Bliv en del af vores dedikerede team - pædagogstilling i børnehaven med fokus på faglighed og arbejdsfællesskab

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Er det din drøm at arbejde som pædagog i et børnehavehus med høj faglighed, fokus på stærke arbejdsfællesskaber og med et fælles ansvar om at løse Kerneopgaven? Så har vi den rigtige stilling til dig!

Firkløveret består af 5 mindre enheder, hvor vi sætter en ære i at kunne mærke det nære i det store. Stillingen er i børnehaven og er som udgangspunkt på fuld tid, men vi er åbne for andre ønsker. 

Stillingen er til besættelse pr. 1. november 2024 og gerne før hvis muligt. 

Arbejdstiden ligger i tidsrummet 6.55-17.00 på hverdage og 6.50-16.30 på fredage. Der vil hen over året kunne forekomme weekenddage, hvor man forventes at deltage i kurser eller personaledage, samt månedlige aftenmøder efter kl. 17.00.

Ansættelserne er som udgangspunkt i Firkløveret, men du bliver ansat i hele Klyngen.

Løn- og ansættelsesvilkår vil blive fastsat efter gældende overenskomst for pædagoger.

Derfor skal du vælge os
I vores pædagogiske hverdag, skaber vi forudsigelighed og tryghed for børn og voksne med en fælles dagstruktur, en struktur vi understøtter både verbalt og visuelt med klare forventninger til hinanden. Denne struktur er med til at sikre bedre vilkår for deltagelsesmuligheder for alle i fællesskabet, samt mentalt overskud til læring, udvikling og socialisering gennem hele dagen. 

Vores læringsmiljøer er dynamiske, så de kontinuerligt matcher børnegruppens behov for læring og udvikling, samt understøtter det de er særligt optaget af. Vi ser og arbejder med læring gennem hele dagen, hvor børnene aktivt indgår i vores rutiner og hvor tid til selvhjulpenhed vægtes højt.

Du vil blive en del af en personalegruppe der holder fast i det der virker, samtidig med at vi er innovative og nytænkende i mødet med nye spændende opgaver - hos os er der ikke langt fra tanke til handling.   

Vi brænder for det vi laver og vi kunne skrive endnu mere om det her, men vi vil hellere uddybe det for dig i en nærværende samtale. 

Hos os får du

  • Kollegaer der trives og tager et fælles ansvar for at løse kerneopgaven
  • En god kombination af humor og faglighed
  • At faglig sparring prioriteres højt
  • En struktureret ramme der sikrer trivsel for alle i huset, dette både børn, kollegaer, forældre og ledelse
  • At legen prioriteres højt 
  • Plads til børnenes tempo frem for tidsstyring
  • Vi værner om børnenes leg og minimerer afbrydelser.

Om dig
Vi vil rigtig gerne høre mere om dig og så har vi naturligvis nogle forventninger til dig som ny kollega

  • Du brænder for at skabe kvalitet og sammenhæng i børns hverdag
  • Du er autentisk i mødet med kollegaer, børn, forældre og ledelse
  • Du vægter teamsamarbejde højt, ved at være fleksibel, nysgerrig, lydhør og løsningsorienteret
  • Du bidrager positivt til at løse kerneopgaven, med faglige refleksioner og inputs
  • Du trives i at følge børnenes spor
  • Du er robust i en hverdag med høje forventninger og mange bolde i luften
  • Du er loyal over for det aftalte
  • Du kan give udtryk for de ting du undrer dig over, på en faglig velfunderet måde.

Her under kommer så lige et videolink om os samt det formelle:

Om os
Lillerød Børnehus er en del af Engholmklyngens tre børnehuse, hvor vi alle vægter ”det nære i det store”. Lillerød Børnehus har seks mindre huse på flere matrikler, der alle ligger i et attraktivt område tæt på Allerød centrum.

Videolink:

Vi arbejder ud fra Allerød Kommunes Børne- og Ungepolitik ”Leg, læring og trivsel” med dertilhørende underliggende børne- og læringssyn

Er du interesseret?
Du er også velkommen til at ringe med det samme til pædagogisk leder Line Lindquist Olsen på 24 81 45 04.

Du uploader din ansøgning sammen med dit CV og uddannelsesbevis via linket i annoncen senest torsdag 5 september 2024.

Vi forventer at holde ansættelsessamtaler løbende i hele perioden og indhenter referencer og straffeoplysninger forud for endelig ansættelse.

Vi glæder os til at modtage din ansøgning.
 

Allerød Kommune er en arbejdsplads med høj social kapital. Vi vægter tværfagligt samarbejde, kompetence- og jobudvikling og ikke mindst medindflydelse på egen hverdag højt. Det vigtigste for os er vores kerneopgave - at skabe værdi for borgerne.



Kommunen har ca. 2.000 medarbejdere, der arbejder ud fra et fælles Leder- og Medarbejdergrundlag, hvor værdier som dialog, samarbejde, respekt og faglighed er hjørnesten. Her kan du læse Allerød Kommunes Leder- og Medarbejdergrundlag.

Organisationen baserer sig på flade strukturer, stor medindflydelse og gode udviklingsmuligheder. Allerød Kommune er en røgfri arbejdsplads med røgfri arbejdstid. 

Vi tror på, at mangfoldighed hos vores medarbejdere styrker vores organisation og løsningen af den fælles kerneopgave. Vi opfordrer derfor alle interesserede ansøgere til at søge stillingen uanset køn, kønsidentitet, alder, handicap, etnisk baggrund eller seksuel orientering.

Allerød Kommune ligger i hjertet af Nordsjælland i en smuk og varieret natur. Kommunen har tæt på 26.000 indbyggere og byder på et aktivt forenings- og erhvervsliv med gode idræts- og fritidsmuligheder. 

Der er flere gode transportmuligheder både til og fra kommunen, og der går S-tog hvert 10. minut fra Allerød Station.

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Allerød Kommune

-Virksomheden tilbyder:

-Arbejdsgiver:

Allerød Kommune, Violvej 1-7, 3450 Allerød

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 05-09-2024; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6098451

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet