Aftenvagt søges til spændende demenscenter - Fagligt stærkt team og kompetenceudvikling

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Vi søger en Social- og sundhedsassistent med lyst til at arbejde i et Leve-Bo miljø til aftenvagt på et skønt demenscenter. Tiltrædelse 1. september 2024.  Stillingen er som udgangspunkt på fuldtid, men vi er åbne for andre ønsker. Arbejdstiden ligger i tidsrummet 15.00-23.00 i et 5/2 rul.

Om stillingen
Som social- og sundhedsassistent vil du ofte være ansvarshavende og have en fast makker til 10 beboere. Ud over samarbejdet med din faste makker, er der også mange andre kollegaer om aftenen, som du kan sparre med. Du har det overordnede ansvar for dine beboere og skal stå for triagen, medicingivning og sørge for, samen med din makker, at beboerne får en dejlig aften.
 

Om dig

  • Du har erfaring fra ældresektoren og/eller arbejdet med den ældre borger med demens.
  • Du ser dig selv indgå naturligt i helhedsplejen.
  • Du har erfaring med medicinhåndtering.
  • Du besidder en høj faglighed, hvor du kontinuerligt ajourfører din faglige viden.
  • Du er empatisk og omsorgsfuld i dit arbejde med beboerne og deres pårørende. 
  • Du er bevidst om egne kompetencer og evner at sige til og fra.
  • Du vil være en del af et team og samtidig trives med selvstændigt arbejde.
  • Du bidrager positivt til et godt arbejdsmiljø ved dialog, åbenhed, respekt og troværdighed.

 

Om os
På demensafdelingen er vi en tværfaglig personalegruppe bestående af sygeplejersker, social pædagoger, social- og sundhedsassistenter, social- og sundhedshjælpere, aktivitetsmedarbejdere, ergoterapeut, ernæringsassistent samt elever og studerende og vi har faste læger tilknyttet vores center. Vi brænder for vores arbejde, hvor vi har fokus på, at det vi gør, skal skabe værdi for vores beboere. Vi værdsætter et godt samarbejde med hinanden, vores beboere og deres pårørende. Vi er i et Leve-Bo miljø og arbejder med Marte Meo, Snoezel samt afholdelse af beboerkonferencer, så vi kan højne trivslen for vores beboere.

 

Derfor skal du vælge os

  • Individuel introduktion og obligatoriske kurser samt flerdages undervisning i simulationstræning.
  • Mulighed for at uddanne dig til ressourceperson i demens.
  • En arbejdsplads med en hyggelig tone og godt humør.
  • Kompetenceudvikling og undervisning hele året af udviklingssygeplejersker og læger.
  • Fagligt stærke og omsorgsfulde kolleger samt nærværende og gennemsigtig ledelse.
  • Stuegang med læger, som er tilknyttet Skovvang.
  • Vi holder triagemøder både i dagvagt og aftenvagt.
  • Personalemøder, beboerkonferencer, temadage og fællesmøder for hele huset.

Allerød Kommune er en arbejdsplads med høj social kapital. Vi vægter tværfagligt samarbejde, kompetence- og jobudvikling og ikke mindst medindflydelse på egen hverdag højt. Det vigtigste for os er vores kerneopgave - at skabe værdi for borgerne. 

Løn- og ansættelsesvilkår vil blive fastsat efter gældende overenskomst for social- og sundhedsassistenter.

Er du interesseret?
Du er velkommen til at kontakte souschef Michael Thrane på 23 25 34 52 for at høre nærmere om stillingen. Du uploader din ansøgning sammen med dit CV og uddannelsesbevis via linket i annoncen senest 26. juli 2024. 
Vi forventer at holde ansættelsessamtaler i uge 31 eller før og indhenter referencer og straffeoplysninger forud for endelig ansættelse.

Vi glæder os til at modtage din ansøgning.

 

Kommunen har ca. 2.000 medarbejdere, der arbejder ud fra et fælles Leder- og Medarbejdergrundlag, hvor værdier som dialog, samarbejde, respekt og faglighed er hjørnesten. Her kan du læse Allerød Kommunes Leder- og Medarbejdergrundlag.

Organisationen baserer sig på flade strukturer, stor medindflydelse og gode udviklingsmuligheder. Allerød Kommune er en røgfri arbejdsplads med røgfri arbejdstid. 

Vi tror på, at mangfoldighed hos vores medarbejdere styrker vores organisation og løsningen af den fælles kerneopgave. Vi opfordrer derfor alle interesserede ansøgere til at søge stillingen uanset køn, kønsidentitet, alder, handicap, etnisk baggrund eller seksuel orientering.

Allerød Kommune ligger i hjertet af Nordsjælland i en smuk og varieret natur. Kommunen har tæt på 26.000 indbyggere og byder på et aktivt forenings- og erhvervsliv med gode idræts- og fritidsmuligheder. Der er flere gode transportmuligheder både til og fra kommunen, og der går S-tog hvert 10. minut fra Allerød Station.

 

 

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Allerød Kommune

-Virksomheden tilbyder:

-Arbejdsgiver:

Allerød Kommune, Poppelvænget, 2, 3450 Allerød

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 26-07-2024; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6081513

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet