfri arbejdsplads med røgfri arbejdstid.
Vi tror på, at mangfoldighed hos vores medarbejdere styrker vores organisation og løsningen af den fælles kerneopgave. Vi opfordrer derfor alle interesserede ansøgere til at søge stillingen uanset køn, kønsidentitet, alder, handicap, etnisk baggrund eller seksuel orientering.
Allerød Kommune ligger i hjertet af Nordsjælland i en smuk og varieret natur. Kommunen har tæt på 26.000 indbyggere og byder på et aktivt forenings- og erhvervsliv med gode idræts- og fritidsmuligheder.
Der er flere gode transportmuligheder både til og fra kommunen, og der går S-tog hvert 10. minut fra Allerød Station.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Allerød Kommune
-Virksomheden tilbyder:
-Arbejdsgiver:
Allerød Kommune, Bjarkesvej 2, 3450 Allerød
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 01-10-2024; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6114048