BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Ravnsholtklyngen i Allerød Kommune søger en køkkenassistent med tiltrædelse 1. oktober 2023. Stillingen er på 34 timer om ugen
Arbejdstiden ligger som udgangspunkt i tidsrummet mellem 6.00 - 13.30. Man kan ved særlige lejligheder blive tilsagt arbejde udover normal arbejdstid.
Om os
Ravnsholtklyngen består af fem afdelinger, to vuggestueafdelinger og tre børnehaveafdelinger. Det er kun vores skovbørnehave, som ikke får serveret mad fra vores produktionskøkken.
Vi serverer mad for 84 vuggestuebørn og ca. 90 børnehavebørn. Du skal således lave mad til fire afdelinger.
Køkkenteamet i Ravnsholtklyngen består af yderligere en køkkenassistent, samt en medarbejder, der hver dag møder ind til oprydning og opvask kl. 11-30-15.30.
Om stillingen
Stillingen er i et produktionskøkken. Her vil du skulle kunne arbejde selvstændigt, men også i tæt samarbejde med teamet i køkkenet, under ledelse af vores klyngeleder.
Produktionskøkkenet vil for en afdeling, Fuglehuset, dagligt skulle levere kold eller varm mad til anretter-køkken i deres selvstændige hus. Der er i Fuglehuset ansat en medarbejder, der varetager opgaven med at anrette maden til denne afdeling, ligesom hun står for transport af maden. Vi forventer, at du under særlige omstændigheder vil være parat til at hjælpe til ved eventuelle særlige arrangementer.
Om dig
Vi forventer, at du:
- Elsker at lave mad, og er erfaren/ iderig i forhold til varieret kost til små børn.
- Har viden om og er bevidst om sund madlavning til børn samt økologiske produkter.
- Kan indgå i positivt samarbejde med såvel de andre i køkkenet som det pædagogiske personale.
- Synes det er sjovt med forældre- og børnekontakt.
- Er (møde)stabil.
- Er fleksibel i det daglige og kan tage hurtige beslutninger, hvis det bliver nødvendigt.
- Har en forståelse for at "mad til mange" kræver, at der skal være balance mellem at lave mad på den simple måde og lege med detaljer.
- Det er en fordel du er uddannet inden for branchen.
- Vi kræver ikke erfaring fra at lave mad til 174 børn – det vigtigste er at du brænder for at lave mad!
Derfor skal du vælge os:
- Vi tror på man kan servere det meste, så længe det er i rette mængder.
- Vi har ingen madforskrækkelse og kan godt lide at eksperimentere.
- Engagerede, positive og ansvarlige kolleger.
- En alsidig hverdag med forskellige muligheder for udvikling.
- Et godt samarbejde mellem køkken og pædagogisk personale, som vægtes højt.
- Stor indflydelse på planlægning og hverdagen.
- Kolleger som gerne understøtter, hvor de kan.
- Fagligt miljø på tværs af separate huse.
- En hverdag hvor dialogen flyder frit mellem ledelse og personale.
Løn- og ansættelsesvilkår vil blive fastsat efter gældende overenskomst.
Du er velkommen til at kontakte klyngeleder Mette Ohland-Andersen på 21341915 for at høre nærmere om stillingen.
Vi indhenter referencer og straffeoplysninger på alle kommende medarbejdere.
Du uploader din ansøgning sammen med dit CV og dit uddannelsesbevis via linket i annoncen senest 11. september 2023 og vi afholder løbende samtaler senest i uge 37.
Vi glæder os til at modtage din ansøgning.
Allerød Kommune er en arbejdsplads med høj social kapital. Vi vægter tværfagligt samarbejde, kompetence- og jobudvikling og ikke mindst medindflydelse på egen hverdag højt. Det vigtigste for os er vores kerneopgave - at skabe værdi for borgerne.
Du kan læse Allerød Kommunes leder- og medarbejdergrundlag her.
Allerød Kommune ligger i hjertet af Nordsjælland i en smuk og varieret natur. Kommunen har tæt på 26.000 indbyggere og byder på et aktivt forenings- og erhvervsliv og gode idræts- og fritidsmuligheder.
Der er gode transportmuligheder både til og fra kommunen. Der går S-tog hvert 10. minut fra Allerød Station.
Kommunen har ca. 2.000 medarbejdere, der arbejder ud fra et fælles værdisæt om åbenhed, respekt og troværdighed. Dialog og samarbejde er nøgleord, der kendetegner god ledelse i Allerød Kommune.
Organisationen baserer sig på flade strukturer, stor selvbestemmelse og gode udviklingsmuligheder.
Allerød Kommune er en røgfri arbejdsplads med røgfri arbejdstid.
Denne jobannonce blev oprindeligt opslået på https://www.ofir.dk/
(Den originale annonce kan ses på: https://www.ofir.dk/showojob?ofirid=c2c79db4)
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Allerød Kommune
-Virksomheden tilbyder:
-Arbejdsgiver:
Allerød Kommune - Ravnsholtklyngen, Søparken, 3450 Allerød
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 11-09-2023; - ansøgningsfristen er overskredet
Ved skriftlig henvendelse: https://www.ofir.dk/resultat/Jobannonce.aspx?ofirId=c2c79db4&action=sendApplicationUrl&utm_source=job.jobnet.dk&utm_medium=referral
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5896137