Bliv vicerektor eller uddannelsesleder på Allerød Gymnasium og bidrag til fremtidens uddannelsesmål

dato

Vil du være en del af ledelsesteamet på et velfungerende alment gymnasium kendetegnet ved høj faglighed i et stærkt fællesskab? Er du en dygtig leder, der trives med at være en del af en uformel og samarbejdende kultur? Og har du en delegerende og involverende ledelsesstil? Så er du måske Allerød Gymnasiums kommende vicerektor eller uddannelsesleder.

Opgaven
Allerød Gymnasiums vision er at inspirere og udfordre alle skolens elever i et godt fællesskab med blik for fremtiden. Skolens medarbejdere har fokus på at støtte, motivere og udfordre alle elever og sikre et dannelsesmæssigt fundament, så eleverne kan klare sig godt i livet og på de videregående uddannelser.

Til at understøtte dette arbejde søger vi en vicerektor og en uddannelsesleder til skolens ledelsesteam. Foruden de to nye medlemmer består ledelsesteamet af rektor og endnu en uddannelsesleder.

Allerød Gymnasium udbyder den treårige STX og har p.t. 27 klasser fordelt med 9 klasser på hver årgang. Der er i alt ca. 730 elever og 75 medarbejdere på skolen.

Som vores kommende ledelseskollega skal du medvirke til at skabe en velfungerende hverdag for skolens elever og medarbejdere. Du får også indflydelse på skolens langsigtede udvikling. På dagsordenen de kommende år er bl.a. implementering af uddannelsesreform, håndtering af muligheder og udfordringer forbundet med kunstig intelligens og udvikling af fagprofessionelt samarbejde.

Du får ansvar for en bred opgaveportefølje, som både rummer administrative og planlægningsmæssige ledelsesopgaver, udviklingsopgaver, undervisning og personaleledelse.

Vi lægger vægt på at være et ledelsesteam, der arbejder tæt sammen, samtidig med at hvert medlem af teamet har ansvar for egne arbejdsopgaver. Mange opgaver løses i hverdagen sammen med skolens dygtige administrative og tekniske medarbejdere og skolens pædagogisk faglige koordinatorer.

Personen
Vi søger to ledere med stort engagement i at skabe en god og udviklende skole og arbejdsplads for elever og medarbejdere sammen med alle aktører på og omkring skolen.

Vi forventer, at du har erfaring med at varetage en ledelsesfunktion på en uddannelsesinstitution og gerne med komplekse administrative og planlægningsmæssige opgaver fra lignende stillinger. Du skal desuden have undervisningskompetence i mindst ét fag i gymnasiets fagrække og dermed også et gymnasiepædagogikum.

Hvis du vil vide mere
Læs mere om stillingen som henholdsvis vicerektor og uddannelsesleder samt om krav og forventninger til kandidater i job- og personprofilen (pdf). 

Hvis du har spørgsmål om stillingen, er du meget velkommen til at kontakte rektor Anders Wind på tlf. 2116 7742 eller chefrådgiver i Genitor Iben Munck Adamsen på tlf. 2291 2006.

Ansøgningsfristen er den 3. juni 2025.

Stillingen som vicerektor søges her: 
https://genitor.career.emply.com/apply/vicerektor/k4bfyg

Stillingen som uddannelsesleder søges her:
https://genitor.career.emply.com/apply/uddannelsesleder/omwb2t

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Allerød Kommune

-Virksomheden tilbyder:

-Arbejdsgiver:

Allerød Gymnasium, Rådhusvej, 3450 Allerød

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 03-06-2025;

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/fd01ce1e-33de-4a26-941f-b1da754d6314

Data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet