MØD ANNE KATRINE TOVE

Anne Katrine Tove er Det Syngende Telegram og har sunget for store og små siden 1999

Portrætfoto af Anne Katrine Tove

Hvem er du, hvad hedder din virksomhed, hvor ligger den, og hvad laver I?

“Mit navn er Anne Katrine Tove også kendt som det Syngende Telegram. Siden 1999 har jeg sunget for store og små og i 2013 udkom mit første album. Siden er det blevet til 3 mere og næsten 50 singler.”

Hvad fik dig til at vælge netop dette erhverv?

“Som barn af skuespiller og model Birte Tove, lå det nok i generne at jeg skulle have noget med den verden at gøre, og jeg har altid haft en passion for sang og om at gøre folk glade, ved brugen af kunsten,”

Hvad er den vildeste forespørgsel, du nogensinde har fået fra en kunde?

“Den vildeste oplevelse for mig, var nok da jeg blev ringet op og spurgt af vores kommune, om jeg ville synge i anledningen af Dronning Margrethes besøg i sep, 23. Hvilket gjorde at jeg blev spurgt til at synge for Kongens Indsættelse på hotel D’Angleterre i Jan 2024.”

Hvad elsker du mest ved at drive virksomhed i netop Allerød?

“Allerød er dejligt tæt på alting og siden det var her vi slog os ned, har jeg været utrolig glad for den opbakning jeg har mødt gennem årene.”

Hvilken anden lokal virksomhed fortjener mere lokal opmærksomhed?

“Kvickly har lige været nævnt, de gør en stor del for byen, Men det gør Lars fra Bog & Idé også, sammen med hans ansatte Camilla og Bo for at nævne nogen, de fortjener det i høj grad, altid hjælpsomme , altid støttende i forhold til at hjælpe og støtte lokalt,”