Afdelingsleder til Ravnsholtskolen

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Til vores gruppeordning og til vores 2. og 3. årgang søger vi en afdelingsleder, der brænder for den daglige pædagogiske og personalemæssige ledelse af en skole og har lyst til at engagere sig i den pædagogiske strategiske udvikling af skolen. Stillingen er med tiltrædelse den 1/1-2024. 

Om os
Ravnsholtskolen er en 2-sporet folkeskole i Allerød Kommune med ca. 500 børn og unge, som gerne vil lære, trives og udvikle sig til at blive robuste, aktive, kreative og hele mennesker. 

Ravnsholtskolen har en god beliggenhed op til skov og grønne områder, vi er nemme at nå med offentlige transportmidler. Skolen er velfungerende med gode traditioner for både elever og personale, hvor engagement, tillid og faglighed er nøgleord.

Skolen har en engageret personalegruppe, aktive forældre og mange engagerede interessenter samt en skolebestyrelse, som aktivt involverer sig i skolens udvikling og konstruktivt bidrager med både med- og modspil. Vi giver dig en unik mulighed for at være med i dette fællesskab og til at bidrage til den fortsatte udvikling af Ravnsholtskolen.

Om stillingen
Som afdelingsleder skal du arbejde tæt sammen med skolens øvrige ledelse omkring skolens drift og udvikling, og du skal have mod på at lede gennem relationer og have et tæt samarbejde med personale, elever og forældre.

Du bliver en del af et fælles skole- og dagtilbudsområde, som arbejder ud fra en fælles tilgang til børn, unge og deres familier baseret på vores børne- og læringssyn i Allerød Kommune. 

Gruppeordningens målgruppen er normaltbegavede børn, som kan være i vanskeligheder ift. opmærksomhed, koncentration, impulsivitet - eksekutive funktioner i det hele taget, herunder ift. adfærds- og emotionel regulering.  

Allerød Kommune er en arbejdsplads med høj social kapital. Vi vægter tværfagligt samarbejde, kompetence- og jobudvikling og ikke mindst medindflydelse på egen hverdag højt. Det vigtigste for os er vores kerneopgave - at skabe værdi for borgerne.

Du kan læse Allerød Kommunes leder- og medarbejdergrundlag her.

Om dig
Du har masser af pædagogiske visioner for, hvordan man laver god skole. Du har erfaring med personale- og pædagogisk ledelse på en folkeskole, og du har viden og indsigt i det specialpædagogiske område. Vi forestiller os, at du er uddannet lærer. Du er klar til at tage en lederuddannelse, hvis du ikke allerede har en. Du har mod på at arbejde i et lederteam med masser af sparring og god humor (hvis vi selv skal sige det!). Et lederteam, der står sammen om at løse de daglige opgaver på tværs af vores afdelinger.

Vi forventer, at du er en loyal holdspiller, der ser masser af fordele ved samarbejde, både når det er sjovt og svært. Du er god til at have gang i mange ting på en gang, og du har det godt med at have travlt. Du er god til at inddrage og lytte til personale, elever og forældre, når der skal tages beslutninger. Du er ikke bange for "at slå en skæv", for uden fejl er der ingen udvikling.

Du skal kunne støtte op om de igangværende processer, der balancerer tradition og fornyelse på en måde, som inddrager skolens aktører. Din ledelsesopgave vil altså tage udgangspunkt i de gode resultater, som er skabt på Ravnsholtskolen, men du skal samtidig være klar til at sætte dit præg på den udvikling, som skal foregå på skolen. 

På Ravnsholtskolen har vi brug for en afdelingsleder, der kan sige ja til de fleste af følgende opgaver:

  • Pædagogisk udvikling og personaleledelse af vores gruppeordning 
  • Pædagogisk udvikling og personaleledelse af vores 2. og 3. årgang
  • Vikardækning, som du deler med en lærer på skolen
  • Skoleårets planlægning og fagfordeling i samarbejde med den øvrige ledelse
  • Tæt samarbejde med ledelsen, sekretariatet og personalet på skolen
  • Indgå i kommunens skoleledelsesnetværk og arbejdsgrupper.

Er du interesseret?
I forhold til stillingen kan der kan rettes fortrolig henvendelse til skoleleder Wibe Simonsen på tlf.: 40 75 04 60. Hvis du ønsker en rundvisning på skolen, kan du ligeledes kontakte skoleleder Wibe Simonsen. 

Du uploader din ansøgning sammen med dit CV og uddannelsesbevis via linket i annoncen senest søndag den 29. oktober 2023. 

Der vil blive gennemført 2 ansættelsesrunder. Første samtale finder sted primo november, og 2. samtale forventes afholdt medio november.

Kandidater, der går videre til 2. samtale, skal gennemføre en personlighedstest. Der vil blive indhentet referencer forud for afholdelse af 2. samtale.

Vi indhenter straffeoplysninger forud for endelig ansættelse.
Løn- og ansættelsesvilkår vil blive fastsat efter gældende overenskomst.

Vi glæder os til at modtage din ansøgning.



Allerød Kommune ligger i hjertet af Nordsjælland i en smuk og varieret natur. Kommunen har tæt på 26.000 indbyggere og byder på et aktivt forenings- og erhvervsliv og gode idræts- og fritidsmuligheder.

Der er gode transportmuligheder både til og fra kommunen. Der går S-tog hvert 10. minut fra Allerød Station.

Kommunen har ca. 2.000 medarbejdere, der arbejder ud fra et fælles værdisæt om åbenhed, respekt og troværdighed. Dialog og samarbejde er nøgleord, der kendetegner god ledelse i Allerød Kommune.

Organisationen baserer sig på flade strukturer, stor selvbestemmelse og gode udviklingsmuligheder.

Allerød Kommune er en røgfri arbejdsplads med røgfri arbejdstid.


Denne jobannonce blev oprindeligt opslået på https://www.ofir.dk/
(Den originale annonce kan ses på: https://www.ofir.dk/showojob?ofirid=8d2059f5)

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Allerød Kommune

-Virksomheden tilbyder:

-Arbejdsgiver:

Allerød Kommune - Kratbjergskolen Afd. Ravnsholt, Søparken, 3450 Allerød

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 29-10-2023; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5917592

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet