Nyheden er fra Lillerød Badminton Klub
Gammel nyhed - 1. juli 2019
Efter flere diskussioner med kommunen står det klart, at vi (LB) dels mister vores tider i gymnasiehallen (da kommunen ikke længere råder over disse tider) og dels ikke har fået de erstatningstider andre steder, som vi havde håbet på. Den seneste information er modtaget den 27. juni fra kommunen og vi forsøger nu at få puslespillet med banetider til alle træningerne at gå op.
De ungdomsspillere, der har spillet mandag i gymnasiehallen, kommer til at spille samme tid i Ravnsholthallen. Øvrige ungdomstider er ikke påvirket.
Senior- og veteranspillere, der har spillet i gymnasiehallen (mandag og torsdag), skal også flyttes. Dette kommer sandsynligvis til at påvirke spillere, der har haft tid i LB-hallen (hal 1) mandag efter kl. 18. Der forestår stadig et puslespil, som skal gå op. Og vi ser stadig en mulighed for at kunne få nogle fornuftige erstatningstimer, der kan muliggøre at færrest mulige bliver påvirket. Vi håber på en afklaring i løbet af et par uger.
Kontingentopkrævningen for den nye sæson bliver ganske snart sendt ud. Dog vil kontingenter vedrørende de tider, der ikke er faldet på plads, ikke blive opkrævet, før en endelig løsning er kommunikeret ud.
Venlig hilsen
Bestyrelsen