Allerød Kommune - Ravnsholtklyngen: Er du vores nye pædagogmedhjælper i vuggestuen Fuglehuset?

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Vi søger en ny pædagogmedhjælper til den ene af vores tre stuer. Stillingen er på 37 timer pr uge. Tiltrædelse 1. oktober 2023 eller snarest muligt.

Om os
Vi har tre stuer, hver med 11 børn og tre medarbejdere. Vi er en del af et større fællesskab i Ravnsholtklyngen, som består af to vuggestuer og tre børnehaver, men vi har vores eget separate hus og legeplads, hvor vi går på opdagelse sammen. 

Ved sidste arbejdsdag fik vi blandt andet lavet et ’vild med vilje’-område med insekthoteller, kvashegn og mudderhul. Det er spændende at følge dyrenes rejse, når larverne bliver til smukke sommerfugle, eller når bænkebideren er flyttet ind i vores hotel.

I fuglehuset har vi det sjovt. Vi hopper i vandpytter, laver forårsblomster og synger sange fra sangkufferten. Hvis vi da altså ikke er på tur med vores ladcykel i byen eller er gået en tur i skoven for at samle grene til vores kvashegn.  

Om stillingen
Du vil blive tilknyttet en af vores stuer, hvor du vil indgå som en del af et team. Et team der planlægger aktiviteter sammen og reflekterer løbende – mon det er strand- eller blomstertema næste gang? Og hvad lærer børnene egentlig af det? 

Vi har barnet i fokus, og det betyder blandt andet, at vi følger børnenes spor, hvilket er en del af Allerød Kommunes Børne- og læringssyn. 

Vores 13 faglige fyrtårne guider os til at bruge specifikke dele af pædagogikken i praksis, hvorefter vi deler erfaring (god som dårlig) på tværs af stuerne. Der er altså rig mulighed for både at lære nyt og lære fra sig. 

Mor til en glad spurveunge med drivvåde sko: 

"Hun har gummistøvler i sin taske, bare til næste gang"

Pædagogmedhjælper på Spurvestuen: 

"Det var ikke meningen vi skulle hoppe i vandpytter,

men vi fulgte børnenes spor"

Om dig
Du har:

  • har let til smil og nyder at være i børnehøjde
  • har ja-hatten på og følger nysgerrigt i børnenes spor
  • er god til at samarbejde med andre og bringer gerne egne erfaringer og ideer til bordet
  • har forståelse for den pædagogiske praksis eller er ivrig efter at lære mere.


Derfor skal du vælge os
Vil du gerne kombinere leg og læring? Så er vi det rette sted for dig. Vi er altid i udvikling – både når det kommer til forårsblomster og pædagogisk praksis. Vi reflekterer og diskuterer på tværs af huset og former vores lille, hyggelige hus baseret på de gode erfaringer, vi gør os undervejs. At give børn en god start på livet er det allervigtigste for os. 

Allerød Kommune er en arbejdsplads med høj social kapital. Vi vægter tværfagligt samarbejde, kompetence- og jobudvikling og ikke mindst medindflydelse på egen hverdag højt. Det vigtigste for os er vores kerneopgave - at skabe værdi for borgerne.

Du kan læse Allerød Kommunes leder- og medarbejdergrundlag her og Det fælles børne- og læringssyn her.

Vil du være en del af vores pædagogiske familie?
Du er velkommen til at kontakte pædagogisk leder af Fuglehuset, Charlotte Schmidt, på 23 36 55 40, hvis du har spørgsmål til stillingen.

Du søger stillingen digitalt via linket i annoncen senest 22. september 2023. 

Vi holder ansættelsessamtaler løbende og indhenter børneattest og offentlig straffeattest forud for endelig ansættelse.

Løn- og ansættelsesvilkår vil blive fastsat efter gældende overenskomst for pædagogmedhjælpere.


Allerød Kommune ligger i hjertet af Nordsjælland i en smuk og varieret natur. Kommunen har tæt på 26.000 indbyggere og byder på et aktivt forenings- og erhvervsliv og gode idræts- og fritidsmuligheder.

Der er gode transportmuligheder både til og fra kommunen. Der går S-tog hvert 10. minut fra Allerød Station.

Kommunen har ca. 2.000 medarbejdere, der arbejder ud fra et fælles værdisæt om åbenhed, respekt og troværdighed. Dialog og samarbejde er nøgleord, der kendetegner god ledelse i Allerød Kommune.

Organisationen baserer sig på flade strukturer, stor selvbestemmelse og gode udviklingsmuligheder.

Allerød Kommune er en røgfri arbejdsplads med røgfri arbejdstid.


Denne jobannonce blev oprindeligt opslået på https://www.ofir.dk/
(Den originale annonce kan ses på: https://www.ofir.dk/showojob?ofirid=1904a868)

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Allerød Kommune

-Virksomheden tilbyder:

-Arbejdsgiver:

Allerød Kommune - Ravnsholtklyngen, Søparken, 3450 Allerød

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 22-09-2023; - ansøgningsfristen er overskredet

Ved skriftlig henvendelse: https://www.ofir.dk/resultat/Jobannonce.aspx?ofirId=1904a868&action=sendApplicationUrl&utm_source=job.jobnet.dk&utm_medium=referral

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5906185

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet