Administrativ medarbejder til Allerød Kommunes Tandpleje

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Vil du have indflydelse på at sammensætte det gode job for dig? Allerød Kommunes Tandpleje søger nemlig en administrativ medarbejder/sekretær på deltid. Hvis du ønsker fuld tid kan stillingen kombineres med arbejdet som tandplejer eller klinikassistent.    

Vi søger en dygtig og engageret administrativ medarbejder i 21 - 24 timer afhængig af dit erfaringsniveau med tiltrædelse 1. marts 2024 eller snarest herefter. Du har mulighed for at fordele timerne over 3 eller flere dage. 

Hvis du er uddannet klinikassistent eller tandplejer og ønsker at supplere det administrative job med det kliniske, er der mulighed for at supplere timerne op til fuld tid med arbejde på klinikken. 

Du vil få en central rolle i at sikre en effektiv drift af vores tandklinik og i at yde god service for borgere, samarbejdspartnere og kolleger.   

Om os
Vi er en tandpleje med 22 kompetente, engagerede kolleger, der brænder for at yde god service og hjælpe vores ca. 7.000 børn og unge samt 160 borgere i Omsorgstandplejen og Specialtandplejen, så borgerne oplever værdi og kan mestre deres tandsundhed. Vi er samlet på en central klinik, hvor også vores administration og tandregulering ligger. 

Vi har fokus på faglig sparring, kvalitet i opgaveløsningen, delegering, kompetenceudvikling og et godt arbejdsmiljø. Vi har en høj trivsel, hvor vi hjælper hinanden med et smil og værner om vores gode arbejdsfællesskab, -  ikke mindst at have medindflydelse på egen hverdag. Vi er fan af fleksibilitet, så privat liv og arbejdsliv hænger sammen. 

Alt dette giver plads til de mennesker, vi er, og gør vi oplever arbejdsglæde. 

Om stillingen
Arbejdsopgaver vil bl.a. omfatte:

  • Personaleadministrative opgaver gældende i forhold til Allerød kommune og øvrige retningslinjer (fx fraværsregistrering og andet)
  • Patientadministration med bl.a. tilsætning og andet
  • Håndtering af kommunikation til og fra Tandplejen (fx mails, EDI)
  •  IT support og udviklings- og ad hoc opgaver internt i tandplejen – fx mødereferater, opdatering og vedligehold af intranettet
  • Superbruger af Solteq vil foretrækkes, men er ikke en forudsætning
  • Bogføring og fakturering af fritvalgspatienter, omsorgs og specialtandpleje patienter og økonomiopfølgning vil være ønskværdigt, men har du ikke erfaring med disse opgaver, er der mulighed for, at de varetages af andet personale, hvilket medfører en reduktion af timeantallet til det administrative med 5 timer 
  • Hvis du også ønsker at arbejde som klinikassistent/ tandplejer på klinikken, er dette en mulighed også
  • Fælles for opgaverne er, at de vil være varierede og foregå i forskellige digitale systemer så som Solteq, Visiquick , Prisme, Silkeborg data, AcadreWeb, office-pakken.

Om dig

  • Erfaring inden for administrativt arbejde, gerne fra kommunal tandpleje vil være en fordel, men er ikke en forudsætning for at søge stillingen
  • Du er struktureret og har ordensans 
  • Du evner at arbejde selvstændigt og i teams
  • Du er stærk i skrift og tale og har en serviceorienteret indstilling 
  • Du er digital stærk og gerne superbruger i Solteq
  • Du trives i en dynamisk og udfordrende hverdag, hvor din positiv indstilling og store engagement mærkes
  • Du er uddannet klinikassistent/tandplejer, hvis du ønsker at supplere det administrative job med det kliniske. 

Vi tilbyder:

  • En spændende og varieret hverdag 
  • Mulighed for faglig sparring og personlig udvikling
  • Et positivt arbejdsmiljø med fokus på trivsel, humor og arbejdsglæde 
  • Attraktive ansættelsesvilkår og fleksible arbejdstider. 

Allerød Kommune er en arbejdsplads med høj social kapital. Vi vægter tværfagligt samarbejde, kompetence- og jobudvikling og ikke mindst medindflydelse på egen hverdag højt. Det vigtigste for os er vores kerneopgave - at skabe værdi for borgerne. 

Her kan du læse Allerød Kommunes leder- og medarbejdergrundlag.

Løn- og ansættelsesvilkår vil blive fastsat efter gældende overenskomst.

Er du interesseret?
Du kan kontakte tandklinikassistent Merete Holme Nielsen på mehn@alleroed.dk eller overtandlæge Anne Mønster på 21 32 64 08 for yderligere oplysninger.

Du uploader din ansøgning sammen med dit CV og uddannelsesbevis via linket i annoncen senest den 3. januar 2024. 

Vi forventer at holde ansættelsessamtaler den 11. januar 2024 og indhenter referencer og straffeoplysninger forud for endelig ansættelse.

Vi glæder os til at modtage din ansøgning.



Allerød Kommune ligger i hjertet af Nordsjælland i en smuk og varieret natur. Kommunen har tæt på 26.000 indbyggere og byder på et aktivt forenings- og erhvervsliv og gode idræts- og fritidsmuligheder.

Der er gode transportmuligheder både til og fra kommunen. Der går S-tog hvert 10. minut fra Allerød Station.

Kommunen har ca. 2.000 medarbejdere, der arbejder ud fra et fælles værdisæt om åbenhed, respekt og troværdighed. Dialog og samarbejde er nøgleord, der kendetegner god ledelse i Allerød Kommune.

Organisationen baserer sig på flade strukturer, stor selvbestemmelse og gode udviklingsmuligheder.

Allerød Kommune er en røgfri arbejdsplads med røgfri arbejdstid.


Denne jobannonce blev oprindeligt opslået på https://www.ofir.dk/
(Den originale annonce kan ses på: https://www.ofir.dk/showojob?ofirid=bcdadf37)

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Allerød Kommune

-Virksomheden tilbyder:

(8-35 timer ugentligt)

-Arbejdsgiver:

Allerød Kommune - Allerød Kommunes Tandpleje, Lyngevej, 3450 Allerød

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 03-01-2024; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5956930

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet