Bliv en del af SFO Ravn a Rock og indskoling - Pædagogmedhjælper søges!

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Verdens sødeste børn og deres engagerede voksne i SFO Ravn a Rock og indskoling, søger en super frisk, kreativ, positiv, energisk og sjov pædagogmedhjælper, som ELSKER at LEGE hver dag - med tiltrædelse 1/8-24.  Stillingen er på 31 timer om ugen. Arbejdstiden ligger i tidsrummet 7.00-17.00. Stillingen er med timer i ”Mellemformer” (0-1.klasse) i 40 uger om året, samt i SFO. SFO’en har åbent ca. 48 uger om året, inkl. Skoleferier. I 4 uger har vi fælles SFO med Lynge og Engholm Skole, og i ca. 3 uger er der ”lukkedage”/alternativ pasning. I disse uger er arbejdssted varierende.


Om dig
Du spreder godt humør omkring dig, er udadvendt, smilende og fuld af energi, kreativitet og initiativ.  Du glæder dig hver dag til at komme på job og være aktivt deltagen i LEGE og aktiviteter, med alle typer af skønne børn, og du misser sjældent en dag.  Som os andre, er du super tolerant og inkluderende, og du møder børn, forældre og kolleger imødekommende og professionelt – også når der er stærke følelser på spil. Du ved, at du er her for børnenes skyld og stræber som os andre efter, at de altid skal glæde sig til at komme igen. Du har humor og et dejlig varmt glimt i øje og hjerte. Du er lyttende og støtter op om fælles initiativer, og du spørger trygt, når du er i tvivl. Du tåler heldigvis også, at hverdagen ofte går stærkt, og at du derfor ikke altid får svar på alle spørgsmål med det samme. Det tager du med godt humør og ophøjet ro, da du hurtigt falder ind og/eller improviserer. Du er kreativ på et højere niveau og formår at få nysgerrigheden, eksperimenterne og ideerne til at blomstre sammen med børnene - hvilket tænder stjerner i deres oplevelseshungrende hjerner og hjerter. Din fantasi understøtter en spændende dannelsesrejse.

Som alle vores voksne elsker du udeaktiviteter og udeLEG– sol, vand, sne - bold, bål, skov, leg, cykler, huler, grave, bygge, klatre, konstruktion, konkurrencer – you name it.  Du MÅ bare ud,  og du har altid en god idé.
Sjov UDE-LEG og KREATIVITET er dine spidskompetencer.

 

Om os
Du vil blive kollega i et indskolingshus fyldt med dygtige og kompetente lærere, pædagoger og medhjælpere. Her er alle børn, alles børn – vi løfter sammen.  Vores energi og drivkraft udspringer af høj flerfaglighed omkring vores fælles opgave - børnenes trivsel og udvikling - og vi hilser ny inspiration udefra velkommen. Du vil blive tilknyttet et klassespor i undervisningen samt et pædagogisk SFO-team og et team omkring en børnegruppe. I SFO er vi især optaget af, at børnene udvikler og udfordrer deres personlige og sociale kompetencer, bl.a. med mulighed for at udforske deres opnået færdigheder, viden og kompetencer, herunder faglige, i mere fleksibelt sammensatte og overordnet rammer.  Vi tilbyder derfor aktiviteter med aktiv voksendeltagelse, som fremmer børnenes nysgerrighed samt indsigt i sig selv og andre.

I Allerød Kommune arbejder vi ud fra vores Børne- og Ungepolitik ”Leg, læring og trivsel” med dertilhørende underliggende Børne- og læringssyn.

Derfor skal du vælge os
På Ravnsholtskolen tør vi udfordre de gængse rammer. Vi har personale, der brænder for deres arbejde og dagligt glæder sig til at guide, lege, undervise og samarbejde. Vi har fokus på at gøre alle børn livsglade, modige og parate, i samarbejde med forældre. Parat til alt fra skole/SFO og videre uddannelse, modet på/til livet og verden – både når det er svært og godt. Børn gør det bedste, de kan. De øver sig. Vi tager dem i hånden og viser vejen. Og vi gør det med vilje. Skolen er kendetegnet ved at have en engageret forældrekreds, der aktivt deltager i skolens liv, samt en ambitiøs og udviklingsorienteret bestyrelse og personalegruppe. 
 

Ravnsholt er en 2/3-sporet skole med ca. 500 elever fra mini/0.–9. klasse, opdelt i 3 afdelinger, samt en SFO og gruppeordning. 
Ravnsholtskolen har en god beliggenhed op til skov og grønne områder, og vi er nemme at nå med offentlige transportmidler. Skolen er velfungerende med gode traditioner for både børn og personale, hvor engagement, tillid og faglighed er nøgleord. Vi er del af Erasmus og andre projekter, som b.la sikre medarbejderne udvikling. Skolen har en meget aktiv personaleforening som understøtter det sociale sammenhold for alle personaler tilknyttet skolen.
 

Allerød Kommune er en arbejdsplads med høj social kapital. Vi vægter tværfagligt samarbejde, kompetence- og jobudvikling og ikke mindst medindflydelse på egen hverdag højt. Det vigtigste for os er vores kerneopgave - at skabe værdi for borgerne. 

Løn- og ansættelsesvilkår vil blive fastsat efter gældende overenskomst for pædagogmedhjælpere.

Er du interesseret?
Du er velkommen til at kontakte Winnie Selvig på 28 18 38 88 for at høre nærmere om stillingen. 
Du uploader din ansøgning sammen med dit CV og evt. uddannelsesbevis via linket i annoncen senest 26/6-24 kl. 12.00.
Vi forventer at holde ansættelsessamtaler løbende og torsdag d. 27/6-24 og indhenter referencer og straffeoplysninger forud for endelig ansættelse.

Vi glæder os til at modtage din ansøgning.

 

Kommunen har ca. 2.000 medarbejdere, der arbejder ud fra et fælles Leder- og Medarbejdergrundlag, hvor værdier som dialog, samarbejde, respekt og faglighed er hjørnesten. Her kan du læse Allerød Kommunes Leder- og Medarbejdergrundlag.

Organisationen baserer sig på flade strukturer, stor medindflydelse og gode udviklingsmuligheder. Allerød Kommune er en røgfri arbejdsplads med røgfri arbejdstid. Vi tror på, at mangfoldighed hos vores medarbejdere styrker vores organisation og løsningen af den fælles kerneopgave. Vi opfordrer derfor alle interesserede ansøgere til at søge stillingen uanset køn, kønsidentitet, alder, handicap, etnisk baggrund eller seksuel orientering.Allerød Kommune ligger i hjertet af Nordsjælland i en smuk og varieret natur. Kommunen har tæt på 26.000 indbyggere og byder på et aktivt forenings- og erhvervsliv med gode idræts- og fritidsmuligheder.  Der er flere gode transportmuligheder både til og fra kommunen, og der går S-tog hvert 10. minut fra Allerød Station.

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Allerød Kommune

-Virksomheden tilbyder:

(31-31 timer ugentligt)

-Arbejdsgiver:

Allerød Kommune, Søparken, 1, 3450 Allerød

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 26-06-2024; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6068003

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet